Få dage før jøder i Israel skulle fejre Purim, blussede den nuværende krig med det radikale iranske regime op. Mange Purimfejringer fandt sted i beskyttelsesrum, mens Israel håbede...
Af Dr. Jürgen Bühler, ICEJ president
Få dage før jøder i Israel skulle fejre Purim, blussede den nuværende krig med det radikale iranske regime op. Mange Purimfejringer fandt sted i beskyttelsesrum, mens Israel håbede, at nutidens Haman – ayatollaherne i Iran – ville blive styrtet.
Purim beskrives i Esters Bog som en af de største udfrielser i Bibelen. Omkring 470 f.Kr. var hele den jødiske befolkning i Persien dømt til udslettelse på grund af den onde Haman, en højtstående embedsmand ved kong Ahasverus’ hof. Dronning Ester spillede en afgørende rolle ved at afsløre planen, inspireret af sin fætter Mordokaj, som også tjente ved hoffet.
For virkelig at forstå denne bemærkelsesværdige fortælling bør man læse hele Esters Bog. Den rummer en mirakuløs vending, hvor jøderne ikke blot overlever, men deres fjender bliver
Purim beskrives i Esters Bog som en af de største udfrielser i
overvundet. Særligt kapitel fire viser, hvordan Ester – fra at være omgivet af luksus – forvandles til en kvinde, der er villig til at risikere alt for sit folks overlevelse.
Bibelen
EN DRONNING I EN BOBLE Kapitel fire indledes med en rystende beskrivelse af jødernes situation: “Der var stor sorg blandt jøderne” (Est 4,3), og mange klædte sig i sæk og aske. Mordokaj gjorde det samme, selv om det brød alle hoffets regler. Da Ester hørte det, sendte hun bud til ham.
Overraskende nok syntes hun uvidende om den katastrofe, der truede hendes folk. I stedet sendte hun nyt tøj til sin fætter – måske mere optaget af hans fremtoning end af hans budskab. Mordokaj nægtede, og det blev begyndelsen på en opvågning.
Ester syntes at leve i en social og politisk boble, afskærmet fra virkeligheden udenfor. Mordokaj brød denne boble ved at give hende konkrete oplysninger om dekretet mod jøderne og opfordre hende til at handle.
Overført til i dag kunne det svare til at blive konfronteret med finansiering af terror, voksende antisemitisme og internationale kræfter, der ønsker Israels udslettelse. Mordokaj bad hende bruge sin indflydelse og tale til kongen.
RISIKOVURDERING Ester reagerede ved at foretage en personlig risikovurdering. Hun forstod alvoren, men frygtede konsekvenserne. Ingen kunne uindkaldt træde frem for kongen uden at risikere dødsstraf – heller ikke dronningen. Hun var desuden usikker på sin position, da kongen ikke havde kaldt på hende i tredive dage.
Hendes konklusion var klar: Risikoen var for stor. Hun sendte dette svar tilbage til Mordokaj.
TOTAL HENGIVELSE Mordokajs svar er blandt de mest kendte ord i Bibelen:
“»Bild dig ikke ind, at du som den eneste af jøderne kan redde livet, fordi du er i kongens palads. For hvis du virkelig tier i denne situation, vil der komme hjælp og redning til jøderne andetstedsfra; men du og dit fædrenehus vil gå til grunde. Og hvem ved, om det ikke var med henblik på en situation som denne, du opnåede kongelig værdighed?« (Est 4,13-14).
Hvis du tier, vil der
komme hjælp og redning andetstedsfra
Pointen var tydelig: Israels overlevelse afhænger ikke af dig. Gud vil sørge for sit folk. Men din egen fremtid står på spil.
Disse ord ramte Ester dybt. Hun svarede ved at kalde til faste i tre dage og besluttede sig for at gå til kongen: “Om jeg så skal dø, så dør jeg.”
