Med IDF’s pres på Hamas-styrkerne inde i Gaza, er de ødelagte israelske samfund i det vestlige Negev langsomt begyndt at vende hjem og planlægge fremtiden. Mange af disse familier...
Af David Parsons, ICEJ senior vice president
Med IDF’s pres på Hamas-styrkerne inde i Gaza, er de ødelagte israelske samfund i det vestlige Negev langsomt begyndt at vende hjem og planlægge fremtiden. Mange af disse familier oplevede traumatiske begivenheder i deres eget hjem, og disse skræmmende minder vil ikke være lette at overvinde. En nøgle til denne genopbygningsproces vil være at tilbyde en bred vifte af samfundsnyttige aktiviteter og services, der vil gøre det mere attraktivt atter at bo i deres landsbyer. Hvert samfund bliver nødt til at finde de ressourcer, der er nødvendige for at restaurere deres offentlige bygninger, som er så centrale for deres fælles liv sammen.
Den kristne ambassade støtter disse bestræbelser ved at finansiere en række store genopbygningsprojekter, der vil hjælpe disse samfund med at komme sig over traumerne fra massakrerne den 7. oktober og genoprette deres liv.
I løbet af de sidste 15 år har ICEJ allerede hjulpet mange af disse landsbysamfund med mobile beskyttelsesrum, brandslukningsudstyr og anden nødhjælp. Så de kender os godt og beder nu om vores hjælp endnu en gang til at imødekomme deres seneste presserende behov.
ICEJ har reageret ved at sponsorere seks store genopbygnings- og renoveringsprojekter i Gazas grænseregion, der vil støtte evakuerede familiers tilbagevenden til deres hjem og lokalsamfund. Dette omfatter: h Omdannelse af en beskadiget børnehave til et traumebehandlingscenter for børn i Kfar Aza. h At omdanne en forladt bygning til et innovativt musikterapicenter i Kfar Aza. h Fuldstændig genopbygning af et ødelagt ungdomsaktivitetscenter i Kibbutz Be’eri. h Renovering af et plejehjem til et ældrepleje- og aktivitetscenter i Kibbutz Be’eri. h Restaurering og udvidelse af et dyreterapihjørne i Kibbutz Urim, og h Bygning af et nyt drivhusklasseværelse på en landbrugsteknologisk skole i Sde Nitzan.
De betydelige midler, der er nødvendige for disse projekter, er kommet ind fra kristne over hele verden, men vi har stadig et stykke vej igen. Jo hurtigere vi dækker disse omkostninger, jo hurtigere kan vi komme videre med andre store genopbygningsprojekter i andre nærliggende landbrugssamfund, der også blev hårdt ramt af terrorinvasionen.
Dette er en helt unik mulighed for at vise kristen kærlighed. Vi har aldrig haft så mange store byggeprojekter i gang på én gang. Men vi har brug for din hjælp! Vær med til at hjælpe disse israelske samfund, i takt med at de vender tilbage og påbegynder genopbygning med håb for fremtiden.
Profeten Esajas forudså faktisk en tid, hvor gudfrygtige ikke-jøder ville blive involveret i sådanne bestræbelser, idet han sagde: “Fremmedes sønner skal bygge dine mure” (Esajas 60:10).
Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 3 · Juni 2025.