Ikke langt fra grænsen til Gaza er Kibbutz Urim et eksempel på israelsk modstandskraft midt i mange års konstante trusler fra Hamas’ terrorisme. Dette samfund med næsten 500 indbyg...
Af Marelinke Van Der Riet
Ikke langt fra grænsen til Gaza er Kibbutz Urim et eksempel på israelsk modstandskraft midt i mange års konstante trusler fra Hamas’ terrorisme. Dette samfund med næsten 500 indbyggere blev grundlagt i 1947 af bulgarske jødiske immigranter, og alle unge voksne tjener i IDF, når de fylder 18 år. Men deres beslutsomhed over for vold og terror er blevet sat på en hård prøve, selv før massakrerne den 7. oktober sidste år.
Kibbutz Urim synes fredeligt og maskerer den barske virkelighed, som disse bønder og ranchejere i det vestlige Negev står over for. I over to årtier har familier her stået over for ubarmhjertige raketangreb, terrortunneller og brandballoner fra Gaza. Mange har mistet deres kære til terrorisme, hvilket har efterladt psykiske ar på børn, der er gået tilbage følelsesmæssigt eller har udviklet negative måder at mestre livet på.
Som svar oprettede kibbutzmedlemmer en hesteterapifarm for at behandle disse dybe sår. Kendt som zooterapi, bruger denne metode dyr til at behandle forskellige lidelser. Terapien har vist positive resultater over hele verden, hvor børn oplever reduceret stress og forbedret velvære gennem deres interaktioner med terapiheste.
ICEJ sponsorerer denne terapiform, og i erkendelse af det øgede behov for akut traumebehandling efter den 7. oktober har vi doneret to terapiheste – “Lucas” og “Andy” – til Kibbutz Urim, takket være generøse kristne støtter fra Schweiz og Canada. I øjeblikket modtager 96 børn terapi i kibbutzstalden, og yderligere 84 er på venteliste. Med 90 % af lokale børn ramt af traumer, har den store efterspørgsel efter mere terapi ført til længere ventelister. Forældre kæmper ligeledes med omkostningerne, hvilket understreger behovet for fortsat ekstern støtte.
Hestenes indflydelse har været meget mærkbar. Erez er en ung israelsk dreng, der blev kidnappet af Hamas og holdt fanget i Gaza i 50 dage inden han blev løsladt. Blot to dage efter at være blevet befriet, bad han om at blive se sin elskede hest “Dingy”. På trods af udfordringerne med at få tilladelse til at besøge Urim hestefarmen, der på det tidspunkt lå i en lukket militærzone, ankom Erez og tilbragte over to timer med at ride. Han fortalte senere sin lærer, at tanken om at ride på “Dingy” igen var det, der havde holdt ham stærk i de lange dage i hans fangenskab i Gaza.
Et andet mindeværdigt øjeblik på gården kom, da en lille 5-årig dreng børstede en hest, mens han sang højt. Da hans mor så det, var hun i tårer. Hun forklarede, at hendes søn plejede at synge hele tiden, men efter at have siddet fast i et beskyttelsesrum i 12 skrækindjagende timer den 7. oktober sidste år, var han helt holdt op med at synge. Men da han striglede hesten på Urim-gården den dag, fik han atter lysten tilbage til at synge.
Mens Kibbutz Urim genopbygges midt i de igangværende trusler, er hesteterapigården blevet en afgørende livline for børnene, der skaber håb og nyt livsmod. Der er behov for støtte for at opretholde denne vigtige terapiform.
Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 5 · Oktober 2024.