GLIMT AF DEN FORTABTE STAMME I INDIEN OM MYANMAR

Denne artikel er fra The New York Times den 20. september 2021, og dokumenterer de jødiske samfund i Indien og Myanmar, som kaldes “De fortabte Stammer”.

 

GLIMT AF DEN FORTABTE STAMME I INDIEN OG MYANMAR

 

På en rejste i Indien i 2017, fortalte en ven fra den nordøstlige stat Assam mig om de jødiske samfund i den fortabte stamme i nabostaten Mizoram. Da jeg er vokset op i en jødisk familie, dog uden nogensinde fuldt ud at forstå mine forældres religiøsitet, blev jeg fascineret og ønskede at vide mere.

Jeg lærte hurtigt, at jøderne i De fortabte Stammer tror, at de er efterkommere af de 10 stammer i Israel, der blev forvist fra det gamle kongerige Israel af assyrerne omkring det 8. århundrede f.Kr. Jeg besluttede, at opsøge disse fortabte stammefolk og se, om de ville tillade, at jeg fotograferede deres ritualer og deres daglige liv.

Et par uger senere ankom jeg til Aizawl, en by bygget på bakker med ufremkommelig skov. Jeg ringede til en kontakt fra en af de lokale menigheder og arrangerede et møde. Da to repræsentanter ankom til mit logi, forklarede jeg min interesse i deres samfund og mit ønske om at dokumentere deres religiøse ritualer. De virkede åbne for ideen, men lovede intet. De skulle først tale med de øvrige medlemmer, før de kunne give svar. Næste morgen ringede de og sagde, at et menighedsmedlem var gået bort og inviterede mig til at fotografere begravelsen.

Efter begravelsen bød medlemmer af Shalom Tzion Synagogen mig velkommen i deres samfund med en begejstring, som jeg aldrig har mødt hverken før eller siden på nogen af mine dokumentarprojekter. De havde kun begrænset kontakt med andre jøder og havde aldrig før mødt en journalist, som var interesseret i deres samfund. Der var en gensidig nysgerrighed mellem os, og jeg endte med at besvare mange spørgsmål om min uddannelse, og hvordan livet er i Israel, hvor jeg havde arbejdet i flere år som fotograf og journalist.

Et af medlemmerne af Aizawl-menigheden var fra Chin State i det vestlige Myanmar. Han fortalte mig om en lille gruppe jøder i Kalay, en lille by i Sagaing-regionen i sit hjemland. Efter min tid i Aizawl, besluttede jeg at finde vej dertil.

Efter en rystende række busture, der varede over 24 timer, ankom jeg til Kalay, en flad tropisk by omgivet af omfattende landbrugsjord, og mødte der nogle medlemmer af Den fortabte Stamme. Jeg var træt og udkørt af rejsen, men fandt ud af, at hele samfundet ivrigt ventede på min ankomst til deres synagoge. Vi ankom på motorcykler.

Synagogen i udkanten af byen, var en to-etagers træbygning med stråtækt bambusvægge og et tintag, omgivet af marker. Indenfor mødte jeg omkring 20 medlemmer af lokalsamfundet, der straks bad mig om at holde en tale, hvilket ikke var helt uventet, efter at have tilbragt tid sammen med det jødiske samfund i Mizoram.

Det lykkedes mig at samle et par ord trods min rejsetræthed. De inviterede mig for et lækkert måltid, der var blevet tilberedt af fælleskabet i synagogens baghave.

Dette samfund går tilbage til 1980’erne, hvor en gruppe kristne konverterede til jødedommen. De var mere isoleret end dem, jeg havde mødt i Indien. De havde aldrig mødt en udlænding før, sagde de, og slet ikke en person, der var jødisk og interesseret i at fotografere deres samfund. Og alligevel oplevede jeg igen gensidig nysgerrighed og fik fri adgang til deres liv.

Jøder fra Den fortabte Stamme i det nordøstlige Indien og nordvestlige Myanmar er et lille mindretal, som skønnes udgøre mindre end 10.000. De overses let blandt de kristne og buddhistiske befolkninger i regionen.

Mange af disse samfund i det nordlige Indien blev dannet i 1950’erne. Britiske missionærer havde konverteret det meste af den lokale befolkning til kristendommen, og nogle af de konverterede så forbindelser mellem deres gamle rituelle praksis og de gamle jøder, som de havde læst om i Det Gamle Testamente. Over tid begyndte troen at sprede sig, at deres forfædre var en stamme af eksil israelitter.

I 1970’erne begyndte tusindvis af mennesker fra Shinlung-stammen i det nordøstlige Indien at praktisere den jødiske tro og ritualer. Med hjælp fra en rabbiner Eliyahu Avichail, der rejste verden rundt på jagt efter grupper af mennesker fra Den fortabte Stamme, og nogle begyndte at flytte til Israel. Men der var skepsis blandt israelere, der satte spørgsmålstegn ved rabbinerens motiver, hans oprigtighed og hans historiske bånd til jødedommen.

Rabbiner Avichail opkaldte gruppen Bnei Menashe, hvilket betyder Manasses sønner, som var en af de 10 fortabte stammer.

Jøderne, jeg mødte i Aizawl fortalte mig, at de oplever diskrimination i Indien. Det er for eksempel svært for dem at finde job, der giver dem frihed til at overholde den jødiske sabbat og andre helligdage. Mange sagde, at de ikke længere føler, at de hører til deres hjemlande. Næsten alle udtrykte ønske om at emigrere til Israel, det land, de mener at være det sande hjemland, Gud lovede.

I løbet af de sidste 30 år har tusindvis af medlemmer af Den fortabte Stamme i det nordøstlige Indien flyttet til Israel, dels fordi Bnei Menashe blev officielt anerkendt i 2005 som den oprindelige stamme Manasse.

I første omgang var Rabbiner Avichail interesseret i, hvordan jøderne fra Den fortabte Stamme fortolkede, hvad det vil sige at være jøde, deres tro og accept fra den israelske regering. Eksistensen af disse samfund komplicerer forestillinger om jødisk identitet og understreger samtidig deres formbarhed.

Men da jeg brugte tid på at fotografere og tale med medlemmer af Den fortabte Stamme, blev jeg rørt over den oprigtighed, hvormed de bragte den jødiske tro ind i deres liv.

På det seneste, har jeg tænkt meget på den morgen, hvor jeg fotograferede sabbatsgudstjenesten i Kalay synagogen, og hvordan menighedens hebraiske bønner var blandet med lyden af kirkeklokker og buddhistiske messer, der ringede i baggrunden.

Daniel Tepper er en fotojournalist, der bor i New York City.