Helte & overlevende fra 7 oktober
Nr. 6 · December 2024

Helte & overlevende fra 7 oktober

Sapir Cohen, en pligtopfyldende 29årig politibetjent fra Nir Oz, mødte ufattelig modgang under det brutale Hamas-angreb på hendes kibbutz den 7. oktober sidste år. Da kaosset brød...

Af Marelinke Van Der Riet

Sapir Cohen, en pligtopfyldende 29årig politibetjent fra Nir Oz, mødte ufattelig modgang under det brutale Hamas-angreb på hendes kibbutz den 7. oktober sidste år. Da kaosset brød ud omkring hende, udviste hun bemærkelsesværdigt mod og resolut handlekraft og prioriterede andres sikkerhed, selv med stor personlig risiko.

Midt i bragende raketnedslag og skud rundt omkring dirigerede hun sine naboer i sikkerhed og videregav vigtige oplysninger til kolleger. Sapir blev skudt i benet og alvorligt såret. Men skaden til trods forlod hun aldrig sin post og fortsatte med at beskytte andre beboere. Hun blev til sidst taget som gidsel af Hamas-krigere og måtte udholde 55 dages fangenskab under barske forhold i Gaza, indtil hun blev løsladt den 30. november som en del af en våbenhvileaftale.

Sapir har siden rejst rundt for at fortælle historien om, hvordan hun overlevede oplevelserne. Det viste sig, at hun aldring havde været særlig religiøs, men et par måneder forinden havde hun en ildevarslende fornemmelse af, at der var noget farefuldt forude. Hun gik endda til sin læge og troede, at hun havde en alvorlig sygdom. Men der var en, der opmuntrede hende til at recitere Salmernes Bog for helbredets skyld. Og hun lærte flere salmer udenad, især salme 27 fik betydning. Således var hun i stand til at bede denne særlige bøn fra David hver dag mens hun var i fangenskab, og det styrkede hende meget. Sapir godskriver denne nyfundne tro på Gud for at have gjort det muligt for hende at overleve og vende hjem.

Eden Nimri, 22, var kaptajn for en eliteenhed udelukkende for kvinder i IDF, og hun var også en talentfuld svømmer for det israelske landshold. Hun mistede på tragisk vis livet den 7. oktober, mens hun kæmpede mod Hamasterrorister ved den militære forpost Nahal Oz lige ved grænsen til Gaza.

Da sirenerne lød, førte Eden hurtigt sit hold til et nærliggende beskyttelsesrum. Da terrorister forsøgte at storme beskyttelsesrummet, indså hun, at hun var den eneste af sine kvindelige soldaterkammerater, der var bevæbnet. Derfor stillede Eden sig i indgangen og beordrede sine kammerater til at flygte gennem en bagdør. Hun åbnede ild mod den første terrorist, der kom ind, men blev hurtigt overmandet af flere Hamasmilitsfolk bevæbnet med granater og stormrifler. Men hendes lederskab og mod muliggjorde at elleve af hendes kammerater var i stand til at nå et andet sikkert sted. Eden blev virkelig et offer for at beskytte sine soldaterkammerater.

Ori Megidish var en 19årig kvindelig ‘observatør’soldat, der var udstationeret på Nahal Ozmilitærbasen og havde til opgave at overvåge bevægelser langs det nærliggende Gazagrænsesikkerhedshegn. Under Hamas’ angreb den 7. oktober blev hun såret i hovedet, benene og brystet og derefter bortført, og udholdt 23 grufulde dage i fangenskab. Men den 30. oktober sidste år blev hun det første gidsel, der blev reddet af israelske styrker fra Gaza. Hendes prøvelser fangede stor opmærksomhed og er et vidnesbyrd om hendes families stærke tro på Gud.

I dagene før hendes redning bragte Oris familie en Torah-rulle ind i deres hjem og ind i Oris soveværelse og hvor de bad inderligt om guddommelig indgriben. Især hendes mor råbte under tårer til Herren over sin datters frigivelse. Familiens bønner og troshandlinger på Bibelens Gud blev filmet, og disse optagelser blev senere bevis på, at Herren virkelig besvarede deres bønner. På en eller anden måde lykkedes det Ori at undslippe sine fangevogtere og få kontakt med israelske styrker, som lokaliserede hende og bragte hende i sikkerhed i en dristig operation i hjertet af Gaza by midt i intense kampe.

Aner Elyakim Shapira, 22, blev på tragisk vis dræbt under den Hamas-ledede massakre på musikfestivalen Nova nær Kibbutz Re’im. Aner var IDF-stabssergent i en rekognosceringsenhed i Nahal-brigaden, men havde fri og deltog i den udendørs musikfestival med nære venner, herunder Hersh Goldberg-Polin, der blev taget som gidsel. Aner udviste ekstraordinært mod midt i det brutale Hamas-angreb og formåede at redde mange liv den dag.

Selv om Aner var ubevæbnet, blev han en vigtig beskytter for omkring 30 israelere, der søgte tilflugt i et trangt beskyttelsesrum i vejkanten. Da terrorister begyndte at kaste granater ind i beskyttelsesrummet, fangede Aner mindst syv levende granater og kastede dem ud igen, før han bukkede under for den ottende. Han nåede også at instrueret andre i at fortsætte sine anstrengelser, hvis han faldt. En overlevende fra angrebet insisterede senere på, at Aner “reddede vores liv” og fortjente en æresmedalje for at være “en engel, der vogtede os.”

Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 6 · December 2024.


Del: