ISRAEL I FREMGANG

Det er nu 70 år siden Israel mirakuløst blev gendannet som nation i sit ældgamle hjemland. I den tid har den jødiske stat gennemlevet mange krige, terrorangreb, raketbeskydninger, økonomiske boykots og andre forsøg på at kvæle den unge nation.

Israel har også skullet optage mange millioner nye immigranter, mange pengeløse flygtninge fra konflikter og tvangsfordrivelser. Alligevel er Israel på trods af disse udfordringer en nation i fremgang.

Israel bliver ved med at være på en stedse opadgående kurs på grund af Guds gunst og dets folks ukuelighed og beslutsomhed. Men nogle regner dog med, at den jødiske stat skal gennemgå en sidste mørk periode med guddommelig dom og tilintetgørelse under den ”store trængsel”, før den endelig er forsonet med Gud.

Biblen forsikrer os om, at Israel allerede har været igennem Guds værste handlemåder overfor dem i løbet af deres løsrivelses – og eksiltid, mens deres fremtid i landet nu er lys og fuld af håb (Esajas 60). Israel vil uden tvivl stå overfor flere vanskeligheder i fremtiden, men Herren vil udfri dem af dem alle (Esajas31:5; Joel 2:32; Zakarias 14:3). Men vanskelighederne og trængslen der vil komme, er alle om Guds ydmygelse og domfældelse af landene for at forberede vejen for Jesus, der kommer for at tage sin fader Davids trone i Jerusalem. Det var Jesu egen undervisning i sin prædiken på Oliebjerget, fundet i Matthæus 24 og Lukas 21.

Jesu eskatologi (læren om de sidste ting).

Konteksten i disse parallelle passager er, at Jesus netop har forudsagt ødelæggelsen af Templet i Jerusalem. Hans nærmeste ledsagere spørger ham, hvornår dette vil ske og hvad tegnet er for hans komme og tidens ende? Nu tror vi, at de spørger om det vi nu refererer til som det ”Andet Komme” Men de havde dengang ingen ide om Herrens genkomst efter mange lange århundreder i himlen. De vidste ikke engang noget om hans himmelfart. Disciplene ønskede i virkeligheden at vide, hvornår og hvordan han for hele nationen ville præsentere beviset for sin guddommelige autoritet og kvalifikation som den lovede Messias. Og de forventede, at genoprettelsen af det Davidske kongerige skulle sættes i gang i deres levetid.

Jesus er derfor konfronteret med en alvorlig udfordring. Han må fuldstændig tilbagestille deres profetiske tidstabel, mens han forbereder dem på de hårde tider forude. Han ved, at Templet snart vil blive ødelagt og at mange lange århundreders eksil venter det jødiske folk. Lukas versionen i særdeleshed fastsætter to meget klare og distinkte tider med trængsel og domfældelse – en tid for Israel i de dage, hvor det andet Tempel blev ødelagt og jøderne blev tvunget i eksil; og en anden for nationerne i slutningen af de vantros tid. Den første vil begynde i deres levetid, mens den anden først vil vise sig efter Israels dom og eksil er forbi. Når alt kommer til alt, begynder dommen først i Guds hus, blandt Hans folk, før de syndige nationer dømmes (1. Peter 4:17).

Israels dom.

Den første domsperiode, forudset af Jesus, omfatter Guds vrede mod Israel, som begyndte i hans tidligste ledsageres levetid og førte til Templets plyndring og Israels spredning. Jesus taler lige ud om ”forbandelsen”, som Moses forklarede tydeligt, – i 3. Mosebog 26 og 5. Mosebog 28 –  at Israel skulle vende Gud ryggen. Han vidste, at Faderen nøjagtigt havde foreskrevet, hvordan Han ville afstraffe Israel for deres synder, og det er er ved belejringen af deres byer, som bliver så grusom, at det jødiske folk forfalder til kannibalisme, og det ender med deres eksil blandt landene. Moses advarede også israliterne i sin afsluttende meddelelse om, at ”mange ulykker og vanskeligheder bestemt ville ramme folket som følge af dets oprørske natur” (5.Mosebog 31:17,21), og som resulterede i et langt og smertefuldt eksil borte fra det ”Lovede Land”. Han tilføjede, at det ikke var en sag om ”hvis”, men ”hvornår”.

Denne guddommelige doms beskrivelse bliver så en almindelig tråd hos de hebræiske profeter. Den viser sig for eksempel i Jeremias’ kapitler 30 og 33, i Ezekiels 5 og 37 og i Zakarias’ 13. Herren beskriver dommens hårdhed, som vil ramme Israel i det første århundrede, ved at sige: ”På grund af alle dine afskyelige handlinger gør jeg imod dig, hvad jeg aldrig før har gjort og heller aldrig vil gøre igen…” (Ezekiel 5:9). Dette får prompte Jesus til at advare: ”For da skal der være en stor trængselstid, som der ikke har været magen til fra verdens begyndelse indtil nu og heller aldrig vil komme.” (Matthæus 24:21) Apostlen Paulus erklærer senere, at ”vreden er kommet over dem til fulde”. (1. Brev til Thessalonikerne) Igen beskriver disse passager det værste, som Gud nogensinde vil gøre mod det jødiske folk, og de drejer sig alle om jødernes voldsomme fordrivelse og længevarende eksil fra deres land, som begyndte i det første århundrede.

Det ender dog alt sammen til slut i en national genoprettelse af Israel tilbage i landet, som til sidst også åbner op for dets åndelige genoprettelse. Historien bekræfter, at alt dette har fundet sted i løbet af de sidste 2000 år med Israels voldsomme løsrivelse og spredning til alle nationer. Og Guds faste løfte er, at vi nu er i en tid med Hans store gunst og Zions genoprettelse. Dette er en proces, som ikke kan vendes om, og intet kan standse eller bryde den. (Jeremias 24:6, 31:28, 32:41; Amos 9:15)

Nationernes dom.

Den anden domsperiode medfører Guds ydmygelse og afstraffelse af nationerne. Her vidste Jesus igen, at Gud i Skriften nøjagtigt foreskriver, hvordan Han til slut vil dømme landene i tidens ende. Han peger på Noas syndflod som modellen for denne ved at sige: ”Som det var i Noas dage, sådan skal det også være ved Menneskesønnens komme”. (Matthæus 24:37) Dog vil denne globale dom ikke være med vand, men denne gang med ild! Det Nye Testamente er klar over, at Sodoma og Gomorra er redegørelser som eksempler på den brændende dom, som venter verden ved tidens afslutning (se for eksempel Lukas 17:28-30; Peters 2. Brev 2:5-6; Judas 7).

Konklusion.

Når vi læser Jesu profetiske lære i Matthæus 24 og Lukas 21, er der en tendens til at terpe hver dårlig ting, der tales om i disse kapitler om tidernes afslutning. Men vi kan faktisk afkrydse de værste ting, som er forudsagt for Israel der, da de allerede er blevet opfyldt af deres lange og vanskelige løsrivelse og eksil fra landet. Guds vrede, der vil komme, vil i stedet for koncentrere sig om det voksende oprør blandt resten af menneskeheden, og Jesus belærte os om, at se på ”Noas dage” som modellen for, hvad der ligger forude. For i den ligger nøglen, der låser op for tidspunktet for ”Menneskesønnens komme”. (Matthæus 24:37-39) Dette er emnet i den nye bog ’Floodgates’ (sluseporte).   ■