Kære venner Inden for få timer efter de rædselsfulde grusomheder, som Hamas begik den 7. oktober, ændrede verden sig på dramatiske og dybt foruroligende måder. I stedet for at se d...
Kære venner Inden for få timer efter de rædselsfulde grusomheder, som Hamas begik den 7. oktober, ændrede verden sig på dramatiske og dybt foruroligende måder. I stedet for at se demonstrationer af solidaritet med den hårdt prøvede jødiske stat, var vi vidner til massive protester, hvor hundredtusinder af mennesker udtrykte støtte til Hamas’ terror-milits.
For blot få dage siden talte vi med en rabbiner fra Storbritannien, som beskrev, hvor dybt denne dag ændrede atmosfæren for jødiske samfund i England. Han fortalte, at de straks kunne mærke, at noget havde taget en alvorlig drejning. At bære en kippa eller en Davidsstjerne offentligt blev pludselig for farligt. Bemærkelsesværdigt nok begyndte nogle af hans muslimske naboer at advare ham om, at hans familie ikke længere var sikker dér. De havde gentagne gange overhørt samtaler i den lokale moské om, at “jøden” i deres nabolag ikke længere kunne tolereres. Efter flere sådanne advarsler flyttede han til sidst med sin familie og fandt midlertidigt ly hos en præst i en by flere kilometer væk.
Dette er blot ét eksempel på, hvad der sker – ikke kun i Storbritannien, men i mange andre lande. Vi er vidner til niveauer af antiisraelsk og antijødisk had, som ikke er set siden Holocaust.
Min største bekymring gælder dog kirken. Vil vi finde vores stemme i disse kritiske tider? Vil præster og ledere rejse sig til udfordringen, undervise deres menigheder og stå sammen med Guds folk – som stadig er “elskede for fædrenes skyld”, og hvis kald er “uigenkaldeligt”? (Romerbrevet 11,28–29).
Med en stærk fornemmelse af situationens alvor føler vi os nødsaget til at handle ved at indkalde til et hastetopmøde i Jerusalem. Der er ikke tid til at tøve. En af vores venner og bønneledere ved Global Prayer Gathering, Christine Darg, udtrykte det for nylig meget rammende:
“Det føles, som om kirken bløder i skadestuen og desperat har brug for akut behandling.”
Vi beder om, at der fra dette Jerusalem må lyde en klar profetisk stemme – en stemme, som kan hjælpe kirken til at finde retning og mod i disse dage.
Bed derfor gerne for Jerusalem Summit den 9.–11. juni, og overvej også at deltage personligt.
I mellemtiden fortsætter vi med at velsigne og trøste Israel i denne kritiske tid. Indimellem kan man spørge sig selv, hvor meget “trøst” der stadig er brug for i en nation, som er blevet en af verdens mest succesfulde. Men netop i disse dage, hvor den jødiske stat og det jødiske folk møder global fjendtlighed, er vores venskab og støtte mere nødvendig end nogensinde. Det føles virkelig, som om vi er kaldet til at være her for “en tid som denne.”
Hvert projekt, vi støtter, formidler budskabet om, at der er millioner af kristne verden over, som elsker Israel og i høj grad bryder sig om det jødiske folk. Uanset om det gælder genopbygning i områderne omkring Gaza, omsorg for Holocaust-overlevere, hjælp til nye immigranter eller støtte til andre i nød – så er vi her som jeres ambassade i Jerusalem.
Jeg beder om, at du vil blive velsignet, når du læser dette magasin.
Tak for jeres bønner, jeres trofasthed og jeres støtte.
Må Gud velsigne jer fra Zion!
Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 2 · April 2026.
