GLÆDELIG PÅSKE – Pesach til påske

Hvad er påsken set gennem et hebraisk jødisk perspektiv?

Det er den jødiske fejring af deres historie om befrielse og udvandringen af Egypten og blive et selvstændigt folk. det er den vigtigste helligdag i den jødiske kalender og kaldes pesach på hebraisk, som på dansk er blevet til påske. Pesach er, hvor historien om israelitter, som folk, begyndte – hvor, de gik fra at være en klan, en lille familie til at være en nation. Ordet pesach betyder forbigået, for i Bibelens 2. mosebog, læser vi, at Gud gik forbi israelitternes døre da døden ramte de førstefødte. De ti plager var fremdriften i befrielseshistorien. Med hver af plagerne fik farao at vide “lad mit folk gå”, og da farao ikke gjorde det, var straffen kollektiv indtil den sidste og mest forfærdelige plage, som var hver førstefødte egypters død. Israelitterne blev pålagt at smørre blod fra et lam på overliggeren på deres døre som et signal om, at dette var et hjem tilhørte en israelit, og så ville dødens engel ville gå forbi, og familien ville være skånet.

Tid til refleksion

Påsken falder i den hebraiske måned nisan, som historisk set er den første måned i den bibelske kalender, det sker normalt omkring marts eller april. i Israel fejres Påsken i syv dage, og i løbet af disse dage spiser jøderne markant anderledes. Der er ikke surdej eller gær i brødet, men der bages i stedet for et matzah, et brød, der minder om knækbrød. Det skal minde israelere om, at da de forlod Egypten, var det i en sådan fart, at der ikke var tid til at lade brødet hæve. Surdej kræver tid for at brødet kan hæve. I dag tager det en mere symbolsk betydning, Det er en påmindelse og et kald til at tage de dele af sig selv, der er pustet op, de dele af sig selv, der har vokset sig større, end de burde, og   i soberhed at vælge ydmyghed, og at tænke på andre end sig selv.

Seks påmindelser på en tallerken

I Danmark fejres påske blandt andet med gækkebrev, sild og æg. I israelsk pesachafholdes en tradition, en seder. Ordet seder betyder orden og er et meget udførlige ritual ijødisk tradition. Der er forskellige trin, som alle er designet til at hjælpe de israelitiske efterkommere til at genopleve befrielsen fra Egypten. Fra generation til generation er mankaldet til at se sig selv, som om det er den generation, der er kommet ud af Egypten. En delaf fejringen, er, ud over at spise lam, at man har et sederfad med mad, og sederfadetsforskellige symboler peger hver især på dele af historien. Der er en sød mos eller grød lavet på en blanding af æbler, dadler og nødder og druesaft eller vin, og det skalsymbolisere den mørtel, som blev brugt til at bygge pyramiderne i Egypten med. Det er etsymbol på slaveri. Blandt symbolerne på seder-fadet er bitre urter f.eks peberrod nellerromainesalat. Formålet er, at det skal smage bittert, ligesom slaveriet var bitterligt. På fadet er der også noget grønt, fordi påsken også kaldes chaghaviv, forårets ferie, hvor naturenbegynder at vokse og blomstre igen. man tager noget grønt, som et symbol på livet, ogdypper det i saltvand, ikke en gang, men to gange, før det spises.  Det gøres i erkendelsen,at ikke alt er så frisk og sødt. Vores liv har øjeblikke, der er salte og bitre, ligesom tårer,men det minder også om, at livet fortsætter.

I slutningen af sederen er der tradition for at man åbner sin dør så profeten Elias kankomme og meddele, at Messias er ankommet. Det har udviklet sig til en tradition, hvor børn klæder sig ud som profeten Elias og går fra dør til dør.

Den kristne påske

Den kristne påske er evangeliernes historie om forræderi, fornægtelse, lidelse, ydmygelse, smerte og død i det helt store format med Jesus Kristus i centrum. Men evangeliet rummer også beretningen om genopstandelse og om at livet vinder sin endelige sejr, da Jesus Kristus overvinder døden og lader graven tom tilbage.

Påsken er kristenhedens ældste fest, idet den jødiske påskefejring blev overtaget af Jesu tilhængere, der fyldte pesach med kristent indhold.

Jesus er overalt i påskens symbolik

Den dag, Jesus døde, er kendt af kristne over hele verden som langfredag, men af alle dedage, hvor Jesus kunne være død, hvorfor skulle han så dø på en fredag? hvad er denåndelige betydning af denne dag? I et hebraisk og gammeltestamentligt perspektiv erfredag den sjette dag i ugen? Så Jesus døde på den sjette dag, samme dag i ugen, som mennesket blev skabt. I rabbinsk tradition mistede Adam seks ting som følge af faldet, men da Jesus kommer, gør han i sit første mirakel af vandet til vin i seks lerkar, og han dør påden sjette dag, for derved at vende forbandelse til velsignelsen.

På hebraisk har bogstaver og tal sammenfaldende betydning, og tallet seks er forbundet med det hebraiske bogstav vav. og det hebraiske bogstav vav er et bindeord, og i 1. mosebog kap 1 forbinder bogstavet vav, himmel og jord. Da mennesket syndede, blevforbindelsen mellem himmel og jord brudt. Da Jesus kom for at dø på korset en fredag, densjette dag i ugen, var det for at genoprette forbindelsen til Gud. Som Johannes skriver i sit evangelium: “Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn.”

Johannes så sin fætter Jesus komme gående imod sig en dag, og  i Johannes 1:37 hører vi ham bekende: “Se Guds lam, som fjerner verdens synd”. Det er hentet fra symbolikken i påsken, og det er hans blod, der symbolsk skal være på dørstolpen i vores hjerte.

Ligesom påskelammet skulle være et fejlfrit dyr, måtte Jesus også som Guds Lam væresyndfri. Simon Peter tager fat i dette påsketema og siger i sit første brev: “I ved, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev frikøbt fra det tomme liv, I arvede fra fædrene, men med Kristi dyrebare blod, som fra et lam uden lyde og uden pletter.”

Ifølge forskere opstod en tradition inden Jerusalems fald i år 135, som muligvis er kommet fra messianske jøder og har spredt sig til resten af det jødiske samfund. I hvert fald viljødiske familier over hele kloden uforvarende og med glæde gennemføre en tradition, derpåfaldende ligner Jesu værk for 2.000 år siden.

Det usyrede matzah brød, spiller en vigtig rolle på samme måde som knækbrødets unikkeegenskaber. Surdej og gær symboliserer ofte synd i skrifterne. Ved den sidste nadver togJesus et stykke usyret brød fra bordet, og han sagde: “Dette er mit legeme”. Ved at gøredet, under en påskefejring, gjorde han, hvad ingen anden før eller siden har gjort, nemlig at hævde at være syndfri.

I den moderne Seder-tradition tager husets fader det midterste stykke matzah, og han bryder det i to stykker på samme måde, som Jesus brød brødet og sagde: “Tag, spis, dette er mit legeme, der er brudt for dig”. Den ene halvdel gives til at spise, den anden halvdel erindpakning i et hvidt linned. Og ligesom Jesus blev taget ned fra korset, blev også hansdøde krop svøbt ind i et hvidt linned. Det brudte matzah gemmes væk, og efter måltidet skal børnene lede efter det, og den der finder det får en præmie. Ligeledes var Jesus gemtvæk i tre dage, men forblev ikke skjult. Han opstod fra de døde. Når vi finder ham,modtager vi også en belønning i form af tilgivelse for vore synder, frelse og evigt liv.

 

Tidligere artikler

ÅRSFEST – Særlig gave til dig

Læs artiklen

ICEJ DK – PODCAST

Læs artiklen

Webinar om Dietrich Bonhoeffer – med Christina Elisabeth Leinum

Læs artiklen

Unik chance for at få en dybere indsigt

Læs artiklen