Den nuværende diplomatiske indsats for at tvinge Israel til at anerkende en palæstinensisk stat er fyldt med mangler og farer. Denne vildledte kampagne vil ikke blot alvorligt underminere fred og stabilitet i Mellemøsten, men også udhule den etablerede folkeret, som i moderne tid har tjent verdenssamfundet godt. Den vil også markere et skarpt og problematisk brud med den mangeårige internationale konsensus om, at den israelsk-palæstinensiske konflikt bedst løses gennem direkte forhandlinger.
En anerkendelse af en palæstinensisk stat på nuværende tidspunkt fejler af flere grunde:
-
I kølvandet på terrorangrebene den 7. oktober vil det være en belønning for Hamas’ terrorisme og en grotesk, ufølsom gestus i lyset af de værste grusomheder begået mod den jødiske stat og det jødiske folk siden Holocaust.
-
Palæstinenserne opfylder ikke kriterierne for statsdannelse, da de ikke har en samlet, enhedsmyndighed med effektiv kontrol over de områder, de gør krav på. Det Palæstinensiske Selvstyre (PA) er gennemsyret af korruption og har mistet sin legitimitet i de fleste palæstinenseres øjne, mens Hamas er en radikal og uforbederlig terrororganisation, der ikke bør tildeles legitimitet fra nogen side. Desuden fortsætter PA med at underkende Israels eksistens som en jødisk stat, hvilket fremgår af dens officielle medier og skolebøger, der stadig åbent nægter Israels legitime plads i regionen og indoktrinerer kommende generationer til had og vold mod Israel, hvilket afslører deres sande hensigter.
-
Tilskyndelsen til at anerkende en palæstinensisk stat under de nuværende omstændigheder viser en dyb uvidenhed om den nuværende rollefordeling i palæstinensisk politik. Selvom PA stadig er medskyldig i terror, har den i vidt omfang valgt at føre “lovkrig” for at delegitimere Israel og sikre palæstinensisk statsdannelse i hele landet, mens Hamas har valgt at fortsætte på vejen med “væbnet modstand” – dvs. terrorisme og vold. Ved at anerkende en palæstinensisk stat midt i den langvarige konflikt, som blev antændt af massakrerne den 7. oktober, sender det internationale samfund et signal til palæstinenserne om, at terror og vold belønner sig, hvilket styrker Hamas i forhold til PA og sætter fredsbestræbelserne tilbage måske i generationer.
-
Israel har en overlegen juridisk og historisk ret og krav på suverænitet i de omstridte områder sammenlignet med palæstinenserne, hvilket blev behørigt anerkendt gennem bindende beslutninger fra det internationale samfund ved San Remo-konferencen i 1920 og i det britiske mandatområde i Palæstina, vedtaget af Folkeforbundet i 1922.
-
At anerkende en palæstinensisk stat uden Israels samtykke vil ikke blot være et brud på Oslo-aftalerne fra 1993 – som mange af de nationer, der nu overvejer anerkendelse, selv underskrev som vidner og garanter – det vil også være et brud med årtiers bindende FN’s Sikkerhedsrådsresolutioner, bygget på det sunde princip om direkte forhandlinger. Et sådant brud vil være et alvorligt svigt af Israels tillid og ofre folkerettens integritet på bekostning af politisk opportunisme.
-
En sådan handling vil afspore fredsbestræbelserne og destabilisere regionen ved at give palæstinenserne falske forhåbninger om, at de ensidigt kan opnå statsdannelse uden direkte, bilaterale forhandlinger med Israel.
-
Den nuværende kampagne for at anerkende en palæstinensisk stat har for nylig bremset fremskridt mod en våbenhvile og en aftale om frigivelse af gidsler, da Hamas-lederne straks indså, at de kunne skærpe deres krav og stadig opnå statsdannelse. Den betyder også, at de resterende israelske gidsler overlades til Hamas’ grusomme hænder, som bevidst sulter de overlevende ihjel.
-
De europæiske nationer, der støtter dette diplomatiske initiativ, bryder med EU’s sædvanlige praksis om kun at handle efter konsensus i større udenrigspolitiske spørgsmål, da flere EU-medlemsstater er stærkt imod dette initiativ.
-
Nogle nationer overvejer dette skridt af snævre indenrigspolitiske årsager, såsom Frankrig, der søger at imødekomme den voksende trussel fra radikale islamistiske elementer inden for landets grænser.
-
Denne kampagne for anerkendelse af en palæstinensisk stat er et svagt og hensynsløst svar på den nuværende bølge af global antisemitisme og vil kun puste yderligere plage, som alle nationer nu må konfrontere med mod og ikke fejhed.
Vi opfordrer det internationale samfund til at afvise den nuværende vildledte diplomatiske indsats for ensidigt at opnå palæstinensisk statsdannelse og til at betinge enhver vej mod en fremtidig palæstinensisk stat af følgende krav: Israels frivillige samtykke; palæstinensisk anerkendelse og accept af Israel som en jødisk stat; ophør af palæstinensernes brug, glorificering og finansiering af terrorisme; ophør af antisemitisk indoktrinering i palæstinensiske skoler og medier; gennemførelse af reformer, der udrydder korruption og fremmer demokratiske normer i palæstinensisk styre; afvæbning og afvisning af Hamas; samt tilbagelevering af alle israelske gidsler i Gaza – både levende og døde.
Vi opfordrer også kristne overalt til at handle og bede i overensstemmelse med dette principfaste, moralske standpunkt for Israel – og især til at række ud til deres lokalsamfund og nationale ledere om fejlene og farerne ved en ensidig anerkendelse af en palæstinensisk stat. Nu er tiden inde til trofast at bede om Jerusalems fred og til modigt at tale imod antisemitisme og for en retfærdig fred, bygget på bibelske sandheder og principper.
