Kampen mellem David og Goliat er en af de bedst kendte historier i Bibelen, og også en af dens mest omdiskuterede. Nogle forskere afviser det som fabel – på lige fod med mytiske gr...
Af David Parsons, vicepræsident & senior talsmand
Kampen mellem David og Goliat er en af de bedst kendte historier i Bibelen, og også en af dens mest omdiskuterede. Nogle forskere afviser det som fabel – på lige fod med mytiske græske fortællinger om heroiske kampe. Men i de senere år har talrige arkæologiske fund i og nær Elahdalen, hvor Bibelen siger, at slaget fandt sted, styrket troværdigheden af denne nøglebegivenhed i det gamle Israels historie.
Den episke historie findes i 1 Samuel 17. Den unge David er allerede blevet salvet af profeten Samuel til en dag at erstatte Saul som Israels konge. Da David bliver sendt af sin far Isaj for at se til sine brødre ude på fronten, finder han den israelitiske lejr grebet af frygt for en kæmpe filistrekriger ved navn Goliat, som dagligt hånende tirrer Saul til at sende nogen til at kæmpe mod ham. David tager udfordringen op, men i stedet for et sværd eller spyd bruger han en slangebøsse til at fælde Goliat og derefter skærer kæmpens hoved af med hans eget sværd. Israelitterne glæder sig meget og tilskriver David mere tapperhed end Saul, hvilket gør den jaloux konge vred.
Det første punkt som støtter historiens troværdighed er de voksende beviser for, at sådanne mand-til-mand-udfordringer faktisk fandt sted i de regionale kulturer på den tid.
For det andet identificerer den bibelske beretning flere steder, der er knyttet til historien, nemlig at israelitterne slog lejr i Elahdalen, mens filistrene slog lejr på en højderyg overfor dem “i Efes-Dammim mellem Soko og Azeka,” (1.Sam 17:1). Senere, da David halshugger Goliat, og Israel begynder at forfølge de flygtende filistre, “ Der lå dræbte filistre på vejen fra Sha’arajim til Gat og Ekron” (1.Sam 17:52).
I løbet af de seneste årtier er alle disse steder blevet lokaliseret og identificeret, alle dateret til den relevante periode. Tel Azekah er en imponerende fæstning beliggende i det vi kender som ’British Park’ og tjente som Israels vigtigste udkigspunkt over ingenmandsland mellem Israel og Filistien. Gat og Ekron ligger begge mod vest. Måske er det mest interessante fund Sha’arajim, som på hebraisk betyder “porte” (i flertal), selvom arkæologer bruger det lokale arabiske navn Khirbet Qeiyala, afdækket på en højderyg nær Tel Azekah.
Her blev der gjort en meget interessant opdagelse: den gamle murede fæstning havde to porte. Langt de fleste kanaanæiske byer på den tid havde en enkelt port, da porte normalt var de sværeste steder at forsvare i en landsby med ringmur. Så Khirbet Qeiyala er ekstremt sjælden, idet den har to porte, en i hver sin ende af byen. Således passer det til det hebraiske navn Sha’arajim, eller “porte”, som filistrene ville være flygtet igennem på vej tilbage til kysten.
Desuden er ruinerne af en landsby identificeret som Soko blevet fundet på den anden side af Elah-dalen overfor Khirbet Qeiyala, mens Efes- Massive kobberspydspidser fundet nær oldtidens Gat byggesten og unormalt brede porte – hvilket tyder på, at gigantiske mennesker boede der. Og selvfølgelig er der det gamle og ofte glemte “Monash”-fund i nærheden, afsløret af en israelsk landmand i 1961. Dette bestod af en skare af overdimensionerede våben i metal, herunder fire enorme og velbevarede kobberspydspidser, den største var 66 cm lang og vejede 2 kilo. Disse er langt ud over den størrelse, der kan bruges i kamp af normale mennesker. Fundene indeholdt også snesevis af store kobbervægte, som ser ud til engang at have dannet beskyttende ringbrynjer til ekstremt store krigere. Alt dette peger på ikke én, men flere kæmpekrigere – og husk, Goliat siges at have fire brødre og et spyd som en væverbjælke.
David med Goliats hoved (Wikimedia) Dammim er fundet tættere på Tel Azekah. Alt dette stemmer overens med den bibelske beskrivelse af de stridende lejre.
