Vi lever i et af de mest afgørende øjeblikke i kirkens moderne historie. Siden den 7. oktober har verden ændret sig. Over hele Europa, Nordamerika, Latinamerika og andre steder har...
Af Dr. Jürgen Bühler, ICEJ president
Vi lever i et af de mest afgørende øjeblikke i kirkens moderne historie. Siden den 7. oktober har verden ændret sig. Over hele Europa, Nordamerika, Latinamerika og andre steder har vi været vidner til en bølge af antisemitisme på niveauer, som ikke er set i generationer. Jødiske samfund føler sig igen sårbare. Had, som tidligere gemte sig i skyggerne, marcherer nu åbent i gaderne. Israel bliver dømt, isoleret og delegitimeret – ikke kun politisk, men også moralsk og teologisk.
I nogle lande – og endda i mange kirker – er ordet zionisme blevet et skældsord. Ifølge Oxford Dictionary er zionisme “en bevægelse for genetableringen af en jødisk stat i Palæstina (Israels land) samt udviklingen og beskyttelsen af Israel.” I dag bliver zionismen derimod globalt stemplet som racisme og apartheid. Men Israel er alt andet end et apartheid-system. Det er den mest demokratiske og rummelige nation i Mellemøsten
Selve begrebet zionisme har sin oprindelse i Bibelen.
Selve begrebet zionisme har sin oprindelse i Bibelen. Det går tilbage til den første genoprettelsesbevægelse blandt det jødiske folk under eksilet i Babylon, da salmisten sang: “Ved Babylons floder sad vi og græd, når vi tænkte på Zion.” (Salme 137,1) Zionisme er det jødiske folks gamle tro og håb om, at Gud altid vil føre dem tilbage fra eksil til deres fædrene land i overensstemmelse med sine løfter i Bibelen. Men dette vedvarende håb og denne tro er kommet under angreb.
Profeten Esajas erklærer: “For Herren har en hævndag, et gengældelsens år i striden for Zion.” (Esajas 34,8) King James Version oversætter verset som “et gengældelsens år for striden om Zion”. Vi lever virkelig i et år præget af strid om Zion, hvor det årtusindgamle håb om et jødisk hjemland i Israel bliver angrebet over hele verden.
Selv om Israels fremtid bekræftes af utallige bibelske udsagn, er mange i kirken tavse og ligeglade over for den nuværende globale bølge af antisemitisme. Andre er usikre på, hvad Bibelen siger om jødernes tilbagevenden – eller, værst af alt, åbent modstandere af zionismen.
Esajas råbte også: “ For Zions skyld vil jeg ikke tie, for Jerusalems skyld vil jeg ikke være tavs, før dens ret bryder frem som et lysskær og dens frelse som en flammende fakkel.” (Esajas 62,1) I tider med moralsk forvirring som nu er tavshed aldrig neutral. Kristne søger svar og retning i disse dage, og de burde finde det i den levende Guds kirke – som Paulus beskriver som “sandhedens søjle og grundvold” (1 Timoteus 3,15). Men i alt for mange kirker bliver Israel, antisemitismen og jødernes uomstødelige kald helt ignoreret. Vi kan ikke være tavse længere! Derfor indkalder ICEJ nu med hast til Jerusalem Summit.
Fra den 9.–11. juni vil vi samle en række fremtrædende kristne ledere, teologer og forskere fra hele verden i Jerusalem for at adressere de brændende spørgsmål omkring den globale stigning i antisemitisme, de historiske rødder til antijødiske holdninger i kirken og den teologiske ligegyldighed eller modstand mod Israels genoprettelse i dag. Vores mål er at give kristne ledere og almindelige troende de bibelske svar, de behøver for at stå fast i mødet med disse udfordringer.
Kærlighed til Jerusalem er ikke en
sentimental følelse
– det er et bibelsk ansvar baseret på Guds evige pagt og
Israels kald.
AT KONFRONTERE DEN GLOBALE STIGNING I ANTISEMITISME Kærlighed til Jerusalem er ikke en sentimental følelse – det er et bibelsk ansvar baseret på Guds evige pagt og Israels kald.
Åbenbaringen kapitel 12 beskriver, hvordan et dæmonisk angreb vil blive rettet mod kvinden, som symboliserer Israel. Denne sataniske drage af had har mange hoveder. Den kan fremtræde som en islamisk fanatiker, en universitetsprofessor, en politiker på venstre eller højre fløj – eller endda en præst i kirken.
Resultatet ser vi i dag i synagoger, der må indføre omfattende sikkerhedsforanstaltninger, jødiske studerende, der føler sig utrygge på universiteter, og gamle antisemitiske konspirationsteorier, der genopstår i nye forklædninger – endda spredt af konservative meningsdannere.
Kirken kan ikke leve i forvirring i en sådan tid. Åbenbaringen 12 fortæller også, at dragen til sidst angriber dem, som har Jesu vidnesbyrd. Det betyder, at de, der gør dens vilje, først vil gå efter sabbatsfolket – og derefter søndagsfolket. Apostlen Paulus minder os også i Romerbrevet 11 om, at hedningetroende er blevet podet ind på Israels oliventræ. Hvis de naturlige grene lider, hvordan kan de indpodede grene så forholde sig ligeglade?
Vi må udruste kristne ledere med teologisk
klarhed og moralsk mod til at konfrontere
antisemitismen.
Vi må udruste kristne ledere med teologisk klarhed og moralsk mod til at konfrontere antisemitismen – ikke kun som et politisk spørgsmål, men som en udfordring for kirkens åndelige sundhed. Ellers risikerer vi selv at blive afskåret fra Guds frelsesplan.
Antisemitisme har altid været mere end fordomme. Det er modstand mod Guds pagt og løfter. Det er et forsøg på at delegitimere det folk, gennem hvem Gud valgte at åbenbare sit ord og bringe Messias til verden. Hvis kirken forbliver tavs i denne time, risikerer vi at miste vores profetiske stemme helt.
A T ADRESSERE D E T N Y E PAULUSPERSPEKTIV OG ANDRE FORMER FOR ERSTATNINGSTEOLOGI Gennem århundreder er der opstået forskellige teologiske systemer, som mere eller mindre åbent har afbrudt forbindelsen mellem kirken og Israel. Erstatningsteologi har taget mange former.
I vores tid fremtræder den ofte i mere sofistikeret akademisk sprog, blandt andet i det, der kaldes “The New Perspective on Paul.” Akademiske diskussioner har deres plads. Men når teologiske perspektiver fører til den konklusion, at Guds pagt med Israel er ophørt, eller at det jødiske folk ikke længere har en særlig rolle i Guds frelsesplan, må vi vende tilbage til Skriften.
Paulus spørger i Romerbrevet 11,1: “Har Gud forkastet sit folk? Aldeles ikke!” Dette er ikke en lille teologisk fodnote. Det er centralt for evangeliets troværdighed. Guds trofasthed mod Israel er uløseligt forbundet med hans trofasthed mod kirken. Hvis Guds pagt med Israel kan bortforklares eller åndeliggøres, hvilken sikkerhed har kirken så tilbage?
Jerusalem Summit vil give det bibelske fundament for at bekræfte Israels fortsatte pagter, guddommelige udvælgelse og løftet om landet – både ud fra Det Gamle og Det Nye Testamente. Vi ønsker at hjælpe præster og kirkeledere med ansvarligt at undervise klart i Bibelens sandheder i disse dage.
AT GENBESØGE NIKÆA-KONCILET SOM ET VENDEPUNKT I KIRKENS HISTORIE Sidste år markerede 1700-året for Det Første Koncil i Nikæa, et afgørende øjeblik i kirkens historie.
Selv om koncilet fastlagde vigtige læresætninger om Jesu guddommelighed, cementerede det også adskillelsen mellem kirken og dens hebraiske rødder. Efter Nikæa voksede kløften mellem de etablerede kirker og det jødiske folk yderligere.
Nikæa-koncilet i år 325 nåede frem til stærke sandheder om Jesu guddommelige natur, men der var ingen erkendelse af, at vores tro er rodfæstet i Israels patriarker og profeter. De bibelske højtider blev afskaffet og erstattet af en ny hedningekalender.
I et brev til kirkerne skrev kejser Konstantin stolt: “Vi bør derfor ikke have noget til fælles med jøderne… Vi ønsker, kære brødre, at adskille os fra jødernes afskyelige selskab.” Jerusalem Summit vil genbesøge disse historiske kirkelige beslutninger og søge at rette visse teologiske fejl i forhold til det jødiske folk.
Selv o m Nikæatrosbekendelsen fortsat bør bekræftes i forhold til Jesu guddommelige natur, vil vi foreslå en opdateret formulering, der også bekræfter Jesu jødiske identitet.
HVORFOR JERUSALEM? Jerusalem er ikke blot et geografisk sted – det er skæringspunktet mellem himmel og jord. Jerusalem var centrum for den første kirke i Det Nye Testamente, og det er derfor passende igen at samle et sådant råd i Jerusalem for at adressere spørgsmål, der i dag ryster kirken. Selv om dette møde er indkaldt med relativt kort varsel, er spørgsmålene presserende og tillader ingen udsættelse.
Ved en nylig Global Prayer Gathering sammenlignede vores søster Christine Darg kirken med en syg krop, der bløder og har brug for akut behandling. Det gælder selv for mange evangelikale kirker.
Og Jerusalem er skadestuen, hvor helbredelsen må begynde. Jerusalem er stedet, hvor himmel og jord mødes. Gud har sat sit navn her for evigt, og alle frelseshistoriens begivenheder har udspillet sig – og vil fortsat udspille sig – i denne by.
Vi tror, at Gud i denne kritiske tid vil tale gennem trofaste bibellærere og teologer.
ET HISTORISK ANSVAR OG EN MULIGHED Hvis du er præst, teolog, leder i en tjeneste, underviser – eller blot en kristen, der bekymrer sig for Israel og kirken i dag – så er dette din tid til at komme til Jerusalem Summit.
De spørgsmål, vi står overfor, forsvinder ikke ved at blive ignoreret. De kræver bibelsk dybde, historisk bevidsthed og åndeligt mod.
I dag står kirkens troværdighed på spil, og Jerusalem er stedet, hvor du kan komme, engagere dig, handle og være med til at forme din kirkes og din nations fremtid i forhold til Israel.
Så vær med i juni.
Jeg ser frem til at byde dig velkommen til Jerusalem Summit!
Vi er nu over fire uger inde i den amerikansk-israelske militære kampagne for at bringe det fanatiske iranske regime til fald. Her i Jerusalem har vi gentagne gange søgt dækning i vores beskyttelsesrum, mens snesevis af iranske missilangreb er fløjet hen over os på vej mod Tel Aviv og andre israelske byer.
Hver gang lød eksplosionerne fra nedskydningen af raketterne over os højere, og nedslagene kom tættere på.
Søndag var vi vidner til et tragisk missilangreb, som jævnede en synagoge og et offentligt beskyttelsesrum i Beit Shemesh med jorden – blot omkring 20 kilometer fra Jerusalem. Indtil videre har ni mennesker mistet livet i eksplosionen. Hele familier blev udslettet. En kvinde mistede sin mand dagen før, de skulle have fejret deres 13-årige søns bar mitzvah. I stedet måtte drengen i går begrave sin far.
Inden for få timer efter katastrofen i Beit Shemesh begyndte Iran for første gang bevidst at målrette angreb mod Jerusalem med deres bedste styrede missiler. Et ueksploderet sprænghoved faldt i Hinnom-dalen uden for Jaffa-porten, blot 500 meter fra Tempelbjerget. En anden raket slog et stort krater i en hovedvej i Jerusalem. Iran erklærede endda frimodigt, at de havde ramt israelske regeringskontorer i “Østjerusalem”.
Ligesom Irans angreb mod en række arabiske lande er missilangrebene mod Jerusalem tegn på et desperat regime i dets sidste krampetrækninger. Med den bekræftede død af ayatollah Ali Khamenei og dusinvis af andre højtstående iranske ledere på krigens første dag er Den Islamiske Republik klar over, at dens tid er ved at rinde ud. Store dele af det iranske folk længes efter dette øjeblik – men vi ved endnu ikke præcist, hvornår det vil komme.
