I snart fem år har kvindehjemmet, som ICEJ støtter i Israel, været mere end blot et tilflugtssted. Det er et sted, hvor kvinder, der flygter fra vold og traumer, kan genfinde værdighed og håb. Bag hver dør udspiller der sig en ny historie — og hjemmets personale går tålmodigt med hver kvinde, som man planter et sennepsfrø og venter på, det spirer. Gennem omsorg, visdom og tro hjælper de kvinderne med at hele.
Mange ankommer lukkede og præget af dybe følelsesmæssige sår. Men i trygge rammer og med konsekvent nærvær begynder de gradvist at åbne sig, danne venskaber og tage modige skridt mod at genopbygge livet.
En ny begyndelse
Martha er ét eksempel: Hun forlod for nylig hjemmet på egne ben og er nu i arbejde og under uddannelse – en ny start, som var mulig, fordi hjemmet var der, da hun havde allermest brug for det.
Maya boede der i over et år. Hendes gæld blev mirakuløst slettet, men hun kæmper stadig med helbred og afhængighed. Hun er fortsat tæt knyttet til hjemmets mangeårige leder, som støtter hende.
Transformation gennem kærlighed og struktur
Betty, der tidligere var skrøbelig og isoleret, deltager nu i ungdomssamlinger, fejrer sabbat og rejser til bibelundervisning i en anden by.
Edith, som kom i december 2024 efter at have levet på gaden, blev overflyttet til et specialiseret tilbud – men selv hendes korte ophold bragte værdighed og håb.
Inna vendte tilbage i begyndelsen af 2024 for en ny begyndelse og bor der stadig i dag, dybt engageret i hjemmets rytmer og fællesskab.
Nye fortællinger opstår
Yasmin, en ung kvinde fra det nordlige Israel, blev fundet sovende på en strand i Eilat efter krigsrelateret traume. I dag bor hun trygt i hjemmet og begynder at genfinde følelsen af værdi og mening.
Mira, en overlever af vold og afhængighed, deltager nu i sabbatsgudstjenester og bibellæsning og har fået en ny længsel efter Gud og fællesskab.
Lana, 35 år, blev budt velkommen for blot to uger siden. Hendes første ord lød: “Hej, mit hjem!” Senere delte hun historien om Den Barmhjertige Samaritaner og hvordan fremmede hjalp hende, da hun var hjemløs – hendes vidnesbyrd bragte tårer frem hos dem, der lyttede.
Mina ankom uden håb og med følelsesmæssige ar fra juridiske problemer, gæld og misbrug. Men små ting som at plante blomster og pynte sit værelse gav glæde og forbindelse. Hun sagde:
“Jeg er så taknemmelig for jer og for Gud for denne gave i mit liv – at jeg fik lov at lære jer at kende.”
Et hjem, hvor håb spirer
De fleste kvinder, der kommer til hjemmet, har overlevet vold i hjemmet og bærer skam, smerte og selvhad. Personalet – anført af Tatyana – møder hver kvinde dér, hvor hun er. Når gamle regler ikke virkede, blev rengøring i stedet kaldt for “at skabe en hyggelig atmosfære”, og det inspirerede kvinderne til at gøre rummene til deres egne.
Fremtidsplaner
Teamet forbereder nu et nyt initiativ med erhvervsrettet oplæring, der skal hjælpe kvinderne med at opbygge et stabilt liv efter opholdet.
Hver kvindes vej er forskellig. Nogle kommer hurtigt videre, andre vender tilbage, og mange kæmper. Men nyt liv spirer gennem fællesskab, samtaler, bøn og sejre vundet med blod, sved og tårer.
Tak fordi du støtter ICEJ’s arbejde
Fordi du står med, er kvindehjemmet fortsat et sted, hvor helbredelse ikke bare er mulig – det sker hver dag.
