De vil vende hjem bærende deres sønner på armen.

Rejseskildring fra Ukraine: 
Af Christoph Stang, Medie Coordinator, ICEJ Tyskland.

Tidligere denne sommer var jeg så privilegeret at deltage i en uges rekognosceringsrejse i Ukraine som repræsentant for ICEJ og vores arbejde med Aliyah. Det har været en tidsmæssigt meget presset opgave pga. de mange udfordringer Ukraine har stået overfor.

Frygt og håb

Konflikten i det østlige Ukraine er blevet langt den tungeste prøvelse i landets historie – det land, som opnåede uafhængighed i 1991. Omfanget af disse trængsler var tydelig for os besøgende. Selvom Ukraine har gjort kolossale fremskridt siden kommunismens fald, befinder økonomien sig nu i frit fald, valutaen har mistet halvdelen af sin værdi på bare et år og inflationen er på næsten 60 procent.

Håbløshed og ængstelse for fremtiden presser sig på, men jøderne i Ukraine gør alt for at bevare håbet – ved at se hen til Israel. For mange af dem kan det at lægge alt bag sig, for at starte et nyt liv i det jødiske hjemland, være den eneste udsigt til en sikker fremtid.

I dag bor der officielt flere end 200 000 jøder i Ukraine, og hvis de ubekræftede sager blev talt med, ville tallet måske vise sig at være dobbelt så stort. I Østeuropa skjuler mange stadig deres jødiske identitet, men pga. problemerne i landet er det ikke længere muligt. Derfor udgør tallet på de jøder, der er immigreret til Israel i løbet af 2014 snart en tredobling i forhold til 2013 og tegner 5.840 registrerede tilfælde. Det anslås, at 10 000 jøder vil gøre Aliyah fra Ukraine alene i 2015.

Demitry og hans kone (2. og 3. fra højre) modtager udenlandske besøgende, heriblandt den tyske ICEJ Medie Coordinator Christoph Stang (til højre).


Demitry og hans kone (2. og 3. fra højre) modtager udenlandske besøgende, heriblandt den tyske ICEJ Medie Coordinator Christoph Stang (til højre).

Demitry og Marina

Blandt de tusindvis af indvandrere, der er ankommet til Israel i år er Demitry og Marina Britan.
Britan-familien kommer fra Dnepropetrovsk, den tredje største by i Ukraine. Beliggende i den sydøstlige del af landet, er det kun omkring 200 kilometer væk fra den aktuelle konfliktzone, ikke desto mindre søger mange mennesker stadig tilflugt i ‘Dnepro’ byen, som de lokale kalder den.

Demitrys hustru på tredje år, Marina, kommer fra Donetzk, en by, der i øjeblikket ligger midt i krigszonen. Marina flygtede fra sin hjemby sammen med sin mor, mens nogle af deres familiemedlemmer blev tilbage, med fare for deres liv.
Nu lever de i en lille lejlighed i udkanten af Dnepro. De er utroligt gæstfrie og bød os hjerteligt velkommen; den fattigdom, vi ser, er chokerende. Demitry er læge, men har ikke arbejde indenfor sit fag. Sundhedsvæsenet i Ukraine er meget ustabilt, og læger er frygtelig underbetalt. Mange fagfolk foretrækker at fylde hylder op i supermarkeder, hvor de får en bedre løn for deres arbejde.

Et bedre liv

Som læge vil Demitry have mange flere muligheder for arbejde i Israel. Der er særlige programmer, der skal hjælpe udenlandske læger til rette i Israel indenfor deres fag, og Demitry er allerede blevet optaget i et. Hans ansigt lyste, da han talte om det, og han er igen fyldt med håb.

Deres rejsedokumenter er allerede klar, og nu har Demitry og Marina travlt med at studere hebraisk.

” Det er den vigtigste faktor, for at I kan falde til i jeres nye hjemland,” får de at vide. Demitry-familien er allerede i kontakt med Jewish Agency for Israel, som ICEJ samarbejder med. De får hjælp til papirarbejdet, hebraisk-lektierne og en masse følelsesmæssig støtte, der er så stort behov for i denne proces.

En mor fortæller, hvordan hun mistede sin datter i det østlige Ukraine, og hendes lille søn (venstre) græder konstant.

En mor fortæller, hvordan hun mistede sin datter i det østlige Ukraine, og hendes lille søn (venstre) græder konstant.

I Mayak

Usikkerheden og frygten trænger sig på hos de ukrainske jøder, som fx på et center for flygtninge fra det østlige Ukraine i en by øst for Dnepro, kaldet Mayak. Folk, der er traumatiseret af krigen, kan søge tilflugt i Mayak, men det betyder ikke, at deres liv bliver lettere. Nogle af flygtningene har allerede været på centeret i flere måneder og kæmpet med bureaukratiet for at få de nødvendige rejsedokumenter. Max, der er direktør for centret indrømmer, at det største problem på stedet for tiden er økonomien. Indkvartering er dyrt, og som tiden går, bliver udfordringerne kun større.

Alle beboerne i Mayak er ukrainske jøder, og de ønsker alle at emigrere til Israel. De indrømmer, at det ikke er let at forlade hjemlandet, men Israel er deres eneste håb. Mange af de næsten 100 flygtninge er højtuddannede, nogle af dem er endda professorer, og alligevel har kun meget få af dem råd til at gennemføre immigrationsprocessen. De har alle brug for økonomisk støtte, og takket være støtten fra ICEJ føler de endelig, at deres drøm kan gå i opfyldelse.

Profetier bliver opfyldt

Shmulik Fried, israelsk eskorte på vores tour, blev rørt ved at se os kristne komme til Ukraine for at hjælpe den jødiske befolkning i landet. Vi kom fra fem forskellige nationer, og som Shmulik sagde: “Nu forstår jeg profeten Esajas’ ord: Dette er, hvad Gud Herren siger:” Se, jeg vil vinke ad nationerne, jeg vil løfte mit banner for folkene; de vil bringe dine sønner i deres arme og bære dine døtre på deres hofter” (Esajas 49:22). Denne profeti bliver opfyldt lige for øjnene af mig!”