Temaet for dette års løvhyttefest er »Ti fra alle nationer«, som er hentet fra Zakarias 8:23. Denne passage taler til os på flere niveauer og har mange anvendelser. For eksempel eg...
Af David R. Parsons, ICEJ senior vice president & spokesman
Temaet for dette års løvhyttefest er »Ti fra alle nationer«, som er hentet fra Zakarias 8:23. Denne passage taler til os på flere niveauer og har mange anvendelser. For eksempel egner det sig let til den stadig mere udbredte praksis hos ikke-jødiske kristne, der udforsker de hebraiske rødder i vores tro, og er et meget rigt emne at udforske.
Mange kristne er sultne efter at forstå Jesus og hans lære i deres autentiske hebraiske kontekst. I en forsideartikel i marts 2008 om “10 ideer, der forandrer verden” opremsede Time Magazine en sådan tendens som “Gen-jødifisering af Jesus”, og bemærkede, hvordan forskere er begyndt at genlæse evangelierne gennem Jesu jødiske øjne. Selv på førende universiteter her i Israel er der stor interesse og nysgerrighed for at genopdage den historiske Jesus i hans oprindelige israelitiske omgivelser og kultur. Også for almindelige kristne finder mange, at der er meget “saft” i disse rødder, som apostlen Paulus udtrykte det i Romerbrevet 11:17. At dykke ned i Jesu jødiskhed og den hebraiske kultur bag hele Bibelen – både Det Gamle og Det Nye Testamente – kan berige vores hengivne vandring med Herren og i høj grad oplyse vores forståelse af de hellige skrifter.
Andre ser det mere specifikt som en profetisk vision af ikke-jøder, der lærer Torah af rabbinere, hvilket også er en voksende tendens i dag. Faktisk er der nu mange ortodokse jødiske rabbinere, der er ivrige efter at give Torah-lektioner til ikke-jødiske kristne. De ser endda dette vers som en forudsigelse af en tid, hvor masser af ikkejøder vil konvertere til enten jødedommen eller Noahide-lovene i de sidste dage. De når frem til denne konklusion ved at knytte dette vers til Zakarias 14:16, hvor profeten forestiller sig, at alle nationerne en dag kommer op til Jerusalem for at tilbede Herren og fejre løvhyttefesten. Således tror de, at disse massekonverteringer af ikke-jøder vil finde sted under Succot.
Af denne og andre grunde er der behov for forsigtighed, da disse Torah-lektioner for kristne ofte er mere talmudiske lektioner, og Talmud er en meget kompleks og noget lukket verden for den gennemsnitlige kristne. Nu er det klart fra evangelierne, at Jesus var meget fortrolig med Talmud og fulgte dens undervisningsstil gennem lignelser. Men for os i dag kræver det en sand lærd, der er helt hengiven til Jesus, at træde ind i Talmud og bringe de skatte frem, som vi helt sikkert kan drage fordel af, mens vi efterlader det, der kan underminere vores tro på Kristus. For mig var en sådan kristen lærd uden sammenligning den afdøde Dr. Dwight Pryor, og der er mange andre i dag, såsom Dr. Brad Young og Dr. Steven Notley. Desuden er der nu mange messianske jødiske lærere, der er ret dygtige til at forklare den oprindelige betydning og kontekst af vigtige passager fra det bibelske hebraisk.
Det er tilstrækkeligt at sige, at efterhånden som kristne trækkes tættere på Israel og det jødiske folk og uundgåeligt møder rabbinsk jødedom, er der mange afveje og glidebaner, vi må være opmærksomme på og undgå. Derfor, når vi som ikke-jøder griber fat i en jødes kappe, betaler det sig at gribe fat i den rigtige jøde! Der er helt sikkert ingen bedre historie i Bibelen, der skildrer denne sandhed mere end kvinden med blødninger, som rørte ved Jesu kappeflig og blev helbredt (Matt 9:20-22).
I tråd med den tanke taler dette års løvhyttefesttema mere præcist om en tid, hvor Herren vil oprejse en retfærdig rest i enhver ikke-jødisk nation og sproggruppe, som er blevet draget til lyset af den frelsende kundskab om den ene sande Gud gennem det jødiske folk, og i særdeleshed gennem en meget speciel jøde – Jesus Messias. Han var den, der skulle lære nationerne Guds lov og veje (Esajas 2:3; Mika 4:2). Det var ikke nok, at den lovede Messias kun ville forløse Jakob, men han ville også være et lys for hedningerne og bringe Guds frelse til jordens ender (Esajas 49:6).
