Hverdagen i pinsens lys

Hverdagen i pinsens lys
– af dr. Jürgen Bühler
ICEJ adm. Direktør

Jeg glemmer ikke, hvordan jeg som gymnasieelev iagttog, hvordan Gud brugte min far som præst. Jeg så mennesker blive frelste, helbredte og udfriede, og jeg fik et ønske om at blive præst som min far. En dag fortalte jeg min far om mine planer om at gå på bibelskole og gå i hans fodspor. Jeg troede, at han ville blive begejstret.  Jeg vil altid huske hans svar: ”Sønnike, hvis du føler dig kaldet til fuldtidstjeneste, vil jeg foreslå, at du først tager en sekulær uddannelse. Få dig selv et arbejde inden for byggefaget”!

Senere har jeg forstået, hvorfor han sagde det. Han arbejdede selv i byggefaget, da han startede med at evangelisere i weekends. Tjenesten voksede hurtigt, så efterhånden følte han sig nødsaget til at gøre det på fuldtid. Hans erfaring som håndværker hjalp ham til at bruge almindeligt sprogbrug og gjorde det let for ham at have fællesskab med alle i kirken. I de otte kirker, som han grundlagde, betragtede folk ham altid som ’ én af os’. Han planlagde og byggede selv kirkebygninger. Indtil få år før sin død, forblev fysisk arbejde en vigtig del af hans liv.

Den første ’pinse’.
I 2. Mosebog finder vi den allerførste passage om, at nogen er ’blevet fyldt af  Guds Ånd’. Tænk et øjeblik – hvem kan det være? Var det Moses, den store lovgiver, eller Aron, ypperstepræsten, eller de 70 ældste, som profeterede? Det var ingen af dem.

” Se, jeg har udvalgt Besal’el, søn af Uri, søn af Hur fra Judas stamme, og fyldt ham med Guds ånd, med visdom og klogskab og indsigt til at udføre al slags arbejde, lave udkast til kunstneriske arbejder i guld, sølv og bronze, gravere i sten til indlægning, udskære i træ, ja, udføre al slags arbejde”. (2. Mosebog 31, 2-5)

Så den første person, som biblen omtaler som ’fyldt med Guds Ånd’, var ikke en præst, men en håndværker. Besal’el forstod måske ikke at lede lovsang, prædike eller profetere, men han vidste, hvordan man skar og graverede i træ og sten, og han kunne arbejde med metal og andre materialer.

Dette skaber på utrolig vis respekt og beundring for håndens arbejde. Helt fra begyndelsen var arbejde af unik værdi for Gud. Han identificerede sig selv med det. Antikkens guder er kendt for at bruge deres liv på fester og nydelser, men Biblens Gud er en arbejder – himlens og jordens Skaber. Han er ”skaberen af den vide jord. Han bliver ikke træt og udmattet” (Esajas 40,28). På trods af en sådan almagt og uudtømmelig energi pauserede Han efter seks dages arbejde og helligede den syvende dag til hviledag.

Den jødiske arbejdsmoral.
Arbejde er højt respekteret i den jødiske tradition: ”Elsk arbejde”! er en leveregel i Talmud. En anden lyder: ”Større er arbejdets fortjeneste end den dovnes fromhed”.

Dette er modsat den græske tilgang til livet. Ifølge Aristoteles var fysisk arbejde ”ødelæggende tidsspild”, som var nødvendigt for at eliten kunne engagere sig i ”rene hjerneøvelser” – kunst, filosofi og politik.

I kontrast hertil placerer Biblen først mennesket i Edens Have for at ”dyrke og vogte den” (1.Mosebog 2,15). Haven var ikke et sted til evig ferie, men et sted til at udføre opgaver. Gud velsigner håndens arbejde (5. Mosebog 28,12). Det hebræiske ord for arbejde (oved) bliver også ofte brugt til at beskrive vores tjeneste og tilbedelse af Gud.

Den strikte adskillelse mellem det åndelige og det sekulære i mange kulturer eksisterer knapt i Bibelen. Hele Israels nation blev betragtet som et kongeligt præsteskab, dvs. at enhver var hellig for Gud.

Jesus, der selv var tømrer (eller stenhugger), begyndte formentlig at arbejde, da han var 12 år. Det betyder, at han havde praktisk arbejde i 18 år og kun brugte tre år i åndelig tjeneste. Det giver en ratio på 6:1. Men selv i himlen er Jesus tilbage i byggefaget, for Han siger, at Han tager dertil for at ”gøre en plads rede til os” (Johannes 14, 2-3).

Indfri din tid.
Det er dog sandt, at vort arbejde har været forbandet siden syndefaldet. I dag er arbejdet ofte blevet et nødvendigt onde for at kunne forsørge sin familie. Vort arbejde er ofte utilfredsstillende og resultatet matcher ikke altid anstrengelserne. Men i Guds Ord finder vi en måde at frisætte og finde mening med vort daglige arbejde.

Apostlen Paulus har en forbløffende udtalelse til de troende slaver i Efesos. Slaver kunne som regel ikke selv bestemme deres arbejdes art, og deres hårde arbejde gav kun lidt tid til at tænke over Guds vilje for deres liv. Dog skriver Paulus til dem:

”Slaver, adlyd jeres jordiske herrer, som var det Kristus, med frygt og bæven og af et oprigtigt hjerte, ikke som øjentjenere, der vil stå sig godt med mennesker, men som Kristi tjenere, der af hjertet gør Guds vilje. Gør jeres arbejde med god vilje som et arbejde for Herren og ikke for mennesker. I ved jo, at enhver skal få gengældt af Herren, hvad han gør af godt, hvad enten han er slave eller fri” (Efeserbrevet 6, 5-8)

Paulus sagde, at det er ikke så meget arbejdets art, men din holdning til det, som tæller. Disse ord løfter dem, som befinder sig på den laveste sociale rangstige.

Du kan tjene den hårdeste herre, men hvis arbejdet er gjort for Kristus, bliver arbejdsstedet omdannet til en helligdom. Du tjener ikke længere en despotisk hersker, men du bliver ’bontjener med Kristus i at gøre Guds vilje’.

På samme måde skriver Paulus til kirken i Korinth: ”…  eller hvad I end gør, skal I gøre alt til Guds ære” (1. Kor. 10,31). Uanset hvilket arbejde vi har, kan vi bruge det til at ære Gud. Ved at arbejde med en sådan holdning, tiltrækker vi Guds velsignelse over vort arbejde. Uanset om du hamrer søm i som en tømrer, skriver breve som en sekretær, programmerer computer filer, underviser børn i skolen eller vasker gulvet på et hospital – hvis du gør dit bedste, som var det for Gud, bliver din arbejdsplads en helligdom for tilbedelse.

Faktisk var denne opfattelse central ved Reformationen og blev kendt som den ’protestantiske arbejdsetik’. Filosoffen Max Weber giver denne bibelske pietiske indstilling æren for fremskridtet i de vestlige lande.

Jeg ønsker at opmuntre dig her i denne pinse til på ny at invitere Helligånden ind i dit liv. Bed Gud fylde dine daglige gøremål med Hans Ånd ligesom Bezel’al gjorde for 3500 år siden. Det betyder, at vores tilbedelse vil være mere end de to timer i den ugentlige gudstjeneste, men vil vare 24/7.

Med denne bibelske indstilling kan vi frisætte vor tid, arbejde og hvert segment i vores liv. Gud vil så lade vore hænders arbejde have fremgang.

I mit eget arbejde, både som videnskabsmand og som her i Den Kristne Ambassade, har jeg oplevet, at Guds Ånd har givet mig visdom og ledelse. Jeg har ofte følt Hans vejledning, da jeg brugte en nano-second laser på laboratoriet, og når jeg skriver undervisning som dette.

Uanset hvad vort arbejde er, ser Gud på det og mere betydningsfuldt på vore hjerter. Vi skal byde Hans Ånd og salvelse velkommen, hvad enten vi betjener maskiner eller er i bede møder.

Dette udelukker ikke, at Han kan kalde os ind i en fuldtidstjeneste i kirken. Der er apostle, profeter, evangelister, pastorer og lærere, som er givet til Guds folk som en gave for at udruste dem til at møde dagliglivets udfordringer. (Ef. 4, 11f.) Men på den måde bliver hver eneste af os – enten hjemmegående husmor, gartner eller revisor – vi bliver alle fuldtidspræster, hvis vort arbejde er i Ham.

Jeg beder, at Guds Ånd vil komme ”i visdom, i forståelse, i kundskab og i håndværksmæssig dygtighed” for på ny at salve dig, så du kan blive et kraftfuldt vidne for Kristus, hvor end ’Han har placeret dig.

Tidligere artikler

Etiopisk Aliyah

Læs artiklen

Jürgen Bühler bringer denne julehilsen

Læs artiklen

Premierminister Benjamin Netanyahu’s julehilsen

Læs artiklen

Sabbat middag

Læs artiklen