Den 14. januar 2025 blev Christiansborg centrum for en vigtig høring, der samlede politikere, eksperter og repræsentanter fra civilsamfundet til en fælles indsats mod antisemitisme. Høringen, der blev ledet af flere prominente skikkelser, havde til formål at belyse antisemitismens historiske og nutidige manifestationer og drøfte konkrete løsninger på en voksende udfordring i Danmark.
Det var ICEJ, som en del af Fælleskomiteen for Israel, der var initiativtager på dette arrangement på grund af antisemitismen, som har en genopblussen globalt og lokalt, og at er det afgørende, at emnet adresseres på tværs af samfundslag. Høringen tjente som en vigtig platform til at fremhæve problemet og diskutere handlinger, der kan sikre, at historien ikke gentager sig.
Fra fortidens mørke til nutidens udfordringer: antisemitismen i fokus
Antisemitisme er ikke et nyt fænomen, men dens skiftende former og manifestationer gør det nødvendigt at forstå og konfrontere problemet på ny. I Danmark er historien om solidaritet under Anden Verdenskrig, hvor 95 procent af landets jødiske befolkning blev reddet fra nazistisk forfølgelse, et stolt kapitel. Men som Justitsminister Peter Hummelgaard understregede i sin tale, er antisemitismen desværre en “levende bitterhed i vores samfund.” Han mindede om, hvordan antisemitisme truer ikke kun en minoritet, men fundamentet for frihed, tryghed og solidaritet i det danske samfund.
Efter Hamas’ terrorangreb i 2023 er antisemitisme steget markant, ikke blot i form af fysiske angreb, men også som en snigende diskrimination i hverdagen. Christina Egelund, Uddannelses- og forskningsminister, påpegede, hvordan antisemitisme ofte viser sig gennem misinformation og konspirationsteorier, der polariserer samfundet. Hun understregede vigtigheden af forskning og uddannelse som våben mod antisemitisme og misinformation.
Foredragsholder og redaktør Otto Rühl, der talte om Holocaust-undervisning i skoler og videregående uddannelsesinstitutioner, sagde: “Hvis vi skal lære noget af historien, er vi nødt til at sikre, at vores børn og unge får den rette viden – ikke blot om fortidens grusomheder, men også om, hvordan antisemitisme stadig kan snige sig ind i samfundet i dag.”
Stemmer fra høringen: når historie og handling går hånd i hånd
Høringen præsenterede et bredt perspektiv på antisemitisme fra historiske, uddannelsesmæssige og personlige vinkler. Historiker Sofie Lene Bach gav en dybdegående analyse af antisemitismens vedholdende natur. Hun forklarede, hvordan antisemitisme historisk har fungeret som en forklaringsmodel for samfundets udfordringer. “Antisemitismen afspejler aktuelle konflikter og bliver en forklaringsmodel, der fortsat er anvendelig i dagens polariserede verden,” sagde Bach og pegede på, hvordan fjendebilleder og fordomme skifter over tid.
Henrik Goldstein, tidligere formand for det jødiske samfund, delte sine erfaringer og belyste, hvordan antisemitisme påvirker både den jødiske minoritet og samfundet som helhed. Han påpegede, hvordan antisemitisme i Danmark ofte kobles til begivenheder i Mellemøsten, hvilket fører til en forveksling mellem kritik af Israel og diskrimination mod jøder. Goldstein fremhævede behovet for en tydelig skelnen mellem de to og advarede mod normaliseringen af antisemitisk retorik.
Et vigtigt tema i høringen var også antisemitismens manifestation på sociale medier. Flere talere fremhævede, hvordan digitale platforme er blevet en farlig arena for spredning af had, hvor antisemitisme ofte præsenteres i konspirationsteorier og anonymiserede kommentarer. Denne udfordring kræver ikke kun politisk handling, men også en samfundsmæssig holdningsændring.
Det var nok talen fra den 21-årige Sagi Halevi, som delte sin personlig historie, der virkelig satte et ansigt på problemet i Danmark. Halevi har på grund af sin jødiskhed følt sig presset ud af sin uddannelse på Roskilde universitet, efter en række antisemitiske hændelser og en tøvende universitetsledelse.
Vejen frem: viden, uddannelse og politisk handlekraft
Høringen mundede ud i konkrete anbefalinger og tiltag, der kan danne ramme for en styrket indsats mod antisemitisme i Danmark. En af de mest centrale anbefalinger var at styrke uddannelse om Holocaust og antisemitisme i de danske skoler og videregående uddannelser. Dette skal sikre, at næste generation får en dybere forståelse af antisemitismens historiske og nutidige farer.
Regeringens eksisterende handlingsplan mod antisemitisme, som blev præsenteret i 2022 og opdateret i 2024, indeholder 12 nye initiativer, der spænder fra øget sikkerhed ved jødiske institutioner til stramninger i lovgivningen om hadforbrydelser. Derudover er der afsat 12 millioner kroner til forskning i antisemitisme, som skal give indblik i, hvordan antisemitisme opstår og spredes, især på sociale medier.
En anden vigtig anbefaling var at sikre en tættere dialog mellem civilsamfundet, uddannelsesinstitutionerne og myndighederne. Høringen understregede vigtigheden af at lytte til det jødiske samfunds erfaringer og behov, så indsatsen kan målrettes mere effektivt. Christina Egelund konkluderede: “Viden er vores stærkeste værn mod misinformation.”
Et samfund uden frygt: fra ord til handling
Høringen på Christiansborg var en påmindelse om, at kampen mod antisemitisme ikke kun handler om at beskytte en minoritet, men om at bevare samfundets kerneværdier. Fra politisk hold er der bred opbakning til at tage antisemitismen alvorligt, men det kræver også en folkelig indsats for at skabe en vedvarende forandring. Henrik Goldstein opsummerede det således: “Vi er nødt til at forpligte os i kampen mod antisemitisme, både som individer og i fællesskab.”
Danmarks historie om solidaritet og modstand mod antisemitisme bør fortsat inspirere, men nutidens udfordringer kræver en moderne tilgang. Ved at kombinere lovgivning, uddannelse og en styrket samfundsdialog kan Danmark tage vigtige skridt mod at sikre, at antisemitismen som et minimum ikke får lov til at brede sine rødder længere ud.
Høringen den 14. januar 2025 markerede ikke blot en diskussion, men et løfte om vedholdenhed i kampen mod en af de ældste former for had. Den mindede os om, at vi sammen kan skabe et samfund, hvor alle kan leve uden frygt – uanset tro eller baggrund.