Mange andre fund gennem årene bekræfter, at historien om David og Goliat var en reel begivenhed. De omfattende udgravninger ved Gat (Telles-Safi) har afsløret enorme Dagene omkring pinse var en unik tid i år, der bar en fornemmelse af vækkelse i sig. Mange bønneinitiativer kulminerede omkring disse dage, og det ser ud til, at himlen gav sit kys med hidtil usete sidste regnskyl, der varede langt ind i juni måned. Vi blev alle mindet om profeten Joels ord: “Zions sønner, I skal juble og glæde jer over Herren jeres Gud; for han giver jer regnen til retfærdighed, han sender jer regnskyl, efterårsregn og forårsregn som før.” (Joel 2:23) Pinsedag i år fejrede ICEJ tre år med vores Rosh Chodesh bønnekæde, der startede pinsedag 2020 lige i begyndelsen af Covidsæsonen. Det startede med 12 timers bøn i slutningen af maj 2020. I begyndelsen var vi ikke sikre på, om vi kunne fylde 12 timer med kontinuerlig bøn. Men vi har været vidne til, at denne indledende bønnekæde hurtigt blev til en voksende månedlig bønnekæde, der nu dækker mere end 280 timers bøn hver måned, der inkluderer teams fra over 80 nationer – og ved Guds nåde fortsætter den med at vokse!
Men det er ikke antallet af timer, der betyder noget, men snarere svarene på bøn, som vi har oplevet. I vores særlige 3-års jubilæum Global Prayer Gathering i maj modtog vi den ene beretning efter den anden om, at der gennem denne nye måde at bede på brød vækkelse ud i kirker i Filippinerne, mens især unge mennesker oplevede en bønvækkelse mange steder verden over. I Thailand åbnede en usædvanlig dør sig for evangeliet i en nation, der aldrig havde oplevet en sand vækkelse. Og i nogle lande blev regeringsændringer set som et resultat af bøn, og mange personlige behov blev opfyldt. Mange nationer vidner også om, at der i disse bønnetider er kommet en hidtil uset enhed i deres lande mellem kirker og præster. Den fremmeste i Rosh Chodesh bønnekæden er vores afdeling i Filippinerne, ledet af pastor Stephen Mirpuri som tager over 80 timers bønnetid. Thailand og Indien har også med i føringen med mange timers bøn i hvert land.
Jeg vil gerne opmuntre troende i alle nationer til at tilslutte sig denne unikke mulighed i Rosh Chodesh bønnekæden for jeres nation. Vi har set effektiviteten af disse bønnemøder og kan bevidne, at Herren er en Gud, der svarer på bøn!
Et andet spændende bønneinitiativ, der kulminerede pinsesøndag den 28. maj, var et 21-dages bønne og faste sammen med International House of Prayer i Kansas City, International Prayer Connect og Empowered21. Med disse tre organisationer sluttede bogstaveligt talt millioner af troende verden over sig til bøn og faste for Israel. Det afsluttende møde fandt sted på Tempelbjergets sydlige trin i Jerusalem. Et højdepunkt var en stærk opfordring fra Dr. Billy Wilson fra Empowered21 til at dedikere det kommende årti til at fuldføre den store missionsbefaling, som Jesus gav sine disciple om at bringe de gode nyheder om Jesus til alle folk inden 2033. “Enhver person på Jorden har brug for mindst én gang at have chancen for at høre de gode nyheder om Jesus Kristus gennem Helligåndens kraft,” sagde han, “og hvilket bedre sted end at starte dette her i Jerusalem.”
Ugen efter pinse blev Jerusalem Prayer Breakfast afholdt i Jerusalem med omkring 500 delegerede fra hele verden. Det startede i det israelske Knesset med hilsner fra medlemmer af Knesset og udvalgte delegerede fra hele verden. Jeg kunne dele et par tanker om Salme 133. Næste morgen fandt den årlige Jerusalem Prayer Breakfast sted med deltagelse af parlamentsmedlemmer fra hele verden samt tidligere statsoverhoveder. Ved et særligt middagsmøde blev lignende vidnesbyrd delt, som vi oplevede det i vores egne bønnekampagner: Bønner bliver besvaret på forbløffende måder, selv på regeringsniveau. Det understregede yderligere for mig at være frimodigere i vores bønner og bede Gud om gennembrud selv i håbløse situationer.