Denne beslutning blev begyndelsen på en hurtig og dramatisk udfrielse. Kirken i en boble På samme måde lever mange kristne og kirker i dag i en boble. Vi fokuserer naturligt på vores egne problemer og projekter og overser ofte de større udfordringer omkring os.
I maj 1944 skrev Dietrich Bonhoeffer fra sin fængselscelle: “Vores kirke, som i disse år kun har kæmpet for sin egen overlevelse, er ude af stand til at bringe et forsonende og forløsende ord til verden.”
Er vi opmærksomme på, at jøder i mange europæiske lande er den gruppe, der udsættes for flest hadforbrydelser? I lande som Danmark og Norge er tallet op til tredive gange højere end for andre grupper. I Storbritannien registrerer aktivister holdninger til Israel dør-til-dør, hvilket skaber frygt i jødiske miljøer.
Synagoger angribes igen i Europa. Jøder er blevet skudt under fejring af Hanukkah. Samtidig ser vi globale anti- Israel demonstrationer. Antisemitismen har nået niveauer, mange jødiske organisationer sammenligner med 1930’erne.
Og som dengang fortsætter mange kirker som hidtil.
Vi har brug for, at Gud sprænger vores bobler og vækker os til at forstå tidens alvor.
ET MORALSK ANSVAR Nogle kan fristes til at være ligeglade, fordi jøder ikke er kristne. Men allerede i 1933 skrev Bonhoeffer, at kirken har en ubetinget forpligtelse over for alle samfundets ofre – også dem udenfor kirken.
Mordokaj informerede Ester og kaldte hende til handling. På samme måde ønsker ICEJ gennem Jerusalem Summit at udruste ledere til at undervise klart om Guds planer med Israel.
RISIKO GENOVERVEJET I begyndelsen var Ester ikke villig til at betale prisen. Spørgsmålet er: Er vi det?
To kirker i Europa har for nylig aflyst ICEJkonferencer på grund af trusler. Andre præster siger privat, at de ikke længere tør tale om Israel offentligt.
Presset er reelt. Men tavshed har en pris.
Jesus kaldte sine disciple til at “beregne omkostningerne” (Luk 14). At følge ham kan koste alt. Ester viste denne villighed: “Om jeg så skal dø, så dør jeg.” Det var ikke opgivenhed, men fuld overgivelse.
HVAD STÅR PÅ SPIL?
Mordokaj gjorde det klart: Israels Advarslen “du og dit hus vil gå til grunde” er måske mere aktuel, end vi tror.
Hvordan står det til med kirkerne i vores egne lande? fremtid var ikke truet – men Esters var.
Tysklands historie er et alvorligt eksempel. Før Anden Verdenskrig var landet præget af stærk kristen arv. Alligevel forblev de fleste kirker tavse under nazismen. I dag er mange kirker tomme og åndeligt svækkede.
Mordokaj sagde ikke: “Så siger Herren”, men: “Hvem ved…?” Han var ikke sikker på udfaldet – men kaldte alligevel til handling.
Ester handlede uden garanti for resultatet.
Det minder om de tre mænd i Babylon, som sagde til kong Nebukadnesar:
“Vores Gud kan redde os … men hvis ikke, vil vi ikke bøje os.”
Gud kan frelse – men selv hvis han ikke gør, står vi fast.
Vi lever i en tid, hvor kirken igen konfronteres med det jødiske spørgsmål. Hvad vil vi gøre?
Min bøn er, at mange vil finde modet til at stå med det jødiske folk – fordi:
* De er Jesu jordiske slægt (Matt 1,1) * De gav os Guds ord (Rom 3,2) * Frelsen kommer fra jøderne (Joh 4,22) * De er elsket for fædrenes skyld (Rom 11,28) * Vi står i gæld til dem (Rom 15,27) * Vi er kaldet til at velsigne dem (1 Mos 12,3) Der er mange flere grunde. Men i sidste ende handler det om at gøre det, der er ret.
Ordene “Om jeg så skal dø, så dør jeg” er ikke blot en gammel trosbekendelse – de er højaktuelle i dag.
Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 3 · Juni 2026.
