I svarede på vores hjertes råb

Af Nativia Samuelsen

I begyndelsen af december ankom en gruppe kristne fra hele verden til Israel for at udføre frivilligt arbejde i et land, der stadig er dybt mærket efter mere end et års krig. Sårene fra massakren den 7. oktober var stadig friske, idet nationen fortsatte med at kæmpe med tragedien, hvor over tusind liv gik tabt på én dag, og 100 israelere stadig var gidsler i Gaza.

Vores rejse begyndte i syd på Kibbutz Nir Oz, det hårdest ramte af alle Gaza-grænse-samfundene, med over en fjerdedel af beboerne enten dræbt eller taget som gidsler. Her plukkede deltagerne avocadoer og med selvsyn så resultatet fra terrorangrebet. Mens vi gik gennem ødelæggelserne af en engang blomstrende kibbutz, nu tømt for liv, delte tidligere beboer Yiftach, historien om sin onkel, Gadi Moses, der stadig holdes som gidsel i Gaza.

Næste stop var Jerusalem, hvor vi besøgte United Hatzalah’s hovedkvarter for at lære om organisationens bemærkelsesværdige vækst til et netværk på 8.000 frivillige nødmedicinske respondenter. Et højdepunkt var mødet med grundlæggeren, Eli Beer, der forsikrede, “det betyder så meget, at I er her for at tjene fra nationer verden over.” Mens vi var der, samlede vores gruppe 300 medicinske sæt til frivillige på United Hatzalahs lager i Beit Shemesh, som havde manglet næste alt udstyr siden terrorangrebet.

Dagen efter drog vores hold nordpå til Galilæa for at beskære tomatplanter i et stort drivhus. Side om side arbejdende vi sammen med lokale landmænd. Hannah, som er en af medarbejderne, fortalte os: “I svarede på vores hjertes råb og kom for at hjælpe. Vi føler jeres kærlighed og hengivenhed.”

Gruppen mødte derefter Rena Quint, en Holocaust-overlevende, der understregede vigtigheden af at huske og tale op. “Holocaust skete.

Midt i denne vedvarende krise kom gruppen af kristne frivillige for at stå sammen med Israel. “Dette er ikke en sædvanlig turisttur; det handler om virkelig forbindelse med landets sjæl,” sagde en frivillig.

Den 7. oktober skete. Vi må og skal huske og handle,” insisterede hun.

Dagen efter vendte vores team tilbage sydpå til Tel Aviv for at lave mad til trængende og besøgte holdet Hostage Square for at bede for de tilbageholdtes sikre hjemkomst og afsluttede dagen med fællessang ved et klaver, der fyldte pladsen med håbets sange.

Vi drog sydpå igen til en økologisk gård i Carmiya, hvor vores hold pakkede grøntsager til supermarkeder. Michal, en lokal frivillig, blev bevæget til tårer efter at have hørt, hvorfor gruppen var der, og kaldte endda sin mand over for at slutte sig til os. “Uden jer var det ikke lykkedes,” udbrød hun. “Jeg græder; kan jeg få et kram? Det er så utroligt!”

Om eftermiddagen tilbragte gruppen tid på et absorptionscenter i Ashkelon, hvor deltagerne mødte etiopiske jødiske indvandrere, der begyndte at integrere sig i det israelske samfund.

Fra Ashkelon rejste vi tilbage nordpå til Haifa Home, hvor deltagerne tilbragte tid med beboerne i ICEJ’s særlige hjem for Holocaustoverlevende og hjalp med at rengøre og organisere der.

Den praktiske tur afsluttedes i Nazareth, hvor holdet omfavnede julens glæde ved at pakke julegaver ind sammen med kristne arabiske Den ugelange tur var en dybfølt rejse af tro, medfølelse og solidaritet. Mange huskede Hannahs ord: “I svarede på vores hjertes råb.”

Overvej venligst at deltage i den næste ICEJ Hands-on-tour, der starter den 2. marts for at tjene disse israelske samfund førstehånds. Hold øje med detaljer ved at besøge vores hjemmeside på: icej.dk/handson-marts-25 partnere og afsluttede dagen med nadver i kirken hos vores vært, pastor Saleem Shalash.

På den sidste aften udfordrede turlederen Jannie Tolhoek fra ICEJ Aid deltagerne: “I er alle øjenvidner. Hvad vil I gøre med alt det, I har set og hørt?” Marja, en hollandsk kristen, svarede: “Denne tur har været sådan en velsignelse. Jeg havde ingen idé om traumets omfang. Jeg vil være mere modig i at dele sandheden i Holland.”

Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 1 · Februar 2025.