Yom kippur er en jødisk helligdag. Navnet betyder “Forsoningens [kippur] dag [yom]” på hebræisk. Yom kippur begynder ved mørkets frembrud den tiende dag i den jødiske måned tishri og varer et døgn. Yom kippur bliver af mange anset som den mest populære jødiske højtid Det er kulminationen på 10 dage med bod og selvrensagelse, efter det jødiske nytår, rosh hashanah.

Her er nogle af de vigtigste ting at vide:

  1. Historien bag yom kippur

I 3. Mosebog læser vi første gang om Guds befaling, om afholdelse af yom kippur, hvor de skal faste og søge tilgivelse for synder.

Man mener dog, at den første yom kippur fandt sted efter Moses modtog stentavlerne med de ti bud på Sinaibjerget i 2. Mosebog. Da Moses kom ned fra Sinajbjerget, så han, at folket havde tilbedt en tyrekalv lavet af guld. I vrede smadrede Moses de to lovtavler mod guldkalven og ødelagde begge dele. Efter at have sonet deres synder, tilgav Gud folket og gav Moses to nye stentavler med loven.

  1. Forsoningsdag.

Det centrale for yom kippur er syndsforladelsen.

I den jødiske tradition åbner Gud hvert år livets bog ved det jødiske nytår. I bogen er hvert menneskes skæbne nedfældet og herefter har man 10 dage frem til yom kippur til at råde bod på de ting, før livets bog lukkes igen.

Det er normalt at man bruger denne tid til at besøge familie og venner for at genoprette ødelagte relationer.

  1. Yom kippur er den mest populære jødiske højtid

Som julegudstjeneste er det kirkelige ritual, som trækker flest til gudstjeneste i året, er yom kippur er den mest agtede jødiske helligdag og den dag, hvor flest jøder møder op i synagogen.

Mange sekulære jøder kommer også i synagogen under fejringen, og yom kippur formår dermed at samle jøder af forskellige trosretninger verden over.

  1. Fejring af yom kippur

Yom kippur fejres hvert år i den tiende måned, “tishrei,” i den jødiske kalender 10 dage efter den første dag i det jødiske nytår.

Det jødiske døgn starter ved solnedgang og til solnedgang.  Derfor begynder fejringen aftenen inden, og indtil de første stjerner kan ses på himlen. Hele døgnet er afsat til bøn og faste. Over 60 procent af jøder i Israel faster under yom kippur – altså undlader man mad og drikke fuldstændig. Parfume, lædersko og seksuelt samkvem undlades også.

I synagogen mødes man til aftengudstjeneste, som starter med en bøn om tilgivelse for alle løfter, som ikke er blevet indfriet. Denne bøn kaldes “kol nidre,” og er lægger tonen for skriftlæsning og bekendelser.

  1. Yom kippur i Israel

I Israel er alle butikker lukkede, lufthavnstrafikken og den offentlige transport står helt stille, og der sendes hverken radio eller tv. Israel lukker med andre ord fuldstændig ned under yom kippur. De fleste undlader at bruge deres bil og på de ellers trafikerede veje ser man legende børn.

  1. Kyllingeritualet under yom kippur

På yom kippur kan man se ortodokse jøder udføre kapparot-ritualet. Kapparot betyder “forsoning”. Man svinger en kylling over hovedet, mens man læser fra toraen og således overfører sine synder til kyllingen. Derefter slagtes den og gives til de fattige. Brugen af levende kyllinger bliver kritiseret af både almindelige jøder og rabbinere og derfor bruger mange en pose penge i stedet for, som efterfølgende doneres til velgørenhed.

  1. Vædderhornet shofar

Til yom kippur blæses i et vædderhorn, kaldet “shofar”. Shofaren er et traditionelt ceremonielt instrument, som også bruges ved det jødiske nytår. I gammel testamentelig tid blev lam ofret til Herren i tabernaklet og senere i templet i Jerusalem, mens hornets klang lød over hele landet. Hornet, der blev blæst i, skulle helst være et vædderhorn, fordi vædderen var det dyr Gud gav Abraham som et offerdyr i stedet for ofringen af sin søn. Vædderen er det stedfortrædende offer, som Gud havde udvalgt.

Del artikel

Relaterede artikler

Karlslunde strandkirke

Hør Christina Elisabeth Leinum tale Onsdagscafé Karlslunde Strandkirke

Læs mere...