ICEJ Homecare hjælper Israels mest sårbare
De spinkle, midlertidige løvhytter, som hvert år ses på altaner og fortove i Israel under Løvhyttefesten, rummer et stærkt budskab. I 3. Mosebog kapitel 23 befaler Gud sit folk at bo i hytter i syv dage – at forlade hjemmets tryghed og leve i skrøbelige hytter med åbent tag mod himlen. En årlig påmindelse om, at det ikke er materielle goder, som giver os sikkerhed, men Gud selv.
Denne evige sandhed afspejles i historien om Adele og Alexander. For nylig besøgte vi dem i Sydjerusalem, hvor de bor i et velholdt kvarter sammen med deres to døtre. Adele tog imod os med et hjerteligt smil. På spisebordet stod frisk frugt, hjemmebagt kage og te klar.
Tre år tidligere blev ICEJ Homecare bedt om at opsøge denne nyankomne jødiske familie, der bar på traumer efter en dramatisk flugt fra krigen i Ukraine. Adele og Alexander havde overlevet ghettoen i Mariupol under Anden Verdenskrig – og mirakuløst også overlevet bombningen af Mariupol for blot tre år siden. Da russerne beskød byen, blev alle vinduer i deres lejlighed knust, altanen sprængt væk og jernporten klemt fast, så de ikke kunne komme ud. Efter et nødråb fandt nogen en lang stige, der nåede op til et vindue på anden sal, og med frygt i hjertet klatrede det ældre ægtepar i 80’erne ned.
Sådan blev de reddet – det var traumatiserede. Efter tre dage i et hospitalsskælder begyndte de med døtrene rejsen i bil mod Ungarn. Deres tilstand bevægede grænsevagter, som lod bilen passere kontrolposter, og de nåede det israelske konsulat i Budapest, som kunne sikre rejse til Israel. På trods af at Adele ramt af Covid-19, hvilket forsinkede rejsen, kunne de til sidst flyve mod Israel.
Ligesom løvhyttens usikre vægge blev deres liv rystet. Adele indrømmer, at uden krigen i Ukraine ville hun aldrig have foretaget Aliyah. Døtrene er faldet godt til i Israel og har lært hebraisk, men Adele savner stadig sin barndoms by, forældrenes gravsteder, sine ejendele og tabte familiebilleder. Hun ved, at Aliyah ikke blev gjort for hendes egen skyld, men for døtrene og kommende generationer. Sorgen er reel – men glæden er større: Hun ved, at den Almægtige Gud førte hende hele vejen til Israel. Han er deres sande sikkerhed.