Disse spændende begivenheder på pinsedagen blev dog noget overskygget af medierapporter om fjendtlige protester fra en kendt og temmelig aggressiv aktivistgruppe ved arrangementet på Sydtrappen. Nogle af de hebraiske bannere erklærede, at kristne ikke er velkomne i Israel, og at de er ‘tyve’ af de hellige steder. Men fra alle sider i Israel kom der stærke fordømmelser af protesterne fra israelske ledere, mens de israelske medierapporter var positive over for de bedende kristne. Under Jerusalem Prayer Breakfast fordømte alle israelske parlamentarikere demonstrationerne. De israelske embedsmænd, der forsvarede det pro-israelske kristne samfund, omfattede formanden for Knesset samt Knesset-medlemmerne Matan Kahana, Ohad Tal og Tatiana Mazarsky sammen med rabbiner Yehuda Glick. Israels udenrigsministerium og viceborgmester i Jerusalem Fleur Hassan- Nahoum var også hurtige til at fordømme den anti-kristne protest, som blev anført af viceborgmesterkollegaen Arieh King, kendt som en radikal religiøs aktivist. For at gøre det klart, var der ingen missionering ved begivenheden, I maj afholdt ICEJ vores årlige internationale ledelseskonference med omkring 165 nationale ledere og repræsentanter fra næsten 70 lande, der deltog personligt eller online. Den globale samling fandt sted, mens Israel var midt i en fem dage lang raketkrig med en iransk støttet terrormilits i Gaza. Så det gav deltagerne en bedre fornemmelse af, hvad israelerne står over for i perioder med konflikter. Dette års ILC-samling bød på bibelsk undervisning, Under hele konferencen blev deltagerne opmuntret af budskaberne og projektrapporterne. ICEJ-præsident Dr. Jürgen Bühler ledede flere sessioner om forskellige emner, herunder organisationens vision og DNA, forberedelser til løvhyttefesten, planer for de kommende Nicea 2025-højtideligheder og en indsigtsfuld bibelundervisning om den tidlige ikke-jødiske kirkes praksis med at støtte de jødiske troende i Jerusalem. briefinger om aktuelle anliggender, opdateringer af organisationen samt fællesskab med andre repræsentanter plus en særlig busudflugt til interessante steder i Jerusalems bakker. Lederne fra Danmark og Finland besøgte kibbutzer nær Gaza-grænsen, som ellers var blevet erklæret lukket militærzone. men troende kom for at bede, da Jerusalem er kaldet til at være et “bønnens hus for alle nationer” (Esa 56:7).
På trods af den misforståede protest kunne intet tage entusiasme, der føltes i pinsedagene fra den, væk. En jødisk ven fortalte mig for nylig: “Jürgen, der er noget i luften. Jeg kan ikke fortælle dig, hvad det er. Måske kommer Messias, eller en stor åndelig opvågnen vil finde sted. Jeg er ikke sikker. Men jeg ved, at vi står foran noget virkelig stort.”
Jeg er helt enig med min jødiske ven. Vi følte det alle i pinsedagene i år.
Tildigere Minister for Religiøse Anligender Matan Kahana taler ved Jerusalem Prayer Breakfast (Foto: Jerusalem Prayer Breakfast) I mellemtiden ledede Dr. Mojmir Kallus, vicepræsident for internationale anliggender, diskussioner om afdelingsudvikling over hele verden. ICEJ-Fijis nationale direktør Mikaele Mudreilagi og medarbejder Fine Ditoka opdaterede ivrigt forsamlingen om Fiji-regeringens planer om at åbne en ambassade i Jerusalem. ILC kulminerede med en fascinerende udflugt til Jerusalems bakker, hvor delegerede blev orienteret om sikkerhedssituationen, turnerede stedet for en populær bibelhistorie, besøgte både en ungdomslejr og et sindssygehospital i Jerusalemskoven og lærte mere om det fornyede samarbejde mellem ICEJ og Jewish National Fund.
Højdepunktet var et stop i JNF’s British Park, hvor det bibelske sted Tel Azekah ligger. Gruppen modtog først en sikkerhedsbriefing fra den israelske militærreporter Yoav Limor om Gaza-konflikten i den fjerne baggrund. Sikkerhedsbriefingen havde tilføjet betydning, idet den blev leveret på skråningerne af Tel Azekah, en gammel fæstning på bakketoppen med udsigt over Elah-dalen, hvor David dræbte Goliat, som fortalt i 1 Samuel 17.
Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 4 · August 2023.
