November 2022 markerer, at det er 400 år siden at Kong Christian IV. inviterede de første jøder til Danmark.
Kong Christian IV indbød sefardiske jøder fra Holland til at flytte hertil og etablere sig. De har bidraget væsentligt til Danmarks velstand og velfærd. Immigrationen af disse jøder til Danmark i 1622 blev begyndelsen på en dansk-jødisk historie, der nu har varet 400 år.
Der boede dengang jøder over hele Europa, og for de fleste jøders vedkommende var der imidlertid tale om en omskiftelig tilværelse med forfølgelse og ringe levevilkår. Dog var de sefardiske jøder, som primært kom fra Spanien og Portugal, kendt som veletablerede købmænd med gode handelsforbindelser. Christian IV så altså en mulighed for at fremme rigets velstand og mulighed for statslån ved at invitere disse jøder til landet.
For at overtale de velhavende jøder til at flytte til landet måtte de stilles nogle privilegier i udsigt, eksempelvis udbredt selvstyre og retten til at klæde sig, som de ville, hvilket ellers ikke var nogen selvfølge i resten af Europa på den tid.
Der var cirka 30 jødiske familier, der tog imod invitationen i de første år. Flere og flere jøder fik i løbet af 1700-tallet lov til at bosætte sig i landet, hvilket muliggjorde etableringen af jødiske menigheder i en del af de danske provinsbyer. Der blev opført synagoger i byer som Horsens, Faaborg, Aalborg, Randers, Fredericia og Nakskov.
Storhedstid for danske jøder
1800-tallet kan med god grund kaldes en jødisk guldalder i denne periode, hvor det københavnske kulturliv i høj grad var præget af danske jøders bidrag. Flere og flere danske jøder havde held og dygtighed til at etablere sig som anerkendte videnskabsfolk og kunstnere. Niels Bohr og Georg Brandes er blot to eksempler på kendte danskere fra 1800-tallet, som havde jødisk baggrund.
Men dansk og jødisk liv var i mange år helt adskilt. Jøderne havde eksempelvis ikke adgang til kristne håndværkerlaug, og var tvunget til at drive deres egen fattigforsorg. Det var først i 1814, da Frederik VI underskrev »Frihedsbrevet«, at jøderne i Danmark fik borgerrettigheder. Og selv hér var der erhverv, som jøder ikke kunne besidde, medmindre de lod sig døbe til den kristne tro.
I starten af 1900-tallet blussede heftige jødeforfølgelser op flere steder i Europa. Værst stod det til i Østeuropa, hvor mange jøder blev drevet på flugt. Det anslås, at cirka 12.000 jøder flygtede til Danmark i perioden 1882-1914. Omkring 3.000 bosatte sig i Danmark, mens mange fortsatte til Amerika.
I første halvdel af 1900-tallet florerede der antisemitiske holdninger i det danske samfund ligesom i resten af Europa, men truslen mod de danske jøder blev først for alvor konkret under Anden Verdenskrig. Her blev næsten alle jøder reddet til Sverige i nervepirrende redningsaktioner over Sundet.
Vil der være danske jøder i fremtiden?
Selvom oprettelsen af staten Israel i 1948 fandt sted uden for Danmarks grænser, har det dog haft stor betydning også for danske jøder. Med virkeliggørelsen af Israel blev det pludselig muligt at flytte til et land, hvor flertallet af indbyggerne var jøder ligesom dem selv.
Der bor cirka 6000 jøder i Danmark, hvoraf omkring 2000 er medlemmer af Det Jødiske Samfund. For mange danske jøder er der ingen tvivl om, at Danmark stadig er deres fædreland.
I andre europæiske lande – særligt Frankrig – har mange jøder de senere år valgt at immigrere til Israel – især på grund af mange antisemitiske angreb. Mange jøder har følt sig truet på deres sikkerhed. Da synagogen i Krystalgade i København blev udsat for et terrorangreb i 2015, opfordrede den daværende israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, danske jøder til at følge de franske jøders eksempel. »Der er plads til jer her,« sagde han.
