Det første undervisningsspor på Jerusalem Summit handlede om, hvordan Kirken kan imødegå den voksende antisemitisme. Forfatter og underviser Christopher Kuehl beskrev antisemitisme...
Af Nick Hansen
Det første undervisningsspor på Jerusalem Summit handlede om, hvordan Kirken kan imødegå den voksende antisemitisme. Forfatter og underviser Christopher Kuehl beskrev antisemitisme som en kamæleon, der konstant skifter form. Gennem historien er jøderne blevet beskyldt for at være netop det, samfundet frygtede mest – kapitalister eller kommunister, globalister eller nationalister, for magtfulde eller for svage. Målet har altid været det samme: at gøre jøderne til syndebukke for dybere samfundsmæssige problemer.
Ifølge Kuehl bør kristne ikke først og fremmest spørge, hvorfor mørket breder sig i verden. Det afgørende spørgsmål er, om Kirken fortsat fungerer som jordens salt og verdens lys.
EN DISCIPELSKABSKRISE Kuehl pegede på en markant tilbagegang i det bibelske verdensbillede blandt yngre generationer. Grundlæggende overbevisninger om sandhed, moral, identitet og Bibelens autoritet er blevet svækket. Hvis unge kristne ikke er overbeviste om disse grundlæggende sandheder, bliver det endnu sværere for dem at forstå de mere komplekse bibelske temaer om Israel og det jødiske folk.
Problemet er derfor ikke først og fremmest et spørgsmål om zionisme – det er en discipelskabskrise.
Mange kristne ledere er blevet tilbageholdende med at tale klart om kontroversielle emner. Israel bliver ofte et emne, man undgår, fordi det kan medføre kritik og sociale omkostninger. Resultatet er, at en ny generation vokser op uden et bibelsk grundlag for at forstå Israels betydning.
UNGE SØGER DERES RØDDER En interessant udvikling blandt Generation Z er den voksende interesse for kirkens ældste traditioner. Mange unge søger ikke det nyeste eller mest moderne, men efterspørger rødder og historisk forankring.
I en kultur præget af usikkerhed, skiftende identiteter og konstant forandring længes mange efter noget varigt. Derfor ønsker de at vide, hvad tidligere generationer af kristne troede på – og hvorfor.
Det rummer både en udfordring og en mulighed. Udfordringen er, at kirkens historie også indeholder teologiske traditioner, som marginaliserede eller misforstod det jødiske folk. Når unge møder disse perspektiver, er det ikke nok blot at afvise dem. Kristne må kunne forklare, hvorfor støtte til Israel er i overensstemmelse med Bibelen, og hvordan det hænger sammen med Guds trofasthed mod sine pagter.
Samtidig ligger der en stor mulighed i netop Israels historie. Det jødiske folks overlevelse gennem årtusinder er et stærkt vidnesbyrd om Guds trofasthed gennem generationer – præcis den historiske forankring, som mange unge i dag søger.
EN NY SLAGMARK Medielandskabet har ændret sig dramatisk. Tidligere kom fjendtligheden mod Israel primært fra den politiske venstrefløj, men i dag ses nye former for antisemitisme også på højrefløjen, ofte forklædt som konspirationsteorier om jødisk magt og indflydelse.
Historikere har beskrevet denne tankegang som forestillingen om en “kosmisk sammensværgelse”, hvor jøder gøres ansvarlige for samfundets problemer. Sådanne teorier er næsten umulige at modbevise, fordi selv modstridende fakta tolkes som beviser på konspirationen.
De sociale medier har givet disse idéer en hidtil uset udbredelse. Mange unge møder derfor anti-israelske fortællinger gennem influencere, digitale fællesskaber og onlineplatforme. Flere undersøgelser viser allerede en markant faldende opbakning til Israel blandt yngre generationer.
AT GIVE FAKLEN VIDERE Kuehl udtrykte bekymring for, at forbindelsen mellem generationerne er ved at svækkes. Den ældre generation af kristne besidder årtiers erfaring, bibelkundskab og engagement for Israel. Alt for ofte bliver denne arv imidlertid ikke bevidst givet videre til yngre ledere. Ingen menighed, organisation eller bevægelse kan overleve, hvis den ikke formår at udruste den næste generation.
Derfor opfordrede han præster, forældre, lærere og kristne ledere til personligt at investere i de unge. Opgaven handler ikke blot om at formidle viden, men om at skabe overbevisning. Unge har brug for mentorer, som kan forklare, hvorfor Israel betyder noget, hvorfor antisemitisme stadig er en alvorlig udfordring, og hvorfor disse bibelske sandheder fortsat er værd at forsvare. Mod er også afgørende. I mange lande bliver det stadig mere omkostningsfuldt offentligt at støtte Israel. Holdninger, som tidligere blev betragtet som ukontroversielle, mødes nu ofte med kritik og modstand. Men netop modet afslører, hvor dyb overbevisningen er.
Kuehl afsluttede med en klar opfordring: Hver generation må beslutte, om den vil tie eller tale sandheden med klarhed. Dette er ikke tiden til at trække sig tilbage, men til at stå fast.
Fremtiden for kirkens samtale om Israel kan meget vel afhænge af, om nutidens troende er villige til at give faklen videre til dem, der kommer efter.
I maj samledes ICEJ’s internationale ledelse med nationale ledere og repræsentanter fra adskillige lande i Pragh til den årlige International Leadership Conference (ILC). Konferencen havde til formål at drøfte organisationens aktuelle situation og fremtidige retning. Det blev nogle velsignede dage præget af fællesskab, strategisk planlægning og en fornyet forpligtelse på ICEJ’s bibelske kald. Samtidig satte konferencen fokus på den voksende antisemitisme og på, hvordan vi i praksis kan styrke vores støtte til Israel og det jødiske folk.
Et af konferencens højdepunkter var en særlig fejring af Jerusalems Dag i det tjekkiske parlament. Arrangementet understregede det nære venskab mellem Israel og Tjekkiet – et forhold, der bygger på fælles demokratiske værdier og en lang historie med gensidig støtte. Men det var meget mere end det, med stor repræsentation fra mange lande, ikke mindst Danmark, blev det en erklæring om global solidaritet. Som en del af markeringen deltog ILCdelegater fra en lang række lande i en ceremoniel underskrivelse af en appel om at flytte Tjekkiets ambassade til Jerusalem.
Konferencen bød også på en guidet rundvisning i Prags historiske jødiske kvarter, hvor deltagerne fik et dybere indblik i den rige jødiske kulturarv, som gennem århundreder har sat sit præg på Tjekkiets historie. Besøgene i synagogerne, på den gamle jødiske kirkegård og museerne blev en stærk påmindelse om både det blomstrende jødiske liv og de tragedier, som det jødiske folk har gennemlevet.
Et andet bevægende indslag var besøget i landsbyen Lidice, som blev udslettet af nazisterne i 1942 som hævn for lokale modstandsfolks attentat mod Reinhard Heydrich – en af hovedarkitekterne bag Holocaust.
Disse oplevelser gav konferencen en stærk historisk forankring. At huske fortiden er ikke blot et spørgsmål om at se tilbage, men et kald til at tage ansvar i nutiden.
Da ICEJ’s ledere rejste hjem til deres respektive lande, gjorde de det med en fornyet beslutsomhed om at møde tidens udfordringer i forhold til Israel og det jødiske folk – med et bibelsk fundament, diplomatisk engagement og praktisk handling.
Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 4 · August 2026.
