Kære venner, Israel er i krig! For blot få uger siden sluttede løvhyttefesten, og vores personale var klar til at slappe af efter alt det hårde arbejde. Bag os lå en meget velsigne...
Kære venner, Israel er i krig! For blot få uger siden sluttede løvhyttefesten, og vores personale var klar til at slappe af efter alt det hårde arbejde. Bag os lå en meget velsignet tid med musik, undervisning og bøn. Men næste dag vågnede vi op til raketalarmer i Jerusalem og over hele Israel. Som minutterne gik den morgen, kom der flere og flere foruroligende nyheder fra Gaza-grænsen. Klokken 8.00 ringede jeg til vores ven Ofir Libstein for at høre, om han var okay. Som borgmester i Sha’ar HaNegev regionalråd havde Ofir budt næsten 700 festdelegerede velkommen kun to dage tidligere. Hans telefon svarede ikke. Ikke længe efter var han det første navngivne offer for den massive Hamas-pogrom den 7. oktober.
Det tragiske tab den dag kom op på over 1.400 døde, og mere end 240 taget som gidsler. Terroristerne voldtog brutalt kvinder, torturerede ofre og halshuggede endda børn. Israels præsident Isaac Herzog kaldte det den værste enkeltstående dag for det jødiske folk siden Holocaust. Alle var chokerede over, hvordan dette kunne være sket, især nøjagtigt 50 år efter overraskelsesangrebet på Yom Kippur.
Bare to dage tidligere var vi på samme sted som massakren. Mange festpilgrimme sagde, at vores solidaritetsbesøg i Gaza-grænseområdet var et højdepunkt ved dette års fest. Gud var der uden tvivl, men ingen fornemmede nogen advarsel om, at de veje, vi kørte på, snart ville være fyldt med døde kroppe.
Samtidig havde Gud tydeligt befalet os at være der under festen. Vi var ivrige efter at dedikere en del af Be’eri-skoven som den nye “Christian Embassy Nature Park.” Vi har mange langvarige venskaber der, folk som Ofir Libstein og Shai Hermesh. I årenes løb har vi doneret omkring 150 beskyttelsesrum og meget brandslukningsudstyr til den vestlige Negev-region.
Da jeg ikke kunne få fat på Ofir og derefter fandt ud af, at han var død, følte jeg min mave vende sig. Jeg husker også min ven Shai Hermeshs desperate stemme over telefonen fra hans sikre rum i Kfar Aza, hvor han gemte sig og bad i 20 timer, mens Hamas-terrorister uden for slagtede hans naboer.
Få dage senere blev vores nye naturpark IDF’s vigtigste adgang til Gaza og håndtere Hamas. På en måde føltes det, som om Gud placerede os lige i centrum af denne konflikt, så vi kunne tage vores standpunkt sammen med den traumatiserede nation Israel.
Jeg er meget stolt af vores medarbejdere, der er blevet i Israel midt i denne krise. En medarbejder, der var ved at afslutte sin ansættelsesperiode, kom og sagde: “Må jeg ikke blive et par måneder mere for at hjælpe Israel!” Vi har alle skyndt os ind i beskyttelsesrum og set rædslerne i denne krig tæt på. Vi har også mødt mange fortvivlede israelere, der er tvunget fra deres hjem, besøgt de sårede på hospitaler, pakket mad til familier og leveret legetøj til børn.
I mellemtiden fik vi at vide, at de specielle kommunikationsenheder og ATV’er, vi leverede i de senere år til bekæmpelse af brande, også blev brugt til at redde mange liv den 7. oktober. En regional sikkerhedsofficer insisterer endda på, at ICEJ-donationerne reddede omkring 3.000 liv den dag.
Israel kæmper for sin eksistens, og i Kristi globale legeme må vi vise vores støtte på praktiske måder, når Israel konfronterer Hamas’ mørke kræfter i Gaza. Bede, giv og tag et offentligt standpunkt, hvor det er muligt.
Tak for alle de generøse gaver, vi har modtaget indtil videre, og overvej venligst at opfordre jeres kirke til at afholde en særlig solidaritetsgudstjeneste med indsamling og bønner for Israel. Vi er her på frontlinjen for dig!
Med venlig hilsen i Kristus
Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 6 · December 2023.
