ICEJ deltager i lanceringen af en pro-israelsk gruppe i Fijis parlament 
Nyheder

ICEJ deltager i lanceringen af en pro-israelsk gruppe i Fijis parlament 

Af Fine Ditoka, ICEJ’s chef for diplomatisk protokol I juli rejste jeg sammen med David Parsons, ICEJ’s senior vicepræsident og talsmand, til mit fødeland Fiji på et besøg med foku...

Af Fine Ditoka, ICEJ’s chef for diplomatisk protokol

I juli rejste jeg sammen med David Parsons, ICEJ’s senior vicepræsident og talsmand, til mit fødeland Fiji på et besøg med fokus på vores tjeneste. Her var vi med til at lancere et pro-israelsk netværk ( eng. Israel Allies Caucus) i parlamentet, og vi var værter for en diplomatisk middag med det formål at opmuntre andre østater i Oceanien til at følge Fijis eksempel og åbne ambassader i Jerusalem.

Fijis premierminister, Sitiveni Rabuka, og vicepremierminister Viliame Gavoka stod i spidsen for underskrivelsesceremonien for det pro-israelsk netværk sammen med David Parsons og Josh Reinstein fra Israel Allies Foundation. Mere end tre fjerdedele af parlamentsmedlemmerne deltog i åbningen af netværket, hvilket viste Fijis stærke støtte til Israel.

Fiji blev det 65. land, der oprettede et pro-israelsk netværk i sit parlament, og premierminister Rabuka fremhævede betydningen af landets forbindelser til Israel.

»Oprettelsen af et pro-israelsk netværk i parlamentet på Fiji er den mest velkomne udvikling i historien om forholdet mellem Fiji og Israel,« udtalte premierminister Rabuka, som har været medlem af ICEJ-Fiji siden 1980’erne.

»Som en nation, der værdsætter tro, demokrati og venskab, står vi stærkt sammen med Israel,« tilføjede vicepremierminister Gavoka, som bliver formand for gruppen. »Denne gruppe vil styrke vores bilaterale forbindelser og give os mulighed for at samarbejde om spørgsmål, der har betydning for vores fælles fremtid.«

»Dette markerer et afgørende øjeblik for Stillehavsområdet,« sagde IAF’s præsident Josh Reinstein. »Det er trosbaseret diplomati i praksis – opbygning af alliancer, der er forankret i sandhed, sikkerhed og fælles værdier.«

Parsons beskrev lanceringen af gruppen som »en historisk dag for forholdet mellem Fiji og Israel«. Han mindede også den særlige parlamentariske forsamling om, at USA i år fejrer 250-året for sin uafhængighed, og at Fijis folkevalgte ledere derfor med rette kunne se til den amerikanske model for demokrati, som har givet troen en legitim plads i det offentlige rum.

Samme aften var ICEJ-Fiji-afdelingen, som nu ledes dygtigt af pastor Manasa Kolivuso, vært for en diplomatisk middag for at fejre lanceringen af den pro-israelske gruppe og Fijis nylige åbning af sin ambassade i Jerusalem.

Vicepremierminister Gavoka holdt hovedtalen på det prestigefyldte Grand Pacific Hotel i Suva, mens Israels nye ambassadør i Fiji, Maya Yaron, og det australske parlamentsmedlem Andrew Wallace også holdt aktuelle taler. Blandt gæsterne var embedsmænd og diplomater fra flere af de omkringliggende ø-nationer i Stillehavet.

I sine bemærkninger roste Parsons Fiji for dets »visdom og dømmekraft i en tid med moralsk forvirring og kompromiser blandt mange andre verdensledere, når det gælder Israel. Fiji retter med rette ind efter Guds hensigter med at genoprette Jerusalem og Israels land til det jødiske folk.«

Han opfordrede også de øvrige tilstedeværende ø-nationer til at oprette deres ambassader i Israels hovedstad. Han bemærkede, at USA’s præsident Donald Trump havde åbnet døren for, at alle nationer på sikker vis kunne begynde at give Jerusalem den anerkendelse og respekt, som byen i så høj grad fortjener.

Få dage senere meddelte Stillehavsøerne Nauru og Samoa, at de havde til hensigt at åbne ambassader i Jerusalem.

Som fijiansk kristen var den historiske lancering af det pro-israelsk netværk i vores nationale parlament et dybt åndeligt øjeblik for mig. Ved at tage imod dette kald føler jeg, at mit land ikke blot styrker sine politiske forbindelser med Israel, men også træder ind i sin profetiske bestemmelse.

 


Del: