Et år efter 7 oktober
Nr. 6 · December 2024

Et år efter 7 oktober

I løbet af de seneste årtier har officielle gæster fra andre lande, der var på besøg i Israel, rejst en tur til Sderot, nær Gaza, for at se de rustne dynger af Hamas-raketter, der...

Af David Parsons, ICEJ’s senior vice president & talsmand

I løbet af de seneste årtier har officielle gæster fra andre lande, der var på besøg i Israel, rejst en tur til Sderot, nær Gaza, for at se de rustne dynger af Hamas-raketter, der er udstillet bag byens politistation. Selv daværende præsidentkandidat Barack Obama stod der i 2008 og insisterede på, at han aldrig ville tolerere, at hans døtre skulle leve under konstant rakettrussel, sådan som israelerne i det vestlige Negev stod over for.

I dag eksisterer denne politistation ikke længere. Den blev løbet over ende af Hamas-terrorister under deres invasion den 7. oktober sidste år. Da etårsdagen for den mørke dag nærmede sig, blev et nyt mindesmærke rejst på resterne af politistationen for at hædre de 20 heltemodige politibetjente, der faldt under forsvaret af deres by.

Nu tiltrækkes besøgende i stedet til nye steder, såsom ‘bilkirkegården’ nær Tekumah, hvor de knuste rester af 1.500 udbrændte køretøjer, der blev indsamlet fra de omkringliggende vejkanter efter massakren den 7. oktober, er stablet i 10 meters højde – hvert rustent karosseri vidner om de mange uskyldige liv, der gik tabt den dag. Få kilometer væk på musikfestivalen Nova hersker der stadig en uhyggelig stilhed på det sted, hvor 364 civile blev dræbt og 40 taget som gidsler af Hamas på den “sorte sabbat”.

For et år siden, mens israelerne hvilede på Simchat Torahs hellige dag, brød omkring 3.000 Hamas- og Islamisk Jihad-militser igennem Gazas sikkerhedshegnet og strømmede ind i Israel for at myrde, lemlæste og tage gidsler. Den såkaldte “al-Aqsa-storm” var mere vellykket, end Hamas havde forventet. Over 1.200 israelere blev dræbt, mens 251 blev bortført til terrortunnellerne i Gaza. Det tog tre dage for IDF at sikre grænseområdet. Massegrusomhederne rystede hele Israel og efterlod alle rædselsslagne for flere invasioner af bevæbnede jihadister og et endnu større angreb fra

Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 6 · December 2024.


Del: