Hvert år fejres Purim af jøder både i og uden for Israel, det er en fejring af folkets befrielse fra udslettelse, da Dronning Ester går i forsvar for folket hos kongen.
Det fejres med masser af mad, og børnene er udklædt, ligesom når vi holder fastelavn. Esters Bog læses op, og hver gang navnet Haman nævnes, så buher folk, og når Mordokaj kommer op jubler man.
Kan du huske historien om Dronning Ester?
- Den onde Haman vil af med jøderne, og overtaler Xerxes til at udstede et uopsigeligt kongeligt dekret.
- Ester, som landets dronning, opfordres af sin farbror, som har været hendes værge og han er tidligere krigshelt, at hun skal bruge sin indflydelse.
- Inden hun går til kongen, beder hun alle jøder om at faste sammen med hende i tre dage.
- Mordokaj vidste at det var Haman som stod bag forsøget på folkemord, så han råbte op overalt om denne uretfærdighed, til Haman store irritation.
- Med livet som indsats træder hun uanmeldt frem for kongen, og inviterer Haman og kongen til middag, ikke bare en gang, men flere, før hun drister sig til at komme med sit ønske.
- Xerxes kan ikke sove, og får oplæst af sine memorer, og hører om Mordokajs heltedåd. Han spørger Haman om hvordan man belønner en sådan mand, og Haman tror der tales om ham selv, så han foreslår offentlig anerkendelse og rigdomme.
- Da Xerxes finder ud af at det var Haman som stod bag forsøget på at udrydde alle jøder og dronning Ester med, blev den galje, som Haman havde rejst til hænging af Mordokaj, Hamans eget endeligt.
- Mordokaj fik kongens anerkendelse, og jøderne fik en redningsplan, så ingen døde.
Purim er mest af alt en fejring af Guds beskyttelse og det jødiske folks overlevelse og sejr over ondskab.
Hvilken læring kan vi drage af fortællingen fra Esters bog?
Hvor mon Hamans jødehad kom fra? Hvorfor var han så forhippet på at alle jøder skulle udryddes fra jordens overflade? Hvad får et menneske til at tænke sådan?
Hadet starter 600 år før Ester blev født
Begivenhederne i Esters bog fandt sted tilbage under det jødiske eksil i Persien under kong Ahasuerus (Xerxes / 486-465 f.Kr.). Historiens åndelige rødder går imidlertid helt tilbage til den tid, hvor folket udvandrede fra Egypten.
Et udsat folk
Efter Israels folk var sluppet ud af egypternes slaveri og kommet over på den anden side af Det røde Hav, blev de angrebet af ørkenstammen Amalek på en yderst foragtelig måde. Amalek var brutal og angreb de svage og trætte bagerst i kolonnen. Siden da har dette folk været arketypen på fjendskab mod Israel, og selv Gud erklærede: “Herren vil føre krig med Amalek fra generation til generation.” (2 Mosebog 17:16)
Noget af det sidste Moses siger inden han går bort, er: “Husk, hvad amalekitterne gjorde imod dig undervejs, da du var draget ud af Egypten. De kom imod dig på vejen, da du var udmattet og træt, og uden at frygte Gud huggede de bagtroppen ned, alle dem, der var sakket bagud.” (5 Mosebog 25:17-18)
Dette brutale fjendskab fortsatte i generationer med mange tab for israliterne til følge.
Da Israel får sin første konge
I Sauls regeringstid blev han udsat for en udfordring for at bevise sig selv som Israels leder i kamp om deres værste fjender, amalekitterne, og dermed stadfæste sit kongedømme over Israel. Saul var fra Benjamins stamme, og hans familie var kishitter, en ringe kendt klan på det tidspunkt. Profeten Samuel erklærede, at tiden var inde til at Saul skulle stadfæste sin kongemagt (1 Sam 15:1), men det krævede at Saul adlød profetens vejledning. Saul blev befalet at drage i krig mod deres gamle ærkefjende amalekitterne – et slag af stor historisk og åndelig betydning for Israel.
1 Samuels Bog fortæller os, at Saul straks angreb fjenden, men han fulgte det ikke til dørs. Han beholdt det bedste af fårene for sig selv, og endnu værre skånede han amalekitternes kong Agag og hans hus. Det var profeten Samuel, der påtog sig opgaven at henrette Agag for hans drab på israelitter. Og på grund af Sauls halvhjertethed og ulydighed i dette slag blev kongedømmet over Israel i sidste ende fjernet fra ham og hans slægt Kish og givet til Davids hus.
Det er denne langvarige rivalisering mellem slægterne Kish og Agag, som mere end 600 år senere udspiller sig i historien om Esther.
Fjendskabet fortsætter
Udover Ester beskrives den anden jødiske hovedperson som følger: “Nu var der en jøde i borgen i Susa, der hed Mordokaj; han var søn af Jair, søn af Shim’i, søn af benjaminitten Kish” (Ester 2:5) Mordokaj var altså slægtning til kong Saul (se 1 Sam 9:1; 2 Sam 16:5). Han tjente også ved porten til Susa, hvilket betyder, at han var en højtstående embedsmand i Persien og tidligere krigshelt. Endelig var han plejefar til Ester.
Mordokaj er af Kish’ slægt og Haman er af amalekitten Agags slægt. Fjendskabet er fortsat, og amalekittens begær efter at dræbe krigshelten Mordokaj og alle jøder med ham er nærmest en historisk forpligtelse.
Mordokaj siger til Ester: “Tro ikke ved dig selv, at du i kongens palads vil undslippe mere end alle de andre jøder. For hvis du tier i denne tid, vil udfrielse for jøderne komme et andet sted fra, men du og din fars hus vil gå til grunde. Og hvem ved, om du ikke er kommet til riget i sådan en tid som denne?”
Mordokaj udfordrede hende. Han sagde, at jødernes overlevelse ikke afhænger af hende; men hvis hun forblev tavs, ville en anden rejse sig og udfri dem. Han forstod, at hverken Haman eller nogen anden kunne forpurre Guds hensigter med Israel. Han vidste, at Israels skæbne ikke var forbi, men at Gud havde lovet at bringe dem tilbage til deres land og endda lovet at sende dem Messias. Så hvis Ester forblev tavs, ville en anden befrier rejse sig for at frelse Guds folk. »Men,« tilføjede han, »du og din fars hus vil gå til grunde.«
Vi ved ikke med sikkerhed, men måske så Mordokaj dette som en mulighed for at godtgøre sin forfader Sauls halvhjertethed. Under alle omstændigheder var han sikker på, at Esters tavshed ville få katastrofale konsekvenser for hende og hendes “fars hus”. Hun stod overfor et skæbnesvangert valg.
Historiens totale vendepunkt.
Historien om Ester rummer et totalt vendepunkt. I Ester 9:1 står der: “… på selve dagen, da jødernes fjender håbede at opnå herredømmet over dem, skete det modsatte: jøderne fik herredømme over dem, der hadede dem.”
Ikke alene blev Haman og hans ti sønner hængt på selve galgen, han byggede til Mordokaj, men også talløse af ‘jødernes fjender’ faldt med ham.
Nutidig kontekst:
For at sætte dette i en moderne kontekst ser vi kræfter rejse sig i dag, som også med ond beslutsomhed søger ødelæggelsen af det jødiske folk. De ønsker at skade jøder og at svække eller ødelægge nationen Israel.
Vi ser det i FN, hvor Israel – det eneste reelt fungerende demokrati i Mellemøsten – hvert år udpeges til fordømmelse af nationer, som ikke selv er demokratier eller overholder menneskerettigheder.
Fører Amaleks ånd stadig krig mod Israel selv i vores generation?
