“Du skal ikke længere hedde Den Forladte, og dit land ikke længere Den Forstødte. Men du skal kaldes Elsket og dit land kaldes Hustru. For Herren elsker dig og tager dit land til h...
Af David Parsons, ICEJ vicepræsident & senior talsmand
“Du skal ikke længere hedde Den Forladte, og dit land ikke længere Den Forstødte. Men du skal kaldes Elsket og dit land kaldes Hustru. For Herren elsker dig og tager dit land til hustru. Som den unge mand tager jomfruen til hustru, tager din genopbygger dig til hustru, og som en brudgom fryder sig over sin brud, fryder din Gud sig over dig.” (Esajas 62:4-5 Nyhederne fra Israel er i disse dage fyldt med negative historier om IDF’s smertefulde, langvarige kamp mod Hamas i Gaza. Der sker generelt fremskridt, men de fleste overskrifter fortæller om flere døde israelske soldater, om gidsler, der stadig lider i mørke tunneller, om stigende uenighed inde i Israel og om endnu større trusler, der truer på andre fronter.
I sådanne krisetider længes vi efter positive nyheder om Israel. Selvom denne krig med Hamas har udløst bølger af antisemitisme verden over, skaber den også en bølge af interesse for Aliyah. Rapporter tyder på, at jødiske ansøgninger om at immigrere til Israel er steget kraftigt i nogle lande, herunder med 500% i Frankrig.
Det var også opmuntrende at se titusinder af israelere, der boede i udlandet, hurtigt vende tilbage, da krigen brød ud i oktober sidste år. Indgående flyvninger blev pakket, da israelske flyselskaber tilføjede ekstra sæder for at passe alle om bord. Mange hjemvendte var IDFreservister, herunder nogle, der ikke var blevet indkaldt til tjeneste, men meldte sig alligevel.
Det var virkelig endnu et meget positivt tegn. Da IDF indkaldte 300.000 reservesoldater, dukkede over 360.000 op for at kæmpe. Det er uhørt for nogen hær at se en 120% rapporteringsrate blandt reservister. De kendte alle alvoren af den kamp, der lå forude, men kom alligevel.
En IDF-reservist, der meldte sig til tjeneste, var Idan Amedi. Han blev født ind i en familie af kurdiske jøder, vandt en sangkonkurrence på israelsk tv tilbage i 2010 og indspillede kort efter fem studiealbum. Idan sluttede sig derefter til rollebesætningen i Fauda, et populært tvdrama om den barske kamp mellem israelsk sikkerhed og palæstinensiske terrorister. Serien blev endda samlet op af Netflix og har nu en enorm tilhængerskare i den arabiske verden.
På trods af at han var en stjernesanger og skuespiller, hørte Idan kaldet til at aftjene i hæren med sin kamptekniske enhed. Men i januar blev han alvorligt såret i en tragisk hændelse, mens han hjalp med at forberede en afmontering af en Hamas-tunnel.
Idan er nu ved at komme sig, men i betragtning af hans berømmelse kunne han sandsynligvis have stukket af til Hollywood og undgået denne onde krig. Alligevel repræsenterer han en hel hær af unge læger og advokater og højteknologiske innovatører, der har efterladt succesfulde virksomheder og lukrative karrierer for at kæmpe i Gazas trange gyder og tunneller. Mange IDF-reservister efterlod sig også koner og børn, men de ved, at de kæmper for deres hjem og for selve Israels eksistens.
Alt dette lover godt for Israel. En anden bølge af jøder rundt om i verden forbereder sig på at komme hjem til Israel, selvom de har sikrere muligheder andre steder. Vi bør hylde enhver jøde, der vælger at komme og bo i dette konfliktland, såvel som dem, der nægter at forlade, men bliver for at forsvare deres forfædres hjemland. Gud “fryder sig” helt sikkert over disse tros- og modige handlinger fra sit folk.
Esajas 62 inspirerer os til at være årvågne vagtmænd på Jerusalems mure, til at bede om, at byen må skinne frem og blive “en pris på jorden”, og at Israels børn må blive dybt knyttet til deres forfædres hjemland.
Gud bød engang det jødiske folk om at forsage alle andre guder og tjene Ham alene. I dag beder Han dem om at forlade alle andre lande og “gifte” sig med Israels land, selv ved at sætte deres liv på spil for dets skyld. Heldigvis besvarer mange det kald. Faktisk er den mest populære kampsang i denne krig den hebraiske melodi “Am Yisrael Chai”, som teksten proklamerer… “Vi har intet andet land.”
Der er også en lektie her for kristne, at gifte os med Guds profetiske hensigter over Israel og over vores eget liv i denne udfordrende tid.
Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 1 · Februar 2024.
