Haifa home tager afsked med elskede beboere og byder nye velkommen
Nr. 1 · Februar 2025

Haifa home tager afsked med elskede beboere og byder nye velkommen

I de seneste måneder har ICEJ’s hjem for Holocaust-overlevende i Haifa sagt farvel til tre af vores kære langtidsbeboere, der er gået bort. Hjemmet har nu budt velkommen til en ny...

Af Yudit Setz

I de seneste måneder har ICEJ’s hjem for Holocaust-overlevende i Haifa sagt farvel til tre af vores kære langtidsbeboere, der er gået bort. Hjemmet har nu budt velkommen til en ny beboer med en gribende overlevelseshistorie fra Anden Verdenskrig.

De tre beboere døde i en velsignet alder af næsten 101, 96 og 94 år. Vi er taknemmelige for at have kendt og taget os af dem gennem deres sidste tid her.

Der er stadig omkring 130.000 Holocaust-overlevende i Israel. Selvom dette tal svinder ind hvert år, er der endnu alt for mange overlevende med behov for et sted som vores specielle center.

Ny beboer overlevede tyske og russiske angribere En af de nye beboere, vi har taget ind, er Alexander, 86, som kom til Israel for to år siden fra det krigshærgede Ukraine. “Jeg er inderlig taknemlig for at kunne flytte ind i jeres ældrecenter,” udbrød han. “Folk har været så venlige mod mig; se alle de møbler, jeg har modtaget.” Han viste også stolt sine nye tænder frem, som han modtog gratis som Holocaustoverlevende her i Israel. Alexander er glad for, at han forbliver sund, lærer hebraisk og endelig har mad og medicin nok og alt, hvad han har brug for.

Alexander blev født i Odessa i 1939 og flygtede med sin mor og søskende mod øst, da nazisterne invaderede Ukraine i august 1941. De endte med at gå 120 kilometer til hans bedstemors hjem i Mykolajiv, og måtte undervejs undgå de tyske bombardementer. Hans bedstemor gemte børnene i en lille kælder med jordgulv. Der var vinduer i jordhøjde, så de lejlighedsvis kunne kigge udenfor og få frisk luft, men kun om natten for at undgå at blive opdaget.

Dimissionsceremoni Seksten beboere er ankommet til Haifa-hjemmet fra Ukraine i de seneste år, og vi var ivrige efter at styrke deres jødiske rødder i landet gennem hebraisk og israelsk kulturarvsundervisning. Det er meget svært at lære et nyt sprog i en høj alder, men Maria fra vores kristne Stedet var fugtigt; mus løb rundt og bed dem, og de græd. Alexander fik gigt, og var underernæret i en grad, så hans ribben blev fremstående. På efterkrigsfotografierne lignede han hud og knogler. Som voksen blev han ingeniør og fik to sønner. Nu er han i vores varetægt. frivillige team tog udfordringen op med at lære dem hebraisk. Senest har en klasse på fem gennemført deres første niveau – Kita Alef – så det måtte vi fejre!

Eleverne, som selv havde været lærere og Ingeniører, var lidt nervøse, men de afsluttede alle godt. De modtog et eksamensbevis med en rose, og Maria fik en æresbevisning for hendes fantastiske arbejde.

Mange af vores beboere nyder at tilbringe tid sammen i stedet for at sidde alene hjemme og se tv. Således griber vi enhver anledning til fællesaktiviteter.

Christine, vores sygeplejerske fra Tyskland, arrangerer bingo og skak for beboerne hver uge. Hun er også lige blevet gift, og vi besluttede på forhånd at holde en polterabend for hende med de kvindelige beboere. Det lykkedes os at overraske hende på en bingoaften.

Udover at spille bryllupsbingo bad vi de overlevende om at dele deres vigtigste ægteskabsråd med Christine. Alle damerne havde været gift i mange år og havde derfor masser af visdom at dele ud af. Successen var så stor, at det var samtaleemne flere dage efter!

Omsorg for krop og sjæl For nylig besluttede vi at omdanne et af vores nye værelser til et wellnesscenter med en frisørsalon, et sted til manicure og pedicure, en massageseng og massagestol og en sygeplejeklinik. -Et fantastisk sted at pleje vores ældre beboeres til krop og sjæl Året 2025 Det forgangne år var svært for vores beboere og for Israel generelt, men vi ser frem til, hvad 2025 bringer. Med samme beslutsomhed og kærlighed vil vi fortsætte med at tjene vores kære overlevende og byde nye velkommen. Vi håber endelig at få byggetilladelsen, så vi kan færdiggøre tredje etage i vores nye bygning. Med Guds hjælp vil vi fortsætte med at være dine arme omkring disse vidunderlige Holocaust-overlevende, når de begiver sig ud på sidste del af deres livsrejse.

Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 1 · Februar 2025.


Del: