Den niende Av, eller Tisha B’Av på hebraisk, er en årlig fastedag i jødedommen. Den mindes flere tragedier, der fandt sted på denne dato i jødisk historie. “Av” er navnet på den femte måned i den hebraiske kalender, så den niende Av er den niende dag i den femte måned. I år falder denne dato fra solnedgang den 12. august til solnedgang den 13. august.
En sørgedag
De fleste helligdage i den hebraiske kalender, med undtagelse af forsoningsdagen (Yom Kippur), er glade lejligheder. Men den niende Av er en dag med dyb sorg, primært på grund af de forfærdelige begivenheder, der fandt sted på denne dato, herunder ødelæggelsen af både det første og andet jødiske tempel. Jøder verden over bruger denne dag på at reflektere over disse mørke øjeblikke i deres historie.
På denne dag sørger det jødiske folk, som de ville gøre ved tabet af et familiemedlem. De afholder sig fra mad og drikke, at lytte til musik, at sidde på almindelige stole, at gå med lædersko, at barbere sig eller klippe hår, og selv at studere Toraen. Det er tradition at sidde på taburetter og læse Klagesangene, som skildrer en af de tragiske niende Avs, da babylonerne ødelagde Jerusalem i 586 f.Kr.:
Zions datters ældste sidder tavse på jorden, de kommer støv på hovedet og klæder sig i sæk; Jerusalems jomfruer bøjer hovedet mod jorden. Mine øjne er slørede af tårer, det gærer i mit indre. Min livskraft tømmes ud i støvet, for mit folks datter er lemlæstet; børn og spæde ligger afkræftede på byens torve… Hvad kan jeg opmuntre dig med? … Thi din ulykke er stor som havet, hvem kan helbrede dig? (Klagesangene 2:10-11, 13)
Betydning for kristne
Selvom den niende Av primært er en betydningsfuld og trist dato i jødisk historie, har den også betydning for kristne på grund af dens forbindelse til profetier i Bibelen.
Kong Nebukadnezar ødelagde Jerusalem den niende Av i 586 f.Kr., og Bibelen beskriver, hvordan han førte det jødiske folk i fangenskab til Babylon. Profeten Jeremias bragte dog sit folk et ord af håb, idet han forudsagde, at fangenskabet ville slutte efter 70 år (Jeremias 25:11). Denne profeti blev opfyldt i 537 f.Kr., da den ikke-jødiske kong Kyros lod jøderne vende hjem og genopbygge Jerusalem.
I år 70 e.Kr. ødelagde Titus af Rom Jerusalem igen på den niende Av, og denne gang blev jøderne fordrevet til mange nationer, hvilket opfyldte endnu en profeti fra Skriften:
“Herren skal sprede jer blandt alle folkene over hele jorden, og dér skal du dyrke andre guder, som hverken du eller dine fædre har kendt.” (5 Mosebog 28:64)
Da jøderne vendte tilbage efter deres fangenskab i Babylon, var det kun fra én nation. De hebræiske profeter talte om en tid, hvor Gud ville føre sit folk hjem “for anden gang” (Esajas 11:11) fra mange folkeslag (Ezekiel 37:21).
Israels kommende åndelige genoprettelse
Israels eksistens i dag, og at Guds folk lever i Jerusalem, er opfyldelse af profetier. Men det er blot en skygge af noget endnu mere bemærkelsesværdigt, der skal ske, hvor Gud fuldstændigt vil genoprette sit folk fysisk til landet og åndeligt til ham:
“Jeg vil føre dem tilbage, og de skal bo midt i Jerusalem. De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud, i sandhed og retfærdighed.” (Zakarias 8:8)
De tragiske begivenheder, som ødelæggelsen af de to templer, kan synes at indikere, at Gud havde forkastet sit folk. Men disse begivenheder er et bevis på hans trofasthed og opfyldelse af hans ord. Israels folk lever og bor i Israel og specifikt Jerusalem, fordi Gud ville, at det skulle være sådan.
Flere tragiske begivenheder på den 9. Av
- 1313 f.Kr. – Spionerne vendte tilbage fra Kana’an med en dårlig rapport.
- 586 f.Kr. – Babylonierne ødelagde det første jødiske tempel (Salomons tempel).
- 70 e.Kr. – Romerne ødelagde det andet jødiske tempel (Herodes’ tempel).
- 135 e.Kr. – Bethar, den sidste højborg i Bar Kokhba-krigen, blev erobret og de jødiske oprørere massakreret.
- 136 e.Kr. – Den romerske kejser Hadrian genopbyggede Jerusalem som Aelia Capitolina og forbød jøder adgang.
- 1290 – Jøder blev udvist fra England under kong Edward I.
- 1492 – Jøder blev udvist fra Spanien under kong Ferdinand og dronning Isabella.
- 1914 – Første Verdenskrig begyndte, hvilket indirekte førte til Holocaust.
- 1942 – Treblinka dødslejr begyndte at fungere, og deportationer fra Warszawas ghetto startede.
