Da sommervarmen lagde sig over Israel, gik vores team på Haifa-hjemmet for Holocaust-overlevende ind i en periode, hvor flere af vores kristne medarbejdere tog en velfortjent ferie...
Af Yudit Setz
Da sommervarmen lagde sig over Israel, gik vores team på Haifa-hjemmet for Holocaust-overlevende ind i en periode, hvor flere af vores kristne medarbejdere tog en velfortjent ferie. Selvom vi i øjeblikket arbejder med et mindre team, er vi fortsat fast besluttede på at give den omsorg, de aktiviteter og den personlige opmærksomhed, som gør Haifa-hjemmet til et så særligt sted for vores beboere.
Internationale besøgende er blevet et sjældent syn i de senere år, og derfor var det en særlig glæde at byde en gruppe fra ICEJ i Tyskland velkommen til Haifa- hjemmet. Deres besøg gav dem mulighed for at møde vores medarbejdere, høre mere om hjemmet og opleve vores arbejde på nært hold.
Et af højdepunkterne var at høre Shela fortælle. Hun er en af vores beboere og flygtede fra sin hjemby i Ukraine efter den russiske invasion. Hun har boet på Haifa-hjemmet de seneste fire år. Hendes historie gav vores besøgende et meget personligt indblik i den rejse, det er at genopbygge et liv, der er blevet lagt i ruiner, og at finde tryghed, venskab og håb i Israel.
Nogle gange er det de mindste gestusser, der skaber den største glæde. For nylig opdagede vi, at vores beboer Rita og hendes omsorgsperson, Anu, har fødselsdag på samme dag – med præcis 56 års forskel. Vi overraskede dem med en fødselsdagsudflugt til den nærliggende Café Benjamin. Caféens leder kender efterhånden vores beboere og tager altid varmt imod dem. Kaffe, kage, latter og samtaler blev tilsammen til en mindeværdig fejring.
MED UD I SAMFUNDET IGEN Selvom bekymringen for den regionale sikkerhed fortsat er en del af hverdagen, har vi gjort en særlig indsats for at hjælpe vores beboere med at genfinde kontakten til verden udenfor efter den seneste konflikt med Iran. Hvad enten det har været motion sammen på stranden, en is eller en kop kaffe på en café i nabolaget, har disse udflugter hjulpet med at genoprette en følelse af normalitet, venskab og glæde. For dem, der har haft mulighed for at rejse lidt længere, har vi besøgt flere museer i Haifa, blandt andet Jernbanemuseet, hvor beboerne kunne udforske den fascinerende historie om jernbanetransport i Israel, som går helt tilbage til 1892.
Vores russisktalende beboere har især sat pris på at lære mere om til at besøge Megiddo og med egne øjne se stedets rige historie.
»Jo mere jeg rejser rundt i Israel, jo mere ser jeg, hvordan mennesker har skabt smukke ting ud af ingenting,« fortalte Etta bagefter. »Jeg er meget taknemmelig for, at I tager os med ud for at besøge forskellige steder og opdage nye ting.« Arnold tilføjede:
»Det var så interessant, og endnu en gang lærte jeg noget nyt. Jeg så det sande Forjættede Land, som bliver passet så smukt på, og det minder mig om, hvorfor historien i det land, de nu kalder deres hjem.
Efter at have studeret bibelske og historiske steder under vores foredrag, som finder sted hver anden måned, glædede mange sig dette land er værd at beskytte.« Disse oplevelser handler om langt mere end blot at få en hyggelig dag sammen. De styrker vores beboeres tilknytning til Israel og skaber gode minder.
Vores fysioterapirum er fortsat et sted præget af kreativitet og opmuntring. Besøgende bliver ofte overraskede over at finde bokseudstyr side om side med de traditionelle terapiredskaber. Under professionel vejledning er boksetræning blevet en fremragende måde for beboerne at forbedre koordination, styrke, balance og bevægelighed på. Samtidig giver det dem en sund måde at få afløb for stress og frustration.
