Når kristne, jødiske og muslimske præster kommer sammen for at deltage i dialog på tværs af trosretninger, prøver de ofte at finde et fælles ståsted baseret på personen Abraham, ef...
Af David Parsons, ICEJ vicepræsident & senior talsmand
Når kristne, jødiske og muslimske præster kommer sammen for at deltage i dialog på tværs af trosretninger, prøver de ofte at finde et fælles ståsted baseret på personen Abraham, eftersom hans tro er anerkendt af alle tre religioner. Og Bibelen opmuntrer i sandhed også dem, der ”søger Herren” og ”søger efter retfærdighed” til at ”tænke på den klippegrund, I blev hugget løs af… Tænk på Abraham, jeres fader … Jeg kaldte ham alene og velsignede ham og gjorde ham til et stort folk.” (Esajas 51:1-2) Når vi ser på Abraham, så er der varig læring og sandheder, som vi kan uddrage fra hans trosvandring, der har direkte relevans for den nuværende konflikt mellem Israel og de radikale islamister, der ønsker dets udslettelse.
For det første siger profeten Esajas, at Herren kaldte Abraham alene, i betydningen, at han var den første person, der var kaldet af Gud til at gennemføre Hans forløsningsplan. Efter syndfloden på Noas tid var verden stadig fortabt og vidste ikke, hvordan den skulle finde Gud. Så Herren besluttede, at komme og frelse menneskeheden. Han deponerede store løfter i Abraham: at velsigne ham, at gøre ham talrig, at gøre ham til en stor nation og endog far til nationerne, at give ham et land og vigtigst af alt, at Gud igennem ham ville ”velsigne alle familier på jorden”. (1. Mosebog 12:3) Dette sidste løfte er det vigtigste, fordi apostlen Paulus kalder det Evangeliets første offentliggørelse (Gal. 3:8). Det betyder, at Herren igennem Abraham og hans sæd ville frembringe en soning for synd ved blodet (1. Mosebog 28:14; Salme 32:1-2; Romerne 4:1-8). Bemærk, at denne forløsning ville komme igennem Abrahams naturlige efterkommere Isak og Jakob – løftets børn – og ikke igennem Ismael eller Esau. Så uanset hvilken åbenbaring Mohammed havde at komme med, så havde den intet at gøre med Guds kald til Abraham om at frelse verden. Og Jesus sagde selv, at ”frelsen kommer fra jøderne”. (Johs. 4:22) Vi ser denne samme sandhed bekræftet i begyndelsen, hvor den mystiske figur Melkizedek, præst for den højeste Gud, kom og ”velsignede ham, der havde fået løfterne”. (Hebr. 7:6) Det var kun Abraham, der bar løftet om verdens forløsning. Det kan derfor ikke diskuteres, at vi skal ”velsigne, eller tale godt om, både Abraham og hans efterkommere, det jødiske folk. Melkizedek gjorde det! Alligevel forbander en stor del af verden Israel, til skade for dem selv.
Interessant nok, så gør Hebræerbrevets forfatter et nummer ud af at nævne, at Melkizedek kom ud for at velsigne Abraham, da han Lektien her er, at i modsætning til Mohammed, så løftede Abraham aldrig sit sværd for at udbrede sin tro på Gud. Men han tog sit sværd frem for at tage det tilbage, som var blevet stjålet og bortført – hans nevø Lot og Sodomas befolkning og ejendele (1. Mosebog 14:14- 24). Dette var en retfærdig krigshandling, og Melkizedek, forløberen for Yeshua, Messias (Salme 110:4; Hebr. 7:14-22), kom ud for at velsigne ham lige i det øjeblik. Dette lyder ikke som en pacifist og det er Herren i sandhed heller ikke.
I det næste kapitel siger Herren til Abraham: ”Frygt ikke, Abram. Jeg er dit skjold, din rigelige belønning.” (1. Mosebog 15:1) Gud var virkelig Ham, der beskyttede Abraham og gav ham sejr i kamp. Og Herren lovede altid at ville være et skjold over Abraham. Herren vidste, at Han altid ville våge over det jødiske folk for at beskytte Sin forløsningsmission. Dette har været en nødvendighed, eftersom Israel har stået overfor så mange fjender i tidens løb.
I dag påstår radikale islamister, at de har en anden frelsesvej. De har hævet sværdet for at udbrede deres ekstremistiske tro. Og det værste er, at de har hævet sværdet mod et bestemt folk, som de burde velsigne. Og de har hævet det sværd mod et folk, som Gud har lovet at beskytte. I alt dette ”ser de ikke hen til Abraham” som faderen til guddommelig tro og de ”følger bestemt ikke efter retfærdigheden”.
Israel har derimod taget sværdet op for på retfærdig vis at forsvare den nation og hjemføre dem, der med vold er blevet bortført til Gaza. Må det snart lykkes for dem at bringe dem hjem!
”kom tilbage fra at have vundet et slag mod flere konger” (Hebr. 7:1) Han kunne være kommet hen til Abraham på et hvilket som helst tidspunkt, så hvorfor gjorde han det, lige da Abraham kom tilbage fra kamp?
Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 3 · Juni 2024.
