Fly med 160 etiopiske jøder lander i Israel

D. 21. juni landede et fly i Israel med 160 etiopiske jøder sponsoreret af Den Kristne Ambassade.

Dette er den tredje fase af projektet “Tzur Yisrael” (Israels klippe), der har til formål at hjælpe 3.000 etiopiske jøder med aliyah (hjemrejse til Israel) i år. Til dato er 2.750 allerede ankommet til Israel, og ICEJ er taknemmelig for at kunne støtte og hjælpe disse mennesker, som har ventet alt for længe på at vende tilbage til Israel.

I over 20 år har de etiopiske jøder levet på hold i lejre i Gondar og Addis Ababa i håbet om en dag at kunne bo i deres forfædres land. Siden 1980 er over 95.000 etiopiske jøder indvandret til Israel, mange på flugt fra sult og krig. Det etiopiske samfund i Israel består i dag af 140.000 medlemmer.

“Den kristne ambassade har det privilegium at hjælpe med den historiske indsamling af det jødiske folk til landet Israel, og vi er særligt engagerede i at støtte etiopisk aliyah,” sagde ICEJ’s præsident Dr. Jürgen Bühler.

Siden 2016 har ICEJ betalt hjemkomsten for 51% af de mere end 5.000 etiopiske jøder, der er indvandret til Israel.