“Men alle, der er tilbage af de folkeslag, der rykker imod Jerusalem, skal drage derop år efter år og tilbede kongen, Hærskarers Herre, og fejre løvhyttefesten. Hvis nogen af jorde...
Af Dr. Mojmir Kallus, vicepræsident for Internationale Anliggender
“Men alle, der er tilbage af de folkeslag, der rykker imod Jerusalem, skal drage derop år efter år og tilbede kongen, Hærskarers Herre, og fejre løvhyttefesten. Hvis nogen af jordens slægter ikke drager op til Jerusalem og tilbeder kongen, Hærskarers Herre, skal der ikke falde regn over dem. Hvis Egyptens slægt ikke drager derop, skal de rammes af den plage, som Herren rammer de folk med, der ikke drager op for at fejre løvhyttefesten.” (Zekarias 14:16-18) Disse vers fra profeten Zakarias gav genlyd i hjerterne på grundlæggerne af den internationale kristne ambassade i Jerusalem, da den blev etableret i 1980, da de fik på hjerte at lancere en kristen fejring af denne gamle bibelske højtidsfest.
Løvhyttefesten, eller Sukkot, var en ukendt helligdag for kristne dengang. En sådan uvidenhed var symptomatisk for den bredere kirkes tilstand, som havde mistet forståelsen af mange bibelske sandheder efter den afskar sig fra sine hebraiske rødder. Det er først i de seneste årtier, efter Holocaust og den pludselige mirakuløse genoprettelse af den jødiske nation i deres forfædres hjemland, at kirken er begyndt at genopdage selve de rødder, som den blev grundlagt på. Især løvhyttefesten blev hurtigt anledningen til den største årlige kristne fejring i Israel.
Hvorfor markerer vi denne fest? Idet vi er opmærksomme på, at højtiderne “er en skygge af det, der skal komme” (Kolossenserne 2:17), er det ikke for at holde Moselovens bud eller for at bringe de troende under et åg, men snarere som en måde at uddybe og berige vores trosvandring med Gud. Så hvad kan vi lære af denne bibelske højtid? Grundtemaet i løvhyttefesten er tillid. Den erklærer, at vi er fuldstændig afhængige af Gud. Det landbrugsmæssige aspekt af løvhyttefesten er indsamlingen af efterårshøsten. I oldtiden blev Israels børn inspireret af denne højtid til at erkende, at frugterne af denne høst i sidste ende var en gave fra Gud. Det styrkede deres bevidsthed om, at vi er fuldstændig afhængige af ham. Det samme tema er også til stede i det historiske aspekt af festen, da det mindes, hvordan Gud sørgede for sit folk i ørkenen, da de blev udfriet fra slaveriet i Egypten. Han gav dem mad, klædte dem, tog sig af dem og beskyttede dem. Guds folk var fuldstændig afhængige af Guds forsyning i et meget barskt miljø. Den oplevelse lærer os også lektien, at vi bør stole på at Gud vil give os alt, hvad vi har brug for. Det er også det, Jesus lærte. For eksempel sagde han i bjergprædikenen:
“Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende?” (Matthew 6:25-30) Løvhyttefesten er en anledning for at lære os at stole på Gud i stedet for at støtte sig til egen begrænsede styrke. I årenes løb har mange tilrejsende oplevet Guds mirakuløse omsorg i forbindelse med rejse til netop denne fest! Da de stod over for umulige økonomiske situationer eller forhindringer for at rejse, stolede de på Gud og så ham bane en vej, hvor der ikke var nogen vej.
Et andet unikt aspekt ved løvhyttefesten er, at den ikke kun er for det jødiske folk. Vi finder et hint i budene i 4 Mosebog 29, der beskriver de ofre, der skal bringes til templet under Sukkot. Samlet talt er der 70 tyre, som jødiske kommentatorer siger ofres på vegne af de halvfjerds nationer, der nedstammer fra Noa – hvilket betyder hele verden. Traditionen med at vifte med “de fire arter” (3 Mosebog 23:40) erklærer også, at Gud er verdens hersker. Sukkot er således den tid, hvor Guds herredømme over hele jorden vil blive manifesteret.
Guds rige begynder med Israel, men har påvirket hele verden. Gud besluttede at bruge Israel som en mekanisme til at nå hele menneskeheden med sin frelse. Det er netop grunden til at Gud Nu, hvor Israel er tilbage i deres gamle hjemland i overensstemmelse med så mange bibelske løfter, nærmer tiden sig, hvor Hans rige endelig vil blive oprettet, og Jesus vil regere i retfærdighed og fred fra Jerusalem. Ja, “jorden vil blive fyldt med kundskab om Herrens herlighed, som vandet dækker havet” (Habakkuk 2:14). På den tid, som Zakarias 14 forestiller sig, vil alle nationerne komme op til Jerusalem for at fejre løvhyttefesten.
Den kristne ambassade er klar. Vi kalder den retfærdige rest fra alle nationer til at forstå tiderne og komme op for at tilbede kongen i Jerusalem. Kom og vær med, når vi forbereder vores hjerter på hans snarlige komme!
Du kan få adgang online via: www.feast.icej.org kaldte Israel til eksistens gennem Abraham og sagde: “I jer skal alle jordens slægter blive velsignet.” (1 Mosebog 12:3)
Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 5 · Oktober 2024.
