INTERNATIONAL HOLOCAUST- MINDEDAG Den 27. januar markerede 81-årsdagen for befrielsen af udryddelseslejren Auschwitz- Birkenau i Polen. Mens verden på denne FN-udpegede mindedag st...
Af Yudit Setz
INTERNATIONAL HOLOCAUST- MINDEDAG Den 27. januar markerede 81-årsdagen for befrielsen af udryddelseslejren Auschwitz- Birkenau i Polen. Mens verden på denne FN-udpegede mindedag standsede op for at mindes de seks millioner jødiske ofre for Shoah, markerede ICEJ’s hjem for Holocaustoverlevere i Haifa dagen med en dybt bevægende ceremoni i et lokalt kulturcenter.
Da vi ankom, rullede en bus med vores beboere ind foran salen. Det var et stærkt syn at se disse Holocaust-overlevere – mange nu støttet af rollatorer eller lænende sig til unge frivillige – sidde sammen i samtale. Det er ansigter på mennesker, der overlevede ghettoerne, lejrene, dødsmarcherne og meget mere. Man kunne se dem læne sig mod hinanden og tale på hebraisk, russisk og jiddisch – bundet sammen af et fællesskab, som kun få andre fuldt ud kan forstå.
De blev mødt af en stor og mangfoldig forsamling. Ved siden af overleverne sad unge IDF-soldater, lokale skolebørn og familier fra flere generationer. Også officielle gæster deltog, herunder Israels energiminister Eli Cohen og repræsentanter fra flere udenlandske ambassader.
Programmet var højtideligt og omfattede traditionelle mindebønner. Talerne ved talerstolen så ikke blot tilbage på Anden Verdenskrigs mørke tid, men talte også med alvor om den nuværende globale situation.
Et centralt tema for aftenen var den kraftige stigning i antisemitisme verden over. For overleverne, der lyttede til talerne, var dette ikke abstrakte bekymringer, men en påmindelse om det samme had, som de oplevede for årtier siden. Trods emnets tyngde skabte tilstedeværelsen af så mange forskellige grupper, der stod sammen om at støtte Holocaust-overleverne, en stærk atmosfære af solidaritet.
Ved afslutningen af ceremonien blev der holdt en særlig hyldest til ICEJ’s præsident, Dr. Jürgen Bühler, for den Kristne Ambassades årtiers omsorg for Holocaust-overlevere. I sin takketale tog Dr. Bühler udgangspunkt i ugens Torah-afsnit fra 2. Mosebog 17.
Han mindede om, hvordan Josva kæmpede mod amalekitterne, mens Moses holdt Guds stav løftet. Så længe Moses’ hænder var løftet, havde Israel overtaget; når de blev tunge, fik fjenden overhånd. Aron og Hur trådte til og støttede hans arme, indtil sejren var vundet.
“Vi kristne repræsenterer Aron og Hur,” sagde Dr. Bühler. “Vi er her for at løfte Israels hænder i bøn og praktisk støtte, når de står overfor dem, der ønsker deres ødelæggelse.”
Ceremonien sluttede med, at skolebørn stod på scenen, mens resten af forsamlingen sang Israels nationalsang HaTikvah (“Håbet”). Deres unge stemmer virkede som en lindrende balsam og mindede alle om, at Israels folk lever – og at vi har det privilegium at være vidner til Guds trofasthed mod sit ord i vores tid.
NOGLE FAKTA OM HOLOCAUST- OVERLEVERE • Pr. januar 2026 lever der 111.000 Holocaustoverlevere i Israel (Ifølge Socialministeriet).
• Israel er hjem for lidt over 50 % af de cirka 196.000 Holocaust-overlevere, der stadig lever på verdensplan.
• Omkring 37 % af overleverne i Israel kommer fra det tidligere Sovjetunionen.
• Den gennemsnitlige alder blandt Holocaustoverlevere i dag er 87–88 år.
HÅB OG HELING – MERE END BLOT OVERLEVELSE Traumet fra Holocaust sluttede ikke med de allieredes befrielse af de nazistiske lejre. Dets ar blev dybt indlejret i overleverne og blev ofte videregivet til næste generation. Forskning viser, at mange børn af overlevere bærer usynlige sår – højere niveauer af angst, depression og endda PTSD – formet af at vokse op i hjem præget af tab, frygt og kampen for at overleve.
