Kirken for Israel

Leder af Christina Leinum

Kirken for Israel

Denne overskrift er min drøm; at kristne i Danmark, præster og menigheder, må få fornyet kærlighed til Israel og det jødiske folk. For Jesus elsker jøderne, hans eget folk, med en dyb og brændende kærlighed. Ikke fordi Jesus elsker Israel og jøderne mere end andre. Men Gud udvalgte dem, til at være hans folk, med en særlig opgave i verden.
De blev ikke valgt fordi de var bedre end alle andre, men fordi deres forfædre som grundlagde Israel, vandrede med Gud.
Sådan beskriver Paulus det i Romerbrevet kap. 11 vers 28; ” …i forhold til udvælgelsen er de elskede, og det er de for fædrenes skyld.”
Paulus beskriver videre hvordan jødernes afvisning af evangeliet, betød at de gode nyheder kom ud til alle andre folkeslag, så vi kunne blive udvalgt, ved at tage imod Jesus Kristus.

Ligesom jøderne har vi ikke fortjent det, men det er Guds Kærlighed.
Halleluja for denne vidunderlige plan, som Himlens Gud har haft styr på hele tiden: ”For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed”. Ef.1,4.
Det jødiske folk er elskede, fordi de er det udvalgte folk. Det står fast for evigt.
Derved står det jødiske folk og os kristne på samme grundvold; Jesu kærlighed. Det ene folk, fordi det er udvalgt, gennem fædrene. Det andet folk, fordi vi er udvalgt, gennem Jesus. Derfor skal kirken være for Israel.

På de sidste sider, af dette måneds blad, kan du læse et interview med en ung mand og hans forhold til sin farmor og farfars kærlighed til Israel. Vi ønsker i ICEJ at åbne den unge generations hjerte for Israel og for det jødiske folk. Det vil vi bl.a. gerne gøre gennem undervisning, forkyndelse og mulighed for at rejse til Israel. Vi tror det er meget vigtigt for de unges åndelige ståsted, og dermed den kommende kirkes åndelige sundhed, at næste generation får et bibelsk funderet syn på Israel, og ikke kun er overladt til mediernes fordrejede historier om Israel. Ved løvhyttefestrejsen 2015 giver vi derfor alle under 30 år 50 % rabat på rejseudgiften. Hvis du selv har et barnebarn du kan invitere med, så er her en mulighed for at tage til Løvhyttefesten sammen. Giv også denne invitation videre til din familie og netværk. Har du selv været i Israel og ønsker at give unge samme mulighed, kan du støtte ICEJ i denne måned, ved at give en gave til Ung Løvhyttefest, se girokoret i midten af bladet. Du er en vigtig støtte til ICEJ’s vision om at unge i DK får undervisning, forkyndelse og rejsemulighede Israel. ‘
Tak for din gave!

Tidligere artikler

ICEJ’s Årsfest 2017

Læs artiklen

Årsfest 2017, 26-27 August

Læs artiklen

Vores mandat er at bære sandheden

Læs artiklen

ET ÅRHUNDREDE DER SKAL FEJRES

Læs artiklen