En særlig jerusalem-march
Nr. 6 · December 2024

En særlig jerusalem-march

De sidste to dage af løvhyttefesten omfattede en bustur ud for at lave praktiske frivillige projekter, en gudstjeneste med fokus på helbredelse ledt af den finske evangelist Juha K...

De sidste to dage af løvhyttefesten omfattede en bustur ud for at lave praktiske frivillige projekter, en gudstjeneste med fokus på helbredelse ledt af den finske evangelist Juha Ketola, ICEJ’s tidligere internationale direktør, samt en hel dags bøn sammen med lokale og internationale præster og kirkeledere og en afsluttende lovsangskoncert med SOLU-Israel. Dette års højtidsfejring var måske mindre i størrelse end normalt, men den havde større effekt på mange måder. Dette vil altid være løvhyttefesten, der er markeret med det gule bånd til erindring – et intenst åndsfællesskab med de hellige og venskab med Israels folk, der stadig er ved at komme sig.

Den følgende eftermiddag samledes vores delegerede til den altid populære Jerusalemmarch. Selv om den traditionelle del af Jerusalem-marchen var blevet aflyst på grund af krigsrestriktioner, inviterede byen Jerusalem vores kristne deltagere til at marchere rundt i Sacher-parken med deres nationale flag til glæde for de tusindvis af israelere, der var samlet der til de sædvanlige Sukkot-ferieaktiviteter. Stemningen var festlig, med nationale flag og bannere, der vajede højt, og sange, der fyldte luften i den tætpakkede park i det centrale Jerusalem.

En kristen i marchen skilte sig ud – Farnoosh Mazarei, en iraner, der nu bor i Amerika. Israelerne så hende bære den tidligere iranske republiks flag og løb hende i møde, mens Israels største dagblad bragte en artikel om hendes besøg og livshistorie.

“Jeg føler mig velsignet over, at Herren brugte mig til at repræsentere min nation og til at komme og velsigne Israel”, sagde hun. “Jeg beder til, at min ankomst her var til behag for ham, og at vores bønner vil starte en vækkelse i Iran.”

“Under marchen hørte jeg igen og igen: ‘Tak fordi I kommer, tak, tak'”, tilføjede Linel fra Sydafrika. “Så mange var i tårer … En kvinde gav mig et meget sødt brev fra sin lillebror, der takkede os for at komme.”

Jerusalem-marchen sluttede ved Knessets Menorah uden for Israels parlamentsbygning for at bede. Det viste sig at være endnu et højdepunkt for mange af deltagerne, da de stod nær regeringssædet og bad inderligt om, at nationens ledere måtte være vise i at sikre sejr for deres land i den nuværende krig.

Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 6 · December 2024.


Del: