Livet er ikke forbi endnu! En Holocaust-overlevers beretning om mod, når alt håb synes ude.

Af ESTERA WIEJA

I de seneste år har det været en stor ære for den Internationale Kristne Ambassade at sponsorere ældreboligerne for Holocaustoverlevende i Haifa. Vi sætter megen stor pris på den enestående mulighed for at hjælpe nødlidende Holocaust-overlevende på kærlig og praktisk vis, når de når en høj alder.

En særlig beboer i Haifa Hjemmet er Yaakov, som blev født i Frampol i Østpolen.
Yaakov var 11 år gammel, da den tyske hær i 1939 invaderede og indledte bombeangreb mod byer, også mod hans hjemby. Det lykkedes Yaakov, hans forældre og søster at slippe væk i rette tid, men hans to brødre og hans tante døde under deres hjems murbrokker. I de påfølgende dage marcherede nazisoldater ind i byen og begyndte deres ødelæggelse af det jødiske samfund. De klippede skægget af jødiske mænd, hånede dem på markedspladserne og opstaldede heste inde i synagogerne. Mens han fortæller om disse forfærdelige minder, tager han et par solbriller på for at skjule sine tårer.

Tyskerne anbragte hans familie i en ghetto. Da Yaakov dengang stadig var dreng, var han i stand til at snige sig ud igennem hegnet for at bytte det, de havde tilbage af f. eks. smykker og sko, hans far lavede, med mad til sin familie. Til sidst rådede hans forældre ham til at flygte og de lovede, at de ville følge efter senere.

Mirakuløst nok lykkedes det hele familien at undslippe, men kun for at møde flere lidelser på vejen mod øst. Uden mad og husly blev de hele tiden nægtet hjælp og endda presset tilbage mod kampzonen, indtil de til sidst nåede Sibirien. Lige før krigens afslutning blev Yaakov syg af tyfus. Familien klarede at vende tilbage til polsk område, denne gang til Silesia i sydvest. Efter at have fået det bedre, var tiden for unge Yaakov kommet til at hjælpe sin familie.

Hans familie var en af de få, som ikke immigrerede til Israel lige efter krigen. De tilsluttede sig til sidst det lille jødiske samfund, som var tilbage i byen Walbrzych.
Yaakov voksede op med det polske sprog, havde mange kristne venner og følte sig meget tilknyttet polsk kultur. På et tidspunkt blev han endog formand for den polske ungdomsforening i sin by. Han mindes, hvordan han og en polsk pige kom sammen, men de fik aldrig lov til at gifte sig, og til sidst blev Yaakov gift med en jødisk pige fra Kielce. Sammen immigrerede de til Israel i 1957. Årene gik og Yaakov var velsignet med at opbygge et helt nyt liv i det forjættede land. I mere end 30 år arbejdede han i byggebranchen i Haifa, medens hans søn fik en familie i Netanya.

Efter hustruens død tog Yaakov sin afsked fra byggeriet og begyndte at arbejde som frivillig i Hastadrut, Israels organisation af fagforeninger. Det var her, han mødte en frivillig fra Haifa Hjemmet for Holocaust-overlevende. Opmuntret af hendes beretninger om Haifa Hjemmet fik Yaakov nyt håb om, at hans liv endnu ikke var slut. Han var begejstret over at flytte til et sted, hvor han ville kunne finde støtte og venskab og som ville bringe glæde ind i hans daglige liv. Ikke overraskende blev han med åbne arme budt velkommen til den ICEJ-støttede facilitet.

I dag kan denne modige mand endeligt slappe af og nyde de resterende år i det jødiske hjemland. Omgivet af andre Holocaust-overlevende, hver især med deres egne unikke fortællinger, kan de blive velsignet og draget omsorg for sammen med nye generationer af jøder og kristne, som ikke skal møde Holocausts rædsler.

Aktuelle behov på Haifa Hjemmet Haifa Hjemmet er kun i stand til at fungere takket være gavmildhed fra kristne donorer ligesom dig! Med stor tillid til Herren tror vi hver måned, at din støtte til dette arbejde vil blive holdt i gang her i Israel. Vær venlig at tænke over at være partner med os og være en velsignelse for disse aldrende overlevende, medens der stadig er tid til at påvirke deres liv.

Her er nogle af de mest nødvendige behov på Haifa Hjemmet, som vi behøver at dække.

1. Hjemmets normale driftsomkostninger beløber sig til 65.000 $ pr. måned. En måde at hjælpe på er at gå ind på vores ’Adoptér en overlevende’-program; find ud af mere på: http://www.icej.org/adopt

2. Der er brug for en rekreationskoordinator til en løn på 1.800 $ pr. måned.

3. Midler til et beløb af 20.000 $ er der også brug for til at renovere og møblere en stueetage-lejlighed, som skal laves om til tre nye værelser for beboere. Giv on-line i dag på: www.icej.org/haifa-home-currentneeds

Purim-fest!
Holocaust-overlevende, støttet gennem ICEJ’s ’Adoptér en overlevende’-programmet, nyder en Purim-fest med studerende forrige måned i en kibbutz i det nordlige Israel. De overlevende og de lokale studerende kom iklædt kostumer, spiste og dansede sammen og nød et skuespil om Esthers beretning.

Fra “Et Ord Fra Jerusalem” Maj 2015 nr. 4

Tidligere artikler

Brev fra direktøren i Jerusalem

Læs artiklen

Beskyttelse mod stormangreb

Læs artiklen

Hverdagen i pinsens lys

Læs artiklen

Kirken for Israel

Læs artiklen