De fleste kirker i dag kæmper med begrebet om en retfærdig krig. Størstedelen af de vestlige lande har ikke oplevet krige i de seneste årtier og har derfor udviklet en slags pacifi...
Af Dr. Jürgen Bühler, præsident for ICEJ
De fleste kirker i dag kæmper med begrebet om en retfærdig krig. Størstedelen af de vestlige lande har ikke oplevet krige i de seneste årtier og har derfor udviklet en slags pacifistisk holdning over for enhver krigssituation. Men hvordan bør kristne forholde sig til krig? Dette spørgsmål er især relevant i lyset af Israels nuværende konflikt med Hamas.
Vores ven professor Gerald McDermott udtalte for nylig på Envision-konferencen, at “pacifisme er det umoralske privilegium, der er forbeholdt dem, der sidder trygt hjemme.” På en måde udviklede vores teologi omkring pacifisme sig i lande, der levede i fred i de sidste syv til otte årtier. Men hvis man går tilbage i kirkehistorien, var den mest dybsindige stemme på dette emne Thomas Aquinas i det 13. århundrede. Han definerede ideen om en “retfærdig krig” som havende tre krav.
For det første er det ikke en privat persons sag at erklære krig, det kræver en rette myndighed. På den tid havde man små fyrstendømmer, der konstant var i krig. Og han sagde, at man har brug for en ordentlig politisk struktur til at erklære krig.
For det andet kræver det behovet for at rette en grov uret. Nogen har været en angriber og fortjener at blive holdt ansvarlig. En retfærdig krig søger at korrigere en nation, der nægter at gøre bod for de uretfærdigheder, den har påført andre, eller at tilbageføre det, der er blevet uretmæssigt beslaglagt. Dette gælder helt sikkert for Gaza, hvor Israel blev brutalt angrebet, gidsler blev taget, og mange moralske standarder blev brudt.
For det tredje skal den myndighed, der søger at rette den uret, have oprigtige hensigter, for at fremme en moralsk orden eller afhjælpe en uretfærdighed. Vi bør afvise krige, der føres af motiver om selvhævdelse eller grusomhed, og acceptere dem, der er påtaget for at straffe ondskab, sikre fred og løfte det fælles bedste. Det er præcis, hvad Israel gør.
Israel bliver beskyldt for at begå folkedrab i Gaza. Men den israelske hær er sandsynligvis den mest moralske og humane hær i historien. De går langt ud over alle normale foranstaltninger for at sikre, at der er et minimum af civile ofre.
På samme tid, hvis man ser på Hamas, og hvis man læser Genève-konventionerne om krigsførelse, så har Hamas brudt hver eneste regel og princip i bogen for krigsførelse. De bruger deres eget folk som menneskelige skjolde, beskytter dem ikke, men udsætter dem snarere for skade. De misbruger humanitære institutioner som hospitaler og skoler. De torturerer, voldtager og vandaliserer, hvilket kan ses i videoerne fra den 7. oktober. Det er skandaløst, og alligevel holder det internationale samfund ikke Hamas ansvarlig.
Hvad siger Bibelen egentlig om krig? På en måde er den stærkeste passage om krig i Anden Mos 15,3, i “Moses’ sang”. Der står: “Herren er kriger.” Dette står i modsætning til mange af vores religiøse antagelser om Gud som fredsbevarende. Alligevel siger Bibelen meget klart, at Han er en kriger. Og i sammenhængen taler det om et virkeligt slag udkæmpet med virkelige våben, hvor virkelige mænd blev dræbt. Gud kæmpede faktisk for at udrydde en hel fjendtlig hær.
Salme 24 siger også, at “Herren er mægtig i krig.” Denne salme af David handler om en meget virkelig krigsoplevelse.
Derefter giver Bibelen os Herrens navne, og den mest hyppige er Adonai Tzva’ot, hvilket betyder “Hærskareres Herre”. Herren kaldes sådan 232 gange i Bibelen. Nogle vil måske sige, at det er Det Gamle Testamente, men det samme ord bruges mindst to eller tre gange i Det Nye Testamente. Og husk, i Hebræerne 13,8 siger Bibelen, at Jesus Kristus er den samme i går, i dag og i evighed. Gud forbliver altid den samme.
Hvis du stadig tænker, at det er Det Gamle Testamente, så læs Åbenbaringen 19,11. “Jeg så himlen åben, og se, der var en hvid hest, og han, der rider på den, hedder Tro og Sanddru, og han dømmer og strider med retfærdighed.”
Derudover lærer apostlen Paulus i Romerne 13,1-7, at jordiske regeringer bærer sværdet som “Guds tjenere og skal lade vreden ramme dem, der gør det onde.” Således undgår Det Nye Testamente ikke, at regeringer bruger militær magt i en retfærdig krig, men støtter det tværtimod.
Selvfølgelig er vi som troende ikke kaldet til at deltage i fysiske kampe, for Kirken ikke har en nation med en hær. Men det er en anden virkelighed for den genoprettede nation Israel, som ikke har noget andet valg end forsvare sig mod ond aggression.
Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 4 · August 2024.
