For nylig besøgte en ICEJ-delegation samfund, der er under konstant raketbeskydning ved Israels nordlige grænse. Her har vi opsat livreddende beskyttelsesrum og renoveret ældre und...
Af Jonathan A. Parsons
For nylig besøgte en ICEJ-delegation samfund, der er under konstant raketbeskydning ved Israels nordlige grænse. Her har vi opsat livreddende beskyttelsesrum og renoveret ældre underjordiske beskytelsesrum, der trængte meget til reparation.
Da vi ankom til byen Shlomi, var det roligt i starten, indtil vi hørte tordenen fra et nærliggende IDF-artillerisystem.
Shlomi er hjemsted for omkring 9.000 indbyggere, der bor lige under skillelinjen mellem Israel og Libanon. Det nyeste kvarter ligger kun 150 meter fra det FN-markerede grænsehegn-og Hizbullah-terrormilitsens synsradius.
Vi troede, at Shlomi ville være en spøgelsesby efter flere måneders intense sammenstød mellem IDF og Hizbullah langs grænsen. Men vi kunne se adskillige lokale, der kørte rundt i byen, og endda et par børn, der legede udenfor, da vi ankom til rådhuset for at mødes med borgmesteren.
Borgmester Gabriel Na’aman var hurtig til at takke ICEJ for vores hjælp gennem de seneste måneder, hvor vi har doneret ni mobile overjordiske beskyttelsesrum og renoveret 73 eksisterende underjordiske rum. Han forklarede, at de fleste beboere i Shlomi blev evakueret tidligt i krigen til omkring 27 hoteller i Jerusalem, Haifa og Tiberias, men 700 af disse er vendt tilbage for at holde deres forretninger i gang “alene takket være de beskyttelsesrum, I leverede, og som nu kan sikre os.”
Tilbage i april, første påskedag, blev Shlomi ramt af en byge af raketter fra Libanon. Panikken spredte sig i byen på grund af mangel på beskyttelsesrum og den elendige tilstand som de få rum var i. ICEJ trådte hurtigt til og leverede de ni mobile beskyttelsesrum til Shlomi og begyndte at renovere alle 73 underjordiske tilflugtssteder i byen. Borgmester Na’aman understregede, at hans by ikke kun frygter, at Hizbullah har meget flere raketter end Hamas, men at deres Elite Radwan -styrker har planlagt at udføre de samme massakrer på den nordlige grænse, som Hamas gjorde i syd den 7. oktober. Borgmesteren hævdede, at det eneste, der kunne gøre de lokale beboere trygge ved at vende tilbage er, hvis IDF presser Hizbullah tilbage over Litani -floden.
Vi besøgte også Ma’alot-Tarshiha, et unikt samfund på 22.000 beboere beliggende syv kilometer fra grænsen. Stedet består af to byer, der støder op til hinanden -en jødisk og en arabisk. Med ICEJ’s hjælp er byen i færd med at renovere 67 offentlige beskyttelsesrum – med 41 helt eller næsten færdiggjorte og 26 stadig under reparation.
Under vores besøg blev vi vist flere beskyttelsesrum, hvor renoveringsarbejdet var afsluttet, og andre, der ventede på et eftersyn. Som i Shlomi var den største forskel mellem de reparerede og ikke -reparerede beskyttelsesrum stanken fra skimmelsvamp og stillestående spildevand i de uberørte bunkere, som ville gøre det umuligt at opholde sig der i bare et par minutter og endnu mindre I ugevis under tungt bombardement. De færdige beskyttelsesrum var himlen til sammenligning.
Disse beskyttelsesrum er endda udstyret med nye vandhaner, cirkulationsventilatorer og AC -enheder samt toiletter, håndvaske og brusere, så folk kan forblive i sikkerhed der uden at skulle forlade beskyttelsesrummet. I løbet af de sidste 15 år har ICEJ nu doneret over 200 mobile beskyttelsesrum til udsatte israelske samfund; omkring 50 af dem langs den nordlige grænse. Derudover har vi nu bygget eller renoveret omkring 125 underjordiske bunkere rundt omkring i Israel gennem de seneste år.
Hjælp os med at give flere livsvigtige beskyttelsesrum til at sikre israelere under nådeløs raketbeskydning. Du kan gøre det ved at give til vores Israel i Krise Fond.
Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 1 · Februar 2024.