Reportage fra festen
Nr. 6 · December 2025

Reportage fra festen

På festens anden morgen samledes pilgrimmene i Gravhaven i Jerusalem til en mindeværdig nadvergudstjeneste. Den israelske sanger Elihana Elia ledte deltagerne i lovsang og fortalte...

Af Laurina Driesse, Jon Simmons, Naomi Ammon & Detri Mcghee

På festens anden morgen samledes pilgrimmene i Gravhaven i Jerusalem til en mindeværdig nadvergudstjeneste. Den israelske sanger Elihana Elia ledte deltagerne i lovsang og fortalte om sin mirakuløse helbredelse fra kræft i fjerde stadie.

Den jødiske pastor Oren Lev Ari og den arabiske pastor Hanna Eid delte nadveren og bad for hinanden – et stærkt symbol på forsoning midt i et splittet Mellemøsten. Derefter talte pastor Malcolm Hedding og udfordrede de troende til at vende tilbage til deres første kærlighed: ”Jesu hjerte råber til dig i dag: ‘Hvor meget elsker du mig?’”

Flere morgener under Løvhyttefesten bød på bibelundervisning og briefinger med et imponerende hold af talere: David Parsons, Peter Tsukahira, Daniel Yahav, Israel Pochtar og Hananya Naftali fra Israel, samt Li Hsieh Tsung (Taiwan), Gerald McDermott (USA) og Ramin Parsa (Iran).

De delte indsigter om alt fra Guds plan med Israel til kirkens rolle i den nuværende tid, og hvordan troen på Jesus forener folk fra alle nationer..

På festens fjerde aften var temaet Youth Night, hvor unge israelere og udenlandske deltagere fejrede “Den næste generation.” Lovsangen blev ledet af NORTH- WORSHIP (Norge), Ana Paula Valadão (Brasilien) og SOLU Israel.

Mati Shoshani, medvært på TBN’s onlineprogram Boots on the Ground, talte om de åndelige og kulturelle udfordringer, unge står overfor i dag – og om den såkaldte “ottende front”, som ikke udspiller sig på slagmarken, men i medierne.

”Kampen stopper ikke, når våbnene tier,” sagde han. ”Den fortsætter for hjerter og sind. Derfor må næste generation stå fast i bøn og på et bibelsk fundament.”

På festens afsluttende aften afholdt ICEJ et helbredelsesmøde, ledet af pastor Aykhan Mahmudov fra Aserbajdsjan. Et af vidnesbyrdene, som rørte mange, kom fra Karen Beattie, der sammen med sin mand Gordon tjener som bønnekoordinatorer for ICEJ-UK og som paneldeltagere i ICEJ’s Global Prayer Gathering.

Karen blev født med kun én nyre, men havde aldrig haft problemer – før i år. Hun fik diagnosen kronisk nyresygdom, som hurtigt forværredes, og blodprøver viste alarmerende værdier: ekstremt høje blodpladetal, højt blodsukker og forhøjet calcium, som truede hendes knoglemarv. Hver læ- geundersøgelse syntes at afsløre nye problemer.

Hun og hendes mand kom til Løvhyttefesten trods sygdom- men. Under helbre- delsesmødet gik de frem til forbøn, da hendes mand blev utilpas. Mens pastor Aykhan bad for Gordon, vendte han sig mod Karen og sagde gennem en tolk: ”Dit blod er rent!”

Da de kom hjem efter Løvhyttefesten, havde hun allerede en planlagt blodprøve – og lægerne blev overraskede: alle prøver var normale. ”Blodet er rent,” sagde de.

“Jeg oplevede virkelig årets tema, som handlede om at være en del af den sande rest, der støtter Israel. Jeg følte mig kaldet til at deltage for at repræsentere Storbritannien – især på grund af regeringens holdning over for Israel. Gud ser, hvordan nationerne handler mod Israel, og jeg ønsker at stå på velsignelsens side.” — Annette Powell, Storbritannien Løvhyttefesten 2025 samlede 1.700 registrerede pilgrimme fra 75 nationer, plus omkring 300 lokale deltagere. De største delegationer kom fra USA (over 160), Finland (141), Tyskland (119), Norge (102) og Brasilien (101).

Derudover deltog stærke kristne delegationer fra lande, hvor holdningen til Israel ellers er blevet mere kritisk under krigen – blandt andet Australien, Canada, Frankrig, Irland, Sydafrika og Storbritannien.

“Jeg deltog i Løvhyttefesten for første gang i år.

Jeg har ønsket at komme hertil hele mit liv, så jeg brugte alle mine opsparinger på rejsen. Da jeg hørte beretningerne fra 7. oktober med mine egne ører, blev overskrifterne pludselig levende. Det, der før virkede fjernt, blev personligt.”

— Simonette, Sverige

Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 6 · December 2025.


Del: