Natten til den 13. juni indledte Israel et pludseligt og kraftfuldt luftangreb mod de øverste ledere af det iranske regime, dets nukleare faciliteter og dets ballistiske missilkapa...
Af Dr. Jürgen Bühler, ICEJ præsident
Natten til den 13. juni indledte Israel et pludseligt og kraftfuldt luftangreb mod de øverste ledere af det iranske regime, dets nukleare faciliteter og dets ballistiske missilkapaciteter. Mullaherne i Teheran betragtede Israel som “et land, én bombe” – hvilket betyder, at der kun skulle en atombombe til for at ødelægge hele landet. Igen og igen truede iranske ledere med at slette Israel fra landkortet. Iran har således udgjort en eksistentiel trussel mod Israels nationale overlevelse. Dette er en nation, der er bygget på et mandat til at være et sikkert tilflugtssted for jøder overalt og til at sikre, at Holocaust aldrig vil gentage sig.
Mens Israel forhåbentlig afslutter sin fantastiske operation mod denne trussel, bør vi ikke tage fejl: Irans ambitioner stoppede ikke med den mørke vision om at udslette den jødiske stat, det havde også til formål at nedkæmpe Amerikas ‘Store Satan’ og med den hele den vestlige verden. Som den tyske kansler Friedrich Merz indrømmede på det nylige G7-topmøde, “gør Israel det beskidte arbejde for os” ved endelig at konfrontere den globale trussel fra Iran.
I sin tale til nationen efter den første bølge af angreb kaldte den israelske premierminister Benjamin Netanyahu den militære kampagne for “Operation Rising Lion.” Dagen før var han vært for Argentinas nye leder Javier Milei, en god ven af Israel. Da de gik sammen til Grædemuren for at bede, placerede Netanyahu diskret en lille seddel på hebraisk i de gamle sten i Kotel. Den indeholdt et citat fra Bileams profeti om Israel, som findes i Fjerde Mosebog: “Se, et folk, der står op som en løvinde og rejser sig som en løve…” (4 Mosebog 23:24). Budskabet var klart: Israel, løven har rejst sig!
For mindre end to år siden virkede Israel ikke som en opstigende løve. Den 7. oktober 2023 blev Israel overrumplet af et massivt terrorangreb præcis på 50-årsdagen for Yom Kippur-krigen, da det også blev overrasket fuldstændigt af sine fjender i oktober 1973. Men den 7. oktober var værre end tilbage i 1973. I årene op til den skæbnesvangre dag for to år siden blev israelerne gentagne gange forsikret om, at nationen havde verdens det sikreste højteknologiske grænsehegn omkring Gaza, og at Hamas aldrig ville vove at angribe IDF. Med omkring 1200 dræbte, hovedsageligt civile, og 251 israelere taget som gidsler, var den 7. oktober, hvad præsident Isaac Herzog beskrev som den værste enkeltstående dag for det jødiske folk siden Holocaust.
På mange måder er Israel stadig traumatiseret af de barbariske forbrydelser, der er begået i Gazas grænseområde, men det er også ved at komme sig over disse sår og slår hårdt tilbage. Det ramte først Hamas i Gaza og derefter Hizbollah i Libanon. Det, som ingen kunne forudse for to år siden, har fundet sted. Hamas er blevet dramatisk svækket, og i løbet af få uger mistede Hizbollah hele sin ledelse og langt størstedelen af sine 150.000 missiler og raketter rettet mod Israel.
Bileam-profetierne i Fjerde Mosebog omtaler Israel et andet sted som en løve: “Det har lagt sig til hvile som en løve, som en hunløve, hvem tør vække det?” (4.Mosebog 24:9) Faktisk vækkede Hamas Israels løve den 7. oktober, og denne nation har nu revet sine fjender i stykker og dramatisk ændret Mellemøsten til det bedre. Hamas er stærkt svækket. Hizbollah efterkommer nu den libanesiske regerings krav om ikke at trække nationen ind i endnu en krig med Israel. Assadregimet i Syrien, en anden allieret af Iran, der undertrykte og slagtede sit eget folk og truede Israel, er kollapset. Og nu har Israel langt om længe rettet direkte angreb mod Iran, hovedet for terroren. Faktisk er Iran blevet konfronteret og mister meget af sin ondsindede indflydelse i Mellemøsten og rundt om i verden. Israels løve har sandelig rejst sig!
Bibelen omtaler ofte Israel som en løve. I patriarken Jakobs profetiske ord over Juda erklærer han: “Juda er en løveunge … som en løve har han lagt sig til hvile, som en hunløve, hvem tør vække ham?” (1 Mosebog 49:9) Yderligere to stammer, Dan og Gad, velsignes af Moses og lignes ved løver (5 Mosebog 33:20, 22). Nogle af Davids mægtige mænd var krigere, »hvis ansigter var som løvers ansigter« (1 Krønikebog 12:8). Salomons trone og kunstværkerne i hans tempels indre var fulde af løvemotiver (1 Kongebog 7:29, 36; 10:19ff). Disse tempeldekorationer fulde af løver minder os om, at Gud selv er den sande løve, der kæmper for sit folk!
I de første dage af krigen i Gaza besøgte jeg Jerusalem Zoo sammen med min kone og datter. I disse dage var kampene i Gaza særligt intense, og der kom rapporter om nærkampe i nyhederne. Min kone sad på en bænk i den smukke park og bad for soldaterne i Gaza og læste rapporter om endnu et par unge israelske soldater, der var blevet dræbt i Gaza, da hun hørte et intenst brøl fra løveburet. Vi gik op til løveindhegningen og så den mægtige hanløve sidde på en liggende træstamme med en løveunge sammenkrøbet foran sig. Ungen var faktisk dækket af faderens enorme manke.
Det var et billede på det, vi er vidne til i dag. Den lille løve ses rejse sig og omtales i alle verdens medier. Hvad de politiske eksperter imidlertid ikke forstår, er, at den store løve er den, vi hører brøle. Joel hører Herren brøle fra Zion, mens nationerne samles mod Israel (Joel 3:16). I Johannes’ Åbenbaring kaldes Jesus selv ‘Løven af Judas stamme’ (Åbenbaringen 5:5). Han brøler og er aktiv på vegne af sit folk Israel.
Nogle gange spørger folk mig, hvordan vi kan støtte Israel, der som en nation er fuld af fejl. Der er en interessant lektie i Bileam-profetierne citeret ovenfor. Under Helligåndens vejledning kommer Bileam med en forbløffende udtalelse: “Der ses ingen elendighed i Jakob, øjnes ingen ulykke i Israel; Herren dets Gud er med det, der lyder kongehyldest hos det.” (4 Mosebog 23:21) Blot et hurtigt blik gennem de foregående kapitler afslører, at Israel faktisk var i en dårlig åndelig tilstand. Folket klagede “mod Moses og Gud” over, hvorfor han førte dem ud af Egypten (4 Mosebog 21:4-9). Selv Moses mistede sin ret til at komme ind i det forjættede land ved fejlagtig reaktion på et andet oprør (4 Mosebog 20). Igen og igen gjorde Israel oprør mod Gud og hans udvalgte leder. Nogle af opstandene udsprang endda inden for Moses’ inderkreds af ledere, hvilket ville have været grund nok til at dømme og fordømme Israel. Men da Bileam gik ud for at forbande Israel, måtte han i stedet forkynde: “Der ses ingen elendighed i Jakob, øjnes ingen ulykke i Israel” (4 Mosebog 23:21) Menneskets syn er altid forskelligt fra Guds synspunkt, som blev bestemt af den konstante tjeneste og ofring i Tabernaklet; og ved Guds evige pagtsløfter og hensigter for sit folk. Dette var ikke kun sandt for Israel, men også for kristne troende i dag. Hver eneste af os bliver ved med at synde, bliver ved med at blive kold, bliver ved med at komme til kort i henhold til Guds standarder. Der er mange grunde til, at Gud kunne fordømme og svigte os. Men han ser på os gennem Kristi fuldendte værk på korset. Paulus siger det så smukt i 2. Timotheus 2:13 “Er vi utro, forbliver han dog tro, thi fornægte sig selv kan han ikke.” Dette gælder også for Israel. Lad os derfor se på hans folk med Guds øjne. Ja, Israel er bestemt ikke perfekt, men bed Gud om at give dig sit himmelske syn på Israel.
Endelig er vi i dag vidne til en profetisk dynamik i Mellemøsten, som har karakteriseret Israel siden dets moderne genfødsel i 1948, og som kan findes hos mange af de hebraiske profeter. Israel vokser mere og mere til en regional, endda global, magt, som man må regne med. I de første dage af det nylige angreb på Iran oplyste Israels udenrigsministerium på en WhatsAppkanal, at en vis arabisk nation samarbejdede med Israel, fordi de frygtede, at den kunne være næst i rækken. Israels indflydelse fortsætter med at vokse, en stadigt stigende respekt, der har været der siden uafhængighedskrigen i 1948. Seksdageskrigen og Yom Kippur-krigen, der begge blev udkæmpet mod flere arabiske nationer, var begge mirakuløse sejre, der forbløffede den arabiske verden. Hvor meget mere respekt vil Israel have efter at have konfronteret og tævet den regionale bølle i Iran?!
Israels nylige sejr over Hizbollah og nu dets lynangreb på det iranske terrorregime, Israels efterretningstjenesters operationelle fortræffelighed og de forholdsvis begrænsede skader i Israel efter at have absorberet hundredvis af ballistiske missilangreb anses endda af sekulære israelere for at være mirakuløse og Forsynets hånd. I en nylig liveudsendelse tog en sekulær israelsk nyhedsvært sin salmebog, lagde en kippa på hovedet og oplæste en taksigelsessalme. Han tilføjede, at Israel virkelig er “tegnenes og underenes land”.
