De seneste rapporter om jøder, der angriber kristne i Israel, er reelle!
Der har faktisk været en stigning i jødisk chikane og angreb på kristne og kirkeejendomme i Israel siden begyndelsen af året, og listen over disse angreb bliver temmelig lang.
For eksempel væltede og beskadigede en jødisk mand en statue af Jesus i Flagellation Kirken på Via Dolorosa i Jerusalems gamle bydel; Jomfru Marias grav blev vandaliseret på Oliebjerget; et kloster i det armenske kvarter blev skamferet med stødende anti-kristen graffiti (“død over kristne” osv.); flere gravsten blev jævnet med jorden og smadret på en protestantisk kirkegård på Zionbjerget; en ortodoks jødisk mand blev arresteret for at kaste en sten gennem et vindue i det øverste værelse på Zionbjerget; og israelske bosættere gik efter sigende på en amerikansk kristen rejsegruppe på en armensk restaurant i det kristne kvarter og efterlod, hvad mange beskrev som en slagmark.
Der har også været en stigning i ortodokse jøder, der spytter på klædte kristne gejstlige i Den Gamle By. For nylig tog den israelske tv-reporter Yossi Eli med Channel 13 en traditionel brun kappe af franciskanerbrødrene på og blev spyttet på fem gange på de kun fem minutter, mens han gik gennem gaderne i den gamle by.
Og det er ikke kun traditionelle kristne og historiske kirkesteder, der er under angreb, men evangelikale og messianske jøder blev konfronteret med vrede, voldelige demonstranter ved to nylige begivenheder i Jerusalem – en global bønnesamling pinsesøndag på de sydlige trin til Tempelbjerget og en messiansk tilbedelseskoncert i Pavillon i det vestlige Jerusalem. Videooptagelser bekræfter øjenvidneberetninger fra kristne og messianske jøder om, at demonstranter skreg i deres ansigter og skubbede, og endda slog og sparkede nogle deltagere. Lederne af de jødiske demonstranter omfattede Jerusalems byrådsmedlem Arieh King og den militante Lehava-leder Bentzi Gopstein.
Selvom der har været adskillige tilfælde tidligere, hvor jøder spyttede på kristne gejstlige i Den Gamle By og iscenesatte truende protester uden for messianske menigheder, er der noget usædvanligt med disse nylige hændelser, fordi det er så sjældent at se så mange jødiske angreb i hurtig rækkefølge så mange steder på en så åben og fræk måde.
Historisk set har kristne her i Det Hellige Land og det bredere Mellemøsten lidt meget mere forfølgelse fra muslimer, herunder ikke kun fysiske angreb, men også voldtægter, tvangsægteskaber og ejendomstyverier. Arabiske kristne har haft en tendens til at forblive tavse om disse overgreb for ikke at blive udsat for islamiske repressalier. Men når de bliver chikaneret eller angrebet af jøder, er de lokale arabiske kristne meget højrøstede omkring det, så der synes at være en ubalance i deres svar.
Ikke desto mindre har der været en dramatisk stigning i jødisk chikane af kristne af alle baggrunde og trosretninger, hvilket har ført til de presserende spørgsmål: Hvem er det der kan finde på det?
Hvem og hvorfor?
Der synes at være to hovedaktører bag disse angreb, den første er en lille del af det ultraortodokse jødiske samfund i Israel, og den anden en radikal udkant af den nationale religiøse lejr.
Der er mange ultra-ortodokse jøder, der bor i det jødiske kvarter og Mea Shearim kvarterer i Jerusalem, og nogle har en foragt for kristne, især de tydeligt klædte kristne gejstlige og nonner, de støder på hver dag, mens de krydser de smalle gader i den gamle by. Hertil kommer de mange juridiske kampe mellem jøder, kristne og muslimer om eftertragtede grunde i hele den trange gamle by.
Inden for Israels bredere ultra-ortodokse samfund er der også flere meget aktive anti-missionerende grupper, såsom Yad l’Achim og dens konkurrent Or l’Achim, der glødende modsætter sig assimilation, især jøder, der gifter sig med arabere, samt enhver missionering af jøder. Mange af demonstranterne ved den nylige evangeliske bønnebegivenhed og messianske tilbedelseskoncert kom fra disse anti-missionske grupper.
Inden for den nationalreligiøse strøm, er der i mellemtid en militant yderfløj, der er opsat på at opretholde et stærkt jødisk flertal i landet, endda i en sådan grad, at man ønsker at skubbe arabere og kristne ud. Mange er tilhængere af Lehava-gruppen, der nu ledes af Bentzi Gopstein, som er stærkt anti-arabisk, anti-homoseksuel og anti-kristen. De har en lang historie med overfald, knivstikkeri og afbrænde kirker samt symboler på sameksistens.
Itamar Ben Gvir, den nuværende minister for intern sikkerhed, der fører tilsyn med den nationale politistyrke, voksede op i denne yderliggående bevægelse og senere forsvarede han som advokat flere Lehava-tilhængere anklaget for mord, overfald, brandstiftelse og andre forbrydelser.
Størstedelen af Israels nuværende regeringskoalition med 64 pladser kommer fra det religiøse højre – enten ultraortodokse eller nationalreligiøse – og det ser ud til, at nogle af deres vælgere føler sig opmuntret til nu at udføre angreb på kristne i den tro, at Ben Gvir og måske andre i regeringen vil bakke dem op. Denne vurdering understøttes af, at den seneste bølge af angreb i det væsentlige startede omkring det tidspunkt, hvor den nye regering kom til magten i slutningen af december 2022.
Israelske ledere reagerer
Ledet af præsident Isaac Herzog har en række højtstående israelske ledere har fordømt bølgen af jødiske angreb på kristne. Han besøgte Stella Maris-klosteret i Haifa i begyndelsen af august ´23 sammen med den nationale politichef og fordømte på det kraftigste angrebene.
“I de seneste måneder har vi set meget alvorlige hændelser mod de kristne trosretninger i Det Hellige Land, vores brødre og søstre, kristne borgere, der føler sig angrebet på bedestederne, på kirkegårdene, på gaden,” sagde Herzog. “Jeg ser meget alvorligt på dette fænomen. Det er uacceptabelt på enhver måde. Dette fænomen skal rykkes op med rode, og jeg er meget taknemmelig for, at det israelske politi og de retshåndhævende myndigheder tager dette problem alvorligt … Vi må respektere medlemmerne af alle religioner. Vi har forpligtet os til dette siden begyndelsen af vores eksistens. Dette er det mest grundlæggende bud om ‘elsk din næste som dig selv.'”
Israels udenrigsminister Eli Cohen kom med lignende kommentarer under et besøg i Vatikanet i juli.
Jerusalems viceborgmester, Fleur Hassan-Nahoum, har også offentligt udtalt sig imod chikane af kristne og arbejdet for at få fremtrædende israelske rabbinere til at gøre det samme. Jerusalems embedsmænd og politichefer har også mødtes med biskopper og patriarker og andre lokale kristne ledere for at forsøge at adressere deres klager.
Hvordan skal vi reagere?
Spørgsmålet er nu, hvordan kristne skal reagere på dette øgede fænomen med jøder, der chikanerer og angriber kristne.
På Den Internationale Kristne Ambassade i Jerusalem har vi længe været fortalere for behovet for, at kristne er mere opmærksomme på den lange, tragiske historie med kristen antisemitisme og er lydhøre over for jødisk bekymring og frygt.
Vi må også erkende, at disse angreb i vid udstrækning kommer fra radikale agitatorer, mens de fleste israelere hilser kristen støtte og kristne besøgende velkommen.
Jesus selv formaner os også til at “elske dine fjender”, at “vende den anden kind til” og at “glæde os”, når vi bliver forfulgt for hans skyld. Dette er bestemt en prøve på vores erklærede kærlighed til Israel, men Herren kan give os kraft til virkelig at elske dem betingelsesløst.
ICEJ udtalte sig for nylig om de farer, som især Lehava-gruppen udgør på grund af deres voldelige historie og efter selv at have oplevet deres had og vrede. Vi ønsker bare ikke at se nogen komme alvorligt til skade eller det, der er værre. Men vi vil også fortsat have et åbent hjerte over for det jødiske folk som helhed.
Bibelen gør det faktisk klart, at kristne bør respektere og være venner med jøderne. Første Mosebog 12: 3 siger, at vi skal “velsigne” Abrahams afkom. Esajas 40 opfordrer os indtrængende til at “trøste” Israels folk. Apostlen Paulus tilføjer i Romerbrevet 11, at vi må »vise dem barmhjertighed!« Så vi har bibelske befalinger om at stå sammen med Israel og være nådige mod jøderne. Derfor bør vi ikke gøre vores støtte til Israel betinget af, om disse angreb ophører eller ej. Og vi stoler stadig på, at de israelske ledere vil konfrontere dette problem direkte, vel vidende at det kun gør det sværere for Israel at vinde venner i udlandet, hvis angrebene fortsætter. I sidste ende ser vi dette som et øjeblik til at vise Jesu sande ansigt og karakter til sit eget folk ved at vise dem barmhjertighed og nåde. Må vi gøre det af oprigtigt hjerte og i fuld tillid til, at Gud vil fuldføre sit forløsende værk blandt sit folk.
Se denne CBN-rapport, hvor ICEJ’s vicepræsident og seniortalsmand David Parsons for nylig blev interviewet om jøders stigende chikane af kristne i Israel.