Vi er også glade for at kunne fortælle, at ICEJ Schweiz Simcha, har gennemført en specialiseret uddannelse i Schweiz og er allerede begyndt at integrere trampolinen i terapien. Den har vist sig at være et populært supplement, som hjælper beboerne med at forbedre balance, stabilitet og selvtillid.
PRÆSTATION En af vores mangeårige beboere, Manya, har hele sit liv udtrykt sin kreativitet gennem kunst. Hendes kunstværker dokumenterer hendes oplevelser under Holocaust i Transnistrien og er udstillet på vores museum.
I de senere år har hun på egen hånd lært at male digitalt og skabt farverige kunstværker på computeren. Næsten hver dag maler hun et nyt billede, som ledsages af et digt inspireret af hendes oplevelser.
Denne sommer udvalgte forlaget HaGefen en samling af hendes digitale malerier til deres årlige kalender. Den færdige kalender blev overrakt til Manya for nylig donerede en terapeutisk trampolin til Haifa-hjemmet.
Organisationens leder, Dominique, tog den endda med sig på flyet til Israel.
Vores fysioterapeut, under en af Nancys kunsttimer, hvilket skabte et uforglemmeligt øjeblik fyldt med glæde.
»I dag er en dag med lys og glæde,« udbrød Manya. »Det opmuntrer mig så meget. Det er enhver kunstners drøm, at andre mennesker kan glæde sig over det, man skaber.«
Det hebraiske navn Shay betyder »gave« – og det er præcis, hvad Shay er blevet for vores hjem. Selvom han gennem nogle år havde arbejdet på Haifa-hjemmet med mellemrum, blev han for omkring seks måneder siden officielt ansat som køkkenchef. På det tidspunkt havde han allerede forelsket sig i stedet – og især i beboerne.
Shay er opvokset i Jerusalem og har dybe rødder i familie, kultur og mad. Han er nu 38 år og voksede op i en usædvanlig familie med en muslimsk far og en jødisk mor. Hans kulinariske rejse begyndte allerede som syvårig, da hans far – som selv var kok og restaurantejer – satte ham til at arbejde i køkkenet, så han kunne tjene penge til et særligt par sportssko, som han ønskede sig. Undervejs opdagede han sin passion for madlavning.
Som 16-årig begyndte Shay på det prestigefyldte Tadmor Culinary Academy, Israels ældste og største uddannelsesinstitution inden for gastronomi. Efter sin eksamen fortsatte han med at arbejde sammen med sin far, før han senere blev gift og åbnede sin egen restaurant. Vejen var ikke altid let, og Shay oplevede på egen krop, at succes ikke er nogen selvfølge i restaurationsbranchen.
Senere studerede Shay på det anerkendte Danon Culinary Center i Tel Aviv, før han rejste til Paris for at studere på Le Cordon Bleu, hvor han afsluttede sin uddannelse med fremragende resultater.
Gennem årene arbejdede Shay på en række forskellige restauranter og forsøgte endda igen at opbygge sin egen virksomhed. Men i dag er han her på vores hjem, hvor han føler, at han virkelig hører til.
»Hver morgen vågner jeg klokken 5.30 og kommer glad på arbejde,« siger Shay med et smil. »Jeg har et så stærkt ønske om at gøre noget godt for vores beboere – mennesker, som har været igennem så meget. Når Sofi siger til mig:
’Det var den bedste suppe, jeg nogensinde har fået’, så får jeg gåsehud.« Vores beboere kommer fra mange forskellige kulturelle baggrunde, men hver dag samles de omkring måltider, der er tilberedt med omsorg, kreativitet og hjerte. Shays retter er ikke bare velsmagende og smukt anrettede – de er nærende, trøstende og bliver altid serveret med et varmt smil.
UDEN JER! Tak, fordi I står sammen med os. Hver udflugt, hver terapitime, hvert fælles måltid, hvert besøg af frivillige og hver meningsfuld samtale er mulig takket være trofaste venner som jer.
Jeres støtte fortsætter med at bringe værdighed, omsorg, håb og fællesskab til de Holocaust-overlevende, som vi har fået lov til at tage os af.
Vi er dybt taknemmelige for jeres partnerskab.
Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 5 · Oktober 2026.