Siden krigen begyndte lørdag morgen, har mange kristne sluttet sig til os i bøn om en hurtig og afgørende sejr over det iranske regime inden afslutningen på Purim onsdag. Denne festlige bibelske højtid markerer jødefolkets berømte sejr over deres fjender i det gamle persiske imperium. Derfor ville en rungende sejr i denne uge for den jødiske nation over dens uforsonlige fjender i Teheran være særdeles passende.
Alligevel har israelske myndigheder bedt befolkningen om at forberede sig på, at kampene mindst vil fortsætte indtil den 12. marts, mens USA’s præsident Donald Trump netop har sagt, at det kan tage tre til fire uger mere at fuldføre missionen. Vi ved ganske enkelt ikke, hvor længe krigen vil vare, eller om den kan sprede sig yderligere i regionen.
Men det vi ved er, at Israel lige nu har brug for vores hjælp. Dette er et afgørende øjeblik for det jødiske folk, som er vendt tilbage til deres fædrene land. En klar sejr kan radikalt ændre dynamikken i regionen og åbne for større accept af Israel blandt dets arabiske naboer. Men israelere har også brug for at vide, at kristne står ved deres side – for at give dem mod og udholdenhed til at udholde de iranske missiler, som i disse dage regner ned over israelske byer.
Den Internationale Kristne Ambassade Jerusalem har en unik mulighed for at give dig en direkte måde at hjælpe israelere i nød på i denne tid. Vi opfordrer dig til at deltage i vores indsats for at støtte Israel på tre praktiske områder.
1) AKUT HJÆLP Hjælp os med at imødekomme de presserende behov hos israelere, som er hårdt ramt af denne krig. Ved at give til vores arbejde muliggør du at:
• hjælpe israelske familier, som er blevet fordrevet fra deres hjem på grund af missilangreb • sørge for spil, legetøj og fælles aktiviteter for børn i beskyttelsesrum • tage hånd om Holocaust-overlevere på vores plejehjem i Haifa • finansiere traumebehandling for mennesker i chok • levere medicinsk udstyr og sikkerhedsudstyr til redningsmandskab • donere flere beskyttelsesrum i offentlige områder uden tilstrækkelig beskyttelse • give økonomisk støtte til efterladte familier og sårede ofre 2) BØN Bed for Israel og for de nationer, der kæmper for at bringe det onde iranske regime til fald. Her er nogle aktuelle bønneemner:
• Bed om en hurtig og afgørende sejr for Israel over Iran og dets regionale terrornetværk • Bed om, at verdens ledere ikke tvinger en våbenhvile igennem, som lader det islamistiske regime blive ved magten • Bed om, at alle må forstå, at det iranske folk ønsker at blive befriet • yde nødhjælp til mennesker, som har mistet arbejde eller ejendom • levere madpakker og fornødenheder til nye immigranter og til ældre.
• Bed om, at det iranske folk lykkes med at vælte præstestyret i Teheran • Bed om, at der hurtigt etableres en stabil overgangsregering i et frit Iran • Bed om beskyttelse for israelere og andre folk under iransk beskydning • Bed for amerikanske og israelske soldater, som kæmper denne krig mod Irans ledere • Bed om massedeserteringer blandt regimets loyale støtter og i hæren Sørg også for at deltage i vores bøn hver tirsdag og torsdag kl. 18:00 og onsdag kl 11:00 Se mere på icej.dk/bed 3) SOLIDARITET Stå i solidaritet med Israel i dit land, din kirke og dit lokalsamfund.
• Sørg for, at din præst og din kirke løfter deres stemme for Israel i denne kritiske tid • Kontakt din regering og lokale ledere og opfordr dem til at støtte Israel • Tal Israels sag i lokale medier og på internettet • Arrangér pro-israelske demonstrationer – også sammen med dem, der ønsker et frit Iran • Kontakt ICEJ’s nationale afdeling i dit land og spørg, hvordan du kan hjælpe TIDEN TIL AT HANDLE ER NU! Som Mordokaj sagde til sin niece Ester i Purim-fortællingen: “For hvis du virkelig tier i denne situation, vil der komme hjælp og redning til jøderne andetstedsfra… Og hvem ved, om det ikke var med henblik på en situation som denne, du opnåede kongelig værdighed?” (Ester 4,14)
Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 2 · April 2026.
