Trøste jødiske familier efter terror

Lettelsens suk var håndgribeligt i foråret i Israel. Nu var det næsten slut med et års isolation – med corona-nedlukninger og yderligere nedlukninger og begrænsninger!

Men pludselig var følelsen af frihed væk. En ny nedlukning af en anden art blev udløst af en regn af raketter fra Hamas. I næsten to uger, tilbragte beboerne især i det sydlige Israel, dage og nætter i Bomb Shelters.

ICEJ Homecare besøger regelmæssigt familier i Beersheva og andre steder i det sydlige Israel. Ude af stand til at komme dertil pga krigen forsikrede telefonopkald dem om, at kristne rundt om i verden bad og stod sammen med dem i denne vanskelige tid, og at vi ville komme forbi ved første lejlighed. Endelig kunne vi genoptage vores besøg med poser med dukker, spil, malebøger og blyanter til børn.

Homecare besøgte en enlig mor med tre små børn. De bor i et fattigt område, og hendes lejlighed har ikke sit eget ‘saferoom’. Vi hørte hendes historie og mærkede frygten i hendes stemme.

“Vi sov alle i stuen, og da sirenen gik midt om natten, hvilket skete ofte, tog jeg min baby på seks måneder på den ene arm, min datter med særlige behov på den anden, mens den seksårige havde sine sko klar nær døren, og vi løb ned ad de tre etager i løbet af få sekunder”, forklarede hun. “Vi blev dygtige, og vi gjorde det til en sport at gøre det så hurtigt som muligt.”

“I vores fælles saferoom, var vi sammen med naboer og i det øjeblik min dreng og en anden på hans alder ankom, legede de sammen uden tanke på fare”, tilføjede hun.

En anden ældre dame sagde, at når raketterne kom, genoplevede hun barndomsminder om lidelse under Anden Verdenskrig, men hun var sikker på, at Israels Gud ville hjælpe hende.

Vi reagerer alle forskelligt i krisetider. Men vi kan gøre en forskel for dem, der bliver overvældet ved at forsikre dem om, at de ikke er alene, og ved at støtte, give og bede for dem.

 

Du kan give her

 

Af: Maxine Carlill, ICEJ Homecare