På hjemmet i Haifa ser vi denne virkelighed hver dag. Men vi er også vidner til noget stærkt: Når overlevere omgives af værdighed, glæde og et kærligt fællesskab, sker der en heling, som rækker langt ud over dem selv – og berører også deres børn og børnebørn.
Noa Eldar Zakai forstår det rigtig godt. En gang om ugen leder Noa bevægelsesøvelser baseret på musik for vores beboere ved hjælp af Ronnie Gardiner-metoden, rytmiske øvelser der aktiverer både krop og hjerne.
“De går altid herfra med et smil,” fortalte Noa. Noas kærlighed til Holocaust-overlevere er dybt personlig. Begge hendes forældre overlevede – hendes far ved at flygte fra Jugoslavien, hendes mor ved at overleve Auschwitz. Hun var kun 17 år, da hun blev deporteret til lejrene. Ingen fra hendes familie vendte tilbage.
Selv om hendes forældre byggede et nyt liv i Israel, slap traumet aldrig helt sit greb. Hendes mor kæmpede i årevis med dyb depression og døde ved selvmord, da Noa kun var ti år.
“Det efterlod et tomrum i mit liv,” fortæller Noa. “Jeg var vred, misundelig på familier, der virkede normale – og knust over det, min mor havde gennemlevet.”
År senere afslørede et besøg i hendes forældres hjemby sammen med hendes far og søster historier om hendes mors mod og styrke – men også om de ubeskrivelige grusomheder, hun havde oplevet i Auschwitz.
Sidste sommer begyndte Noa at arbejde på hjemmet i Haifa.
“Jeg havde boet i Haifa i årevis uden at vide, at dette sted fandtes. Det åbnede en helt ny verden for mig,” sagde hun.
Det, der gjorde størst indtryk på hende, var selve konceptet bag hjemmet i Haifa. Beboerne bor i deres egne lejligheder i nogle få sammenhængende gader i Haifa og lever midt i et levende lokalsamfund. De kan tale med yngre naboer, høre børn lege og grine i skolerne i nærheden, se katte vandre gennem gaderne, fejre fødselsdage, dele højtider og opleve ægte omsorg.
Dette står i skarp kontrast til mange dyre plejehjem, hvor ældre måske har alle faciliteter – men er helt afskåret fra samfundet.
For Noa har det også været overraskende at opleve, hvordan en israelsk velgørenhedsorganisation arbejder tæt sammen med en kristen tjeneste – ICEJ – der repræsenterer troende fra hele verden.
“At opdage, at kristne rundt om i verden elsker Israel og står sammen med os, har fyldt mig med håb,” fortæller Noa.
“Som israelsk jøde troede jeg altid, at alle hadede os. Derfor giver det mig stor glæde at vide, at der findes kristne, som elsker Israel. Jeg håber bare, at der vil komme flere mennesker som jer, som ikke hader os så meget og i stedet forsøger at forstå os.”
“Efter traumet fra den seneste krig ved jeg uden tvivl, at min plads er i Israel,” fortsatte hun. “Overleverne styrker mig fortsat i denne overbevisning, på trods af alle krige og vanskeligheder.” Ved at tage os af Holocaust-overlevere med medfølelse og værdighed ærer vi ikke blot fortiden – vi hjælper også med at helbrede kommende generationer.
TU BISHVAT – DET JØDISKE NYTÅR FOR TRÆER Den jødiske højtid Tu BiShvat falder på den femtende dag i måneden Shvat og fejres i Israel ved at plante træer og nyde tørrede frugter – en smuk påmindelse om fornyelse og Guds forsørgelse gennem landet. Det er stadig midt i vinteren i Israel, men forårets liv er ikke langt borte.
I vores kunstterapiklasse fyldte Tu BiShvatsange rummet og skabte en glad og fredfyldt atmosfære. Sammen reflekterede vi med taknemmelighed over landets frugt og vinterregnen, der igen giver naturen mulighed for at blomstre.
Hver beboer fik en blomsterpotte, som de kunne dekorere i højtidens ånd med farver, der symboliserer liv, lys og kærlighed.
“Jeg kommer altid, når I laver noget særligt i denne klasse,” sagde Chaya til vores kunstterapeut Nancy. “Hver gang I skaber noget smukt, er atmosfæren så behagelig og respektfuld. Jeg elsker at komme – selv om jeg ikke kan se så godt.”
Ved afslutningen af sessionen gik beboerne hjem med en lille gavepose med tørret frugt samt deres dekorerede blomsterpotte med en farverig plante – et lille strejf af forår til deres hjem.
Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 2 · April 2026.
