Guds Rige er centralt for både jøder og kristne. Den store jødiske filosof, Michael Wyschogrod, underviste om, at det vigtigste billede af Gud i den hebraiske Bibel, er Gud som Kon...
Af Dr. Gerald Mcdermott
Guds Rige er centralt for både jøder og kristne. Den store jødiske filosof, Michael Wyschogrod, underviste om, at det vigtigste billede af Gud i den hebraiske Bibel, er Gud som Konge. Man kan sige, at det samme gør sig gældende i Jesu prædikener, nemlig at Guds Rige er fuldstændig altafgørende. Jesu foretrukne undervisningsmetode var at bruge lignelser og hovedtemaet i disse lignelser var Guds Rige.
Både protestanter og katolikker er fristede til at misforstå Riget. Protestanterne er fristede til at tro, at Riget kun er noget indre og usynligt i hjertet. Men i Evangelierne og i Apostlenes Gerninger bliver Riget temmelig synligt. Romerne frygtede, at Jesus-bevægelsen var en ydre trussel. De vidste, at hvis Israels Gud var Konge, sådan som apostlene prædikede om, så var Cæsar det ikke. Så romerne forfulgte Jesus-bevægelsen på meget synlige måder.
Fristelsen for katolikkerne er at tro, at Riget allerede er kommet til Kirken, og at vi ikke skal forvente mere. Det hele er klaret. Men hvis det er tilfældet, hvorfor siger Jesus så til Sine disciple, at de skal blive ved med at gentage sætningen i Fadervor: ”Dit Rige komme!”, som om det ikke helt er kommet endnu?
Det bibelske budskab er, at Riget er nu, fordi Jesus som Rigets udsending, er kommet én gang. Men Han kommer igen for til fulde at etablere Guds Rige. Så Guds Rige er nu og endnu ikke. Det er begge dele!
Men hvad så med Israel? Jesus taler om genoprettelsen af Israel i Apostlenes Gerninger 1:6 og andre steder. Flere og flere lærde bliver klar over, at man ikke kan forstå Jesu syn på Guds Rige, uden at forstå Hans forventning om Israels genoprettelse.
I Lukas 21 forudsiger Jesus, at Jerusalem en dag ikke længere skal nedtrampes af hedningerne, og at dette vil blive begyndelsen på afslutningen af hedningernes tidsalder. Ordet ”nedtrampe” er en teknisk term for politisk og militær kontrol. Hvornår skete dette? Da israelske faldskærmstropper indtog Østjerusalem i 1967.
Vi har brug for at forstå, både ud fra den hebraiske Bibel og Jesu undervisning, at Gud tager hånd om nationer som nationer, ikke kun individer. For det andet dømmer Gud nationer ud fra, hvordan de behandler det jødiske folk og Israel. Og for det tredje, vil nationerne hen mod endetiden vende sig mod Israel og dets folk. Skriften antyder også, at Israels genoprettelse er en del af førstegrøden af nationernes helbredelse, hvilket er nævnt helt specifikt i slutningen af Åbenbaringsbogen som en del af fremtiden.
Så hvad så med krigen i Gaza. Vi bør ikke blive chokerede over Hamas´ vildskab og ondskab. Det, vi så den 7. oktober, var en video i farver af Satans had mod Guds udvalgte folk, jøderne. Ville Jesus have støttet krigen i Gaza? Mange kristne fra den pacifistiske tradition, den anabaptistiske tradition, ville svare nej, at Han var imod al blodsudgydelse og drab. Jeg er imidlertid uenig. Jeg respekterer dem, men jeg ville mene, at Jesus siger til os, at vi skal elske vores fjender og hade det onde, de står for.
Jesus var jøde og den hebraiske Bibel, hvoraf hvert eneste bogstav er inspireret af Jesus, lærer os, at Gudsfrygt er at hade de onde. Paulus citerer det i Romerbrevet 12:9. Jesus hadede selv det onde. I Åbenbaringsbogen 2:6 anpriser Jesus kirken i Efesos for at hade nikolaittternes gerninger, ”som Jeg også hader.”
Jesus er ikke pacifist. Han troede, som alle jøder tror, at der er en tid til krig, som Prædikerens Bog 3 underviser om.
Jesus viser sit had til det onde i lignelsen om de onde forpagtere. Han fortæller os, at vingårdsejeren straffede de ugudelige forpagtere, der slog hans tjenere og søn ihjel, ved at ”slå de onde mennesker ihjel.” Dette er inspirerede ord, der beskriver en blodig straf af onde mænd.
I Åbenbaringsbogen 19 drypper Jesu klæder af blod og ud af Hans mund kommer et sværd til at dræbe de onde med. Dette er den samme Jesus, som mange kristne tror kun er mild og sagtmodig. Men den sande Jesus er også hellig og Han straffer ugudelighed.
Pointen? Samtidig med at Jesus kalder os til at elske vores fjender, så er Hans kærlighed også hellig. Den er meget anderledes end verdens kærlighed, som for det meste er uhellig. Hans kald til os, om at elske vores fjender, er ikke i modstrid med nationernes tragiske behov, i særdeleshed Guds udvalgte folk, jødernes nation, for at forsvare sig selv imod dem, der søger at udrydde dem.
Vi har som kristne brug for at erkende, at Iran og Hamas helt åbent udtaler, at de kristne er de næste, de er ude efter. Israel kæmper i dag for civilisation og for retfærdighed. Det er nødvendigt, at vi gør, hvad vi kan, for at støtte dem – åndeligt, politisk og militært.
Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 2 · April 2024.
