I betragtning af de vanskeligheder, der har været forbundet med at rejse til Israel de seneste tre år, er det skønt, at vi også i år kan være en god flok danskere, som deltager i L...

I betragtning af de vanskeligheder, der har været forbundet med at rejse til Israel de seneste tre år, er det skønt, at vi også i år kan være en god flok danskere, som deltager i Løvhyttefesten og viser dansk støtte til Israel.
Programmet indeholder mange spændende oplevelser bl.a. en konference i Jerusalem med mange inspirerende talere. En af dem er den messianske jøde Dr Erez Soref som mange vil kende fra Youtube Kanalen ”One for Israel”. Den når ud til rigtig mange israelere med evangeliet, men er også en fantastisk kilde til at lære om kristendommens jødiske rødder.
Der er også åbningsaften i ørkenen og et besøg på stedet, hvor Johannes Døber døbte.
På lovsangssiden kan man opleve Jødiske og arabiske lovsangsledere, der sammen priser Jesus. Det vil helt sikkert også blive et af højdepunkterne. Dertil kommer nadvergudstjenesten i Gordons Gravhave og den store Jerusalem-march, hvor kristne fra hele verden viser Jerusalems indbyggere deres kærlighed.
ICEJ har sammensat et meget spændende program, og der er blevet bedt rigtig meget for dette års løvhyttefest. Derfor er forventningerne til dette års løvhyttefest store!
Simon Bastrup Grud (ny projekt- og udviklingsansvarlig i ICEJ fra 1. oktober), Nick Hansen (ansat på ICEJ’s hovedkontor i Jerusalem som Deputy Spokesman) og Ulrik Flinta (rejseleder på turen og ny National Leder for ICEJ Danmark) vil også være at finde ved årets løvhyttefest.
Hvis du ikke kunne komme afsted i år, er der stadig mulighed for at følge med på live stream hjemme fra stuen. Du tilmelde dig onlinedækningen af Løvhyttefesten for 50$. Det er dyrt at lave en sådan online dækning, men til gengæld kan man nå mange nationer, hvor kristne ikke bare kan rejse til Jerusalem.