Profeten Esajas beskriver i kapitel 43 Israel som Guds tjener, der er vendt tilbage fra jordens ende (Esajas 43:8ff). Gentagne gange opmuntrer Gud den lille nation om, at han er den, der opretholder og frelser dem. Tre gange i kapitel 41 befaler Gud: “Frygt ikke!” (Esajas 41:10,13 & 14) og forsikrer, at det er ham, der “støtter dem med sin højre hånd”. Gud giver dem et usædvanligt navn, idet han siger: “Jakob, du orm” Men som Israels Forløser praler han af sine store hensigter med dette ydmyge folk.
“Nu gør jeg dig til en tærskeslæde, en ny, med mange tænder. Du skal tærske bjerge og knuse dem, høje skal du gøre til avner. Du skal sprede dem, så vinden tager dem, og stormen blæser dem bort. Men du skal juble over Herren, over Israels Hellige skal du fryde dig. ” (Esajas 41:15-16) Jeg måtte uvægerligt tænke på disse passager, da Israel hurtigt håndterede 3.000 terrorister i Hizbollah på et øjeblik under den utrolige “personsøger-operation” sidste år, og nu er mange topledere i Iran blevet behandlet på en lignende måde. Det er virkelig mirakuløst. De, der ”rørte” Israel i de sidste to år, brændte bogstavelig talt deres hænder; Iran og alle dets terror-militser hele vejen op til mullaherne i ” På den dag gør jeg Judas slægter til et ildbækken i træstykker og til en flammende fakkel i neg. De skal fortære alle de omboende folk til højre og venstre; men Jerusalem skal blive liggende, hvor den ligger, i Jerusalem. Først vil Herren frelse Judas telte; Davids hus’ herlighed og Jerusalems indbyggeres herlighed må ikke blive større end Judas. På den dag beskytter Herren Jerusalems indbyggere, og de, der snubler, skal på den dag være som David, og Davids hus skal være som Gud, som Herrens engel foran dem. På den dag agter jeg at udrydde alle de folkeslag, som rykker imod Jerusalem;” (Zakarias 12:6-9) Teheran.
En lignende dynamik beskrives også af profeten Zakarias. Han beskriver et Israel, der er vendt tilbage til deres land og til Jerusalem. Israel befinder sig i en tid med store udfordringer og er omringet af fjendtlige hære, der forsøger at belejre byen. Resultatet er dog herligt…
Der er ingen tvivl om, at vi ser et drastisk paradigmeskift finde sted i vores tid, som giver en stor mulighed for forandring i Mellemøsten i de kommende årtier. Befolkningerne i Libanon og endda Syrien og Iran kan have en chance for en bedre fremtid. For kristne i Mellemøsten i særdeleshed kan dette betyde en ny dag med frihed. Det kan også betyde, at vi snart kan se de allerførste delegationer af kristne fra Libanon, Iran og andre regionale lande slutte sig til os ved løvhyttefesten i Jerusalem!
En af mine nære slægtninge har familie i Iran. I et nyligt opkald sagde hun, at hendes familie danser på taget i Teheran for at fejre muligheden for frihed. Interessant nok havde Irans gamle flag en løve, der holdt et sværd i hånden. Måske tænkte Benjamin Netanyahu også på en anden løveopstand, da han navngav den militære kampagne mod ayatollaherne: det iranske folk, der også rejser sig til frihed. Det får vi måske aldrig at vide, men det giver os alt sammen rigelig grund til at bede.
I denne historiske tid opfordrer jeg alle til at komme Gud nær i bøn og i hans ord. Bed for Israel, at denne ‘lille løve’ fortsat vil blive guddommeligt beskyttet, og at Gud vil give dets ledere visdom og beslutsomhed, så freden kan sikres.
Bed om, at brølet fra løven af Judas stamme, Yeshua, den lovede Messias, vil blive hørt tydeligere end nogensinde både i Israel og ude blandt nationerne.
Bed for nationerne omkring Israel, og især for kirkerne i Libanon, Syrien og Iran, for deres særlige beskyttelse fra oven. Lad os stole på Gud, at den rystelse, der nu pågår i regionen, vil føre til, at de anerkender, at “Herren er Gud!”
Deltag også i vores daglige Global Prayer Gathering på Zoom, hvor vi får selskab af hundredvis af forbedere i bøn for Israel og regionen. Jeg glæder mig til at se dig der.
Både Esajas og Zakarias forudser en tid i de sidste dage, hvor Løven vil opstå og fælde dom over de onde kræfter omkring Israel. Eller i mere sekulære vendinger, som den tyske kansler Friedrich Merz sagde: “Israel gør det beskidte arbejde for os alle.”
Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 4 · August 2025.
