Kristne beder vest-magterne om at tage et fast standpunkt over for Iran.

80.000 underskriver ICEJ’s globale appel mod den iranske aftale.

Af David Parsons

Da diplomatiske samtaler på højt niveau mellem P5+I landene og Iran trak i langdrag og varede indtil begyndelsen af juli, valgte den Internationale Kristne Ambassade Jerusalem at bidrage til sagen om Irans farlige atomprogram ved at levere resultaterne fra en nylig global indsats mod atomaftalen til regeringerne i Storbritannien, Frankrig, Tyskland og USA og til Den europæiske Union og De forenede Nationer. I løbet af de seneste måneder har flere end 80.000 kristne fra mange lande underskrevet en indtrængende bøn fra ICEJ om, at de forhandlende vestlige magter vil være stejle på kravet om en komplet nedlukning af de iranske atomfaciliteter, hvis ophævelse af sanktionerne mod Teheran skal komme på tale.

Resultaterne af ICEJ’s globale appel, som var underskrevet af over 30.000 kristne fra adskillige vestlige demokratier, blev i begyndelsen af juli afleveret til Storbritanniens udenrigsminister Philip Hammond, den franske udenrigsminister Laurent Fabius og den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier og også til EU’s udenrigschef Federica Mogherini og FN’s generalsekretær Ban Ki-moon.

I slutningen af juni overrakte ICEJ-USA-afdeling de endelige resultater af dens nylige USA-appel, som var underskrevet af over 50.000 amerikanske kristne og som også giver Kongressen retten til gennemgang af enhver iransk aftale.

Appellen bemærker, at Irans bedrageriske atomprogram udgør en ikke acceptabel trussel for Mellemøsten og hele Verden. Den fremhæver også, at Iran er Verdens fremmeste sponsor af terrorisme, gentagne trusler om Israels tilintetgørelse og er engageret i militære aggressioner, som underminerer stabiliteten og uafhængigheden i alle regionens lande.

Underskriverne krævede, at enhver international aftale om Irans atomprogram skal:

  • Kræve, at Iran fuldstændigt afvikler sit atomprogram.
  • Lade sanktionerne fortsætte indtil Iran også opgiver sine destruktive mål om at sprede terrorisme, ødelægge Israel og opnå regionalt herredømme.

Appellen fastslår:

”Mens vi værdsætter de videregående diplomatiske anstrengelser for at løse den iranske atomkrise, frygter vi, at aftalen, der nu er under overvejelse, ikke vil forhindre Iran i at producere atomvåben. Den indeholder for mange indrømmelser givet til denne trussels uhyre omfang og til det iranske regimes utroværdige natur. Vi føler vi må sige noget før det er for sent for vores egen og vore børns sikkerhed.”

Den 14. juli meddelte P5+I landene og Iran forhandlingernes afgørelse om Teherans atomprogram. Kongressen i USA har nu 60 dage til at gennemgå beslutningen. Israels premiereminister Benjamin Netanyahu betegnede aftalen som en ”rystende historisk fejltagelse” og de arabiske Golfstater reagerede forsigtigt.