Fordømmelse af Hamas’ terrorangreb
Den Internationale Kristne Ambassade i Jerusalem fordømmer fuldstændigt Hamas-terroristernes forræderiske masseangreb på israelske civile, der blev indledt på Simchat Toraens højhellige dag. Vi står resolut sammen med nationen og det israelske folk i deres retfærdige sag for at overvinde denne utålelige trussel mod deres grænser, og vi sørger sammen med dem over tabet af så mange uskyldige liv taget på en så pludselig og brutal måde.
Efterhånden som det fulde omfang af det blodbad, som Hamas-terrorister har udført, kommer frem, står det klart, at denne velplanlagte, iransk-støttede operation ikke blev iværksat på grund af klager over den israelske “besættelse” eller nogen reel fare for al-Aqsa-moskeen. Den var snarere drevet af den gamle “Amaleks ånd”, som altid har været rettet mod jødiske kvinder og børn og de gamle og svage i Israel. Så vi rejser os for at afsløre og konfrontere denne hæslige virkelighed og for at fordømme ethvert forsøg på at retfærdiggøre disse afskyelige handlinger af palæstinensisk blodtørst mod det jødiske folk og nationen.
ICEJ og dets globale netværk af nationale kontorer er forpligtet til at stå sammen med Israel i denne kritiske stund gennem bøn, økonomisk bistand og offentlig advocacy for Israels ret og pligt til at forsvare sine borgere.

Dr. Jürgen Bühler
ICEJ President