Bemærkelsesværdigt nok er denne messianske mission blevet og bliver stadig opfyldt af ingen ringere end Jesus og hans tilhængere. Han overbragte evangeliets budskab i ord og gerning og gav os missionen om at bringe disse forløsende sandheder til jordens ender. Dette har fundet sted i århundreder med varierende effekt, men kun i moderne tid – ved hjælp af globale rejse- og kommunikationsmidler – når det ud til alle nationer og sproggrupper på jorden. Og kun i moderne tid er nationerne i stand til at stige op til et Jerusalem tilbage på jødiske hænder.
Den retfærdige rest I Bibelen er tallet ti mænd – som der henvises til i Zakarias 8:23 – tydeligt forbundet med begrebet “retfærdig rest”. Denne idé går tilbage til 1 Mosebog 18 og historien om patriarken Abraham, da han blev informeret af Herren om den kommende ødelæggelse af Sodoma, hvor hans nevø Lot boede. Abraham bønfaldt Herren om at skåne byen, hvis han kunne finde 50 retfærdige der, så 45, så 40, så 30, så 20 og til sidst 10 retfærdige mænd.
Fra denne historie udviklede det jødiske folk forestillingen om at have brug for en minyan på ti retfærdige mænd for at bede kollektive bønner til Herren i synagogen. De der hørte Zakarias udtale dette profetiske ord, forstod uden tvivl de “ti mænd fra alle nationernes tungemål” i dette lys. dage. Zakarias blev naturligvis sendt af Herren for at genoprette en profetisk strøm til nationen på et lignende tidspunkt for jødernes tilbagevenden til Israels land og til Jerusalem, nemlig fra landflygtigheden i Babylon. Men her er der et ekstra fænomen, hvor hedninger Hele Zakarias’ ottende kapitel er fyldt med gode og trøstende ord om Israels og Jerusalems genoprettelse i de sidste fra nationerne taler med hinanden om at foretage massepilgrimsrejse til Jerusalem for at tilbede og bede til Herren.
“Dette siger Hærskarers Herre: På ny skal folkeslag komme, indbyggere fra store byer; indbyggere fra den ene by skal gå til den anden og sige: Kom, lad os gå hen for at formilde Herren og søge Hærskarers Herre; også jeg vil gå med. Så skal talrige folk og mægtige folkeslag komme for at søge Hærskarers Herre i Jerusalem og formilde Herren.” (Zakarias 8:20-22) Dette afspejler faktisk den samme profets syn i Zakarias 14:16 om, at nationerne en dag vil komme til Jerusalem hvert år for at tilbede Hærskarers Herre og fejre løvhyttefesten. Det er en vision, der endelig begynder at finde opfyldelse i dag, og hvad Zakarias kapitel 8 tilføjer er, at Gud kalder på en retfærdig rest af mindst ti mennesker fra alle nationer og sproggrupper til at drage op til Jerusalem for at søge Herren på vegne af deres folk.
Gud har altid haft en retfærdig rest på jorden. Selv i de dage med stort frafald på Elias’ tid forsikrede Herren ham om, at han stadig havde en retfærdig rest på 7.000, som ikke havde bøjet deres knæ for Ba’al. Som Paulus beskriver dette i Romerbrevet 11:2-5, er det, som om Gud praler af denne lille, men trofaste skare af retfærdige tjenere, der er tilbage i Israel, ligesom han glæder sig over den retfærdige rest, som han har bevaret til sig selv i vore dage.
Det bibelske begreb om en retfærdig rest vil vise sig at være stadig vigtigere her i de sidste tider. Zakarias forudser at denne retfærdige rest blandt hedningerne vil anerkende og fuldt ud rette sig efter Guds profetiske hensigter med Israel i disse dage. Vi er nødt til at positionere vores kirker og tjenester til at forstå og opretholde den profetiske betydning af Israels genoprettelse, af at respektere de bibelske højtider og af det universelle kald for Jerusalem som et “bedehus” for alle nationer og Jesu snart kommende trone – “Davids søn”.
Vi vil udforske disse bibelske sandheder yderligere, mens vi forbereder os til dette års løvhyttefest. Men begynd venligst at forberede dig allerede nu for at sikre, at der vil være en retfærdig rest af mindst ti kristne, der repræsenterer din nation og sproggruppe ved dette års løvhyttefest 2025.
Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 1 · Februar 2025.
