Hilsen fra Jerusalem – Nr. 6 · December 2024
Nr. 6 · December 2024

Hilsen fra Jerusalem – Nr. 6 · December 2024

Kære venner Da vi i løbet af de seneste måneder forberedte os på oktobers løvhyttefest, vidste vi, at det ville være meget anderledes end vores tidligere sukkotfejringer i betragtn...

Kære venner Da vi i løbet af de seneste måneder forberedte os på oktobers løvhyttefest, vidste vi, at det ville være meget anderledes end vores tidligere sukkotfejringer i betragtning af den langvarige krig i Israel. Arrangementet ville blive mindre. Vores talere, musikere, frivillige og tilrejsende gæster ville alle være udfordret med at finde fly til Israel. Som en del af forberedelserne designede vi et særligt Løvhyttefest 2024-logo med det karakteristiske gule mindebånd inkorporeret, i erkendelse af at vi ville samles et år efter masseterrorangrebene den 7. oktober.

Men to uger før højtidens begyndelse den 16. oktober, affyrede Iran næsten 200 ballistiske missiler mod Israel. Pludselig holdt alle amerikanske og europæiske flyselskaber op med at flyve til Israel. Hvordan kunne festen fortsætte?

Utroligt nok fandt næsten 500 kristne fra 55 nationer alligevel vej til Jerusalem for at deltage i vores markering. Mange rejste trods advarsler fra familie og venner om ikke at komme. De fleste måtte omarrangere flyvninger tre eller fire gange på grund af aflysninger og endte med at betale to eller tre gange prisen for flysæder. Men vores tilrejsende gæster var utroligt modige og beslutsomme, og vi kunne ikke være mere stolte af dem.

Faktisk var ICEJ’s fest 2024 den største solidaritetsmission til Israel, siden krigen begyndte sidste år!

Vi stod imidlertid over for et andet dilemma, da Succot er beskrevet som en glædesfest, men vi ønskede også at respektere de mange tabte liv i Israel i år og de gidsler, der stadig holdes fanget i Gaza. Men vi læser i Nehemias 8, hvordan Ezra ledte de hjemvendte jøder i landflygtighed, som i tåre angrede deres ulydighed mod Herren og forkastelse af Mosebøgerne. Til trods herfor opfordrede Nehemias dem til: “sørg ikke, for Herrens glæde er jeres styrke” … “og der var meget stor glæde.” (Nehemias 8:10, 17) Alt dette skete, da de genopdagede glæden ved at holde løvhyttefesten. Så vi følte frihed til både at sørge med vores israelske venner og samtidig glæde os meget i Herren ved denne fest.

Alle deltagerne sagde, at der var et unikt fællesskab ved dette års fest, både med Herren og med hinanden, og det strakte sig til de mange israelere, vi mødte. Vi blev så opmuntret af Guds stærke nærvær og den særlige nåde og enhed over hele forsamlingen.

Når vi nærmer os det nye år 2025, er vores håb og bøn, at freden snart vil vende tilbage, og at kristne igen frit kan besøge Israel og velsigne dets folk.

Vi håber og beder også om, at vores præsident, Dr. Jürgen Bühler, snart vender tilbage fra sygeorlov og vi anmoder dig om at slutte dig til os i bøn om hans fuldstændige helbredelse.

Velsignelser fra Zion, David R. Parsons

Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 6 · December 2024.


Del: