I stedet for endnu et neglebidende tæt valg i Israel, sikrede Benjamin Netanyahu – Israels allerede længst siddende premierminister – en overraskende stor sejr for en centrum-højre regering med en komfortabel margin på 64 pladser i Knesset. Efter sin tiltrædelse er den nye regering imidlertid løbet ind i en voksende protestbevægelse over foreslåede retsreformer, der ryster Israels demokratiske fundament. Den ophedede strid får nemt landets politiske dødvande de seneste tre år til at virke som ‘de gode gamle dage’.
Der er ingen tvivl om, at de fleste israelere var lettede over, at det politiske dødvande, der hærgede landet gennem fem valg på 43 måneder, var slut, og at en stærk leder som Netanyahu var tilbage ved magten. Ifølge en undersøgelse foretaget af Israel Democracy Institute har nationen bevæget sig mod højre i nogen tid, hvor 62% af israelerne identificerer sig som højreorienterede.
Men nogle elementer i Netanyahus koalition er for højreekstreme for mange i Israel og i udlandet. De er især bekymrede over visse religiøse zionistiske lederes intolerante syn på det arabiske mindretal, LGBTQ-bevægelsen og endda kristne. Netanyahu hjalp selv det yderste højre med at forene sig og opnå politisk legitimitet, men han forudså bestemt ikke, at de ville vinde 14 pladser i Knesset for at blive en så magtfuld spiller i hans regering.
Netanyahus nye regering har vedtaget en lang række love for at styrke sin position med et særligt mål om at tøjle de israelske domstole. Mange på højrefløjen mener, at det mere liberale retsvæsen er gået for langt i sin omfattende gennemgang og omgørelse af adskillige love og regeringsbeslutninger i de senere år. Således annoncerede den nye justitsminister, Yariv Levin fra Likud, en omfattende række retsreformer, som koalitionen agter at vedtage i de kommende uger, herunder en foranstaltning, der forbyder ikke-valgte dommere at ophæve love vedtaget af Parlamentet. Selv den måde, dommerne udvælges på, er indstillet på store ændringer.
Dette har udløst panik på venstrefløjen, som advarer om, at disse reformer vil ødelægge Israels demokrati ved at lamme dets mest principfaste og bredt respekterede regeringsgren. De lover at starte en landsdækkende opstand, der vil overskygge de seneste års bitre ‘sorte flag’-protester mod Netanyahu – en trussel, som højrefløjen betegner som en ‘opstand’ og et forsøg på ‘statskup’.
Denne ophedede debat har været under opsejling i nogen tid nu, lige siden de israelske domstole begyndte i begyndelsen af 1990’erne at ugyldiggøre Knesset-love uden nogen klar myndighed til at gøre det. Det underliggende problem er, at retsvæsenet ikke med rette kan erklære en lov for “forfatningsstridig”, fordi Israel ikke har nogen forfatning. Der er således ingen nedfældede kontrolmekanismer, der regulerer forholdet mellem den lovgivende og den dømmende magt.
En almindeligt hørt forklaring på Israels mangel på en forfatning er, at de ultraortodokse oprindeligt protesterede mod et sådant dokument, fordi Toraen skulle betragtes som moderne Israels forfatning. Men det var faktisk Israels grundlægger David Ben Gurion, der opgav ideen og argumenterede for, at den unge nation var klar til at være en model for progressiv socialisme og ikke havde brug for et så stift juridisk dokument, der kunne stå i vejen. Så nogle på højrefløjen siger, at venstrefløjen ikke har nogen grund til at klage, og at ægte demokrati er at lade de folkevalgte træffe de vigtigste beslutninger, mens domstolene kun skal fortolke lovene.
Kernen i den nuværende “forfatningsmæssige krise” ligger også et tovtrækkeri om Israels særlige væsen som både en religiøs jødisk og en demokratisk stat. I årtier har det overvejende liberale retsvæsen trukket kraftigt på domstolsafgørelser i andre vestlige demokratier for at udvide og beskytte mindretalsrettigheder og individuelle demokratiske frihedsrettigheder i Israel. Mange på højrefløjen ser dette som en juridisk overskridelse, der underminerer det jødiske flertalsstyre.
Den religiøse højrefløj er yderligere bekymret over, at for mange nylige indvandrere ikke er ægte jødiske i henhold til halakisk lov og derfor ønsker at ændre loven om tilbagevenden. Højrefløjens mistillid til domstolene fik dem også til at vedtage den omstridte grundlov om Israel som det jødiske folks nationalstat i 2018, blot for at minde dommerne om den ‘jødiske’ del af jødisk og demokratisk.
Den verserende strid om de foreslåede retsreformer er hurtigt ved at spidse til, da Israels højesteret netop med overvældende flertal har afgjort, at Shas-partileder Arye Deri er udelukket fra at fungere som kabinetsminister på grund af hans to tidligere domme for økonomisk kriminalitet, mens han var i offentligt embede. Netanyahu har brug for Deris fraktion for at sit flertal og må finde en vej uden om denne krise eller sende Israel ud i endnu et sjette lynvalg i træk.
af David Parsons, ICEJ-vicepræsident og seniortalsmand
BILLEDTEKST:
Netanyahu og Deri skåler i bedre tider (vinnews.com).
