Under ICEJ’s nylige Envision-præstekonference besøgte deltagerne det sydlige Israel og lagde vejen forbi en innovativ ny israelsk Agro-Tech gymnasieskole i Sde Nitzan, hvor unge el...
Af Laurina Driesse
Under ICEJ’s nylige Envision-præstekonference besøgte deltagerne det sydlige Israel og lagde vejen forbi en innovativ ny israelsk Agro-Tech gymnasieskole i Sde Nitzan, hvor unge elever slår dybe rødder i landet.
Ved ankomsten til skolens område fik deltagerne at vide, at udenlandske arbejdere før angrebene den 7. oktober spillede en afgørende rolle i israelsk landbrug. Men efter Hamas’ terrorinvasion forlod mange af disse arbejdere landet, hvilket reducerede landbrugsproduktionen kraftigt.
Som svar besluttede lokale undervisere og samfundsledere at etablere et særligt Agro-Tech skoleprojekt nær Gaza-grænsen. Målet er at ruste den næste generation af unge israelere med landbrugskompetencer, så de kan hjælpe med at genopbygge det lokale landbrug, fremme innovation og styrke deres tilknytning til dette særlige hjørne af Israels land. Skolen ligger i Eshkol-dalen, hvor de tolv israelitiske spejdere engang fandt landet “flydende med mælk og honning” og rigt på frugt (4 Mos 13).
I juli 2024 blev de tidligere boliger for udenlandske arbejdere renoveret til elevkollegier, og man begyndte at lede efter lærere. I september flyttede 30 elever fra hele Israel hjemmefra for at begynde på Agro- Tech skolen – selv om den endnu manglede klasselokaler.
Det mest presserende behov var først at opføre et drivhus, der kunne bruges som undervisningslokale, og ICEJ trådte hurtigt til og finansierede dette. Senere forpligtede ICEJ sig også til at levere fire nødvendige klasselokaler. Under vores besøg var vi meget glade for at se de fire præfabrikerede klasselokaler samt et større læringscenter blive sat op, så undervisningen snart kan finde sted dér. Ofek, skolens leder, fortalte om sin rejse fra det nordlige Israel for at hjælpe med at etablere Agro-Tech skolen i Sde Nitzan.
“Vi indså simpelthen, at der var behov for dette – for at bringe håb, bygge op igen og uddanne unge mennesker til at være forbundet med landet,” sagde Ofek. “Sidste år åbnede vi den første klasse med 30 elever, og i dag er 50 elever indskrevet i 10. til 12. klasse.”
Ofek bemærkede også, at mange af Israels tidlige visionære ledere var landmænd og kvægavlere. Skolen lægger derfor vægt på hårdt arbejde og karakterdannelse for at opdrage fremtidige ledere.
Tre elever fortalte om deres hverdag og deres motivation for at gå på skolen. Deres dag begynder klokken 5 om morgenen med arbejde på nærliggende gårde. Derefter vender de tilbage til skolen for at spise frokost og derefter studere intensivt i 4–5 timer frem til tidlig aften. På trods af det krævende program oplever eleverne en stærk følelse af formål og fællesskab.
“Jeg vågner hver dag med en følelse af mening – noget jeg længe har søgt – og derfor kom jeg hertil. Hver dag vågner jeg med en følelse af, at jeg er med til at genopbygge noget,” fortalte 16-årige Roi. “Det er virkelig vigtigt for mig at arbejde med Israels land.”
Den 15-årige Natan fortalte, at han allerede har arbejdet på mange forskellige gårde og blandt andet har plukket citroner, appelsiner, blomster, avocadoer, tomater og salat.
“Jeg elsker virkelig de gårde, vi arbejder på, fordi jeg føler, at jeg gør noget meningsfuldt,” sagde Natan. “At hjælpe dem og genopbygge dette område [efter 7. oktober] giver mig en god følelse… Hver aften når jeg går i seng, føler jeg, at jeg har gjort noget godt.”
Den 16-årige Tamar fortalte, at hendes mor er svampedyrker. Efter den 7. oktober blev familien evakueret, og hendes mors svampevirksomhed brød sammen.
“Jeg forstod, hvor meget hårdt arbejde det kræver at være landmand, og hvor meget hjælp der er brug for. Derfor besluttede jeg, at jeg ville gøre noget meningsfuldt med mine teenageår,” sagde Tamar. “Jeg kom her og så, at eleverne gør det hele selv, og at lærerne mest er her for at hjælpe. Man lærer at være en leder.”
Skolens agronom, Omri, fortalte gæsterne om nogle af de vigtigste forskningsprojekter på skolen. De arbejder blandt andet med integreret skadedyrsbekæmpelse i løg, dyrkning af gulerødder i saltvand og metoder til at øge udbyttet af østershatte. Drivhuset bruges også til forsøg med hydroponisk dyrkning og algeproduktion. Forskningen i løg alene kan potentielt revolutionere skadedyrsbekæmpelse på verdensplan.
Da besøget sluttede, takkede skolens ledelse ICEJ for støtten – med særlig tak til donorer fra Tyskland, Schweiz og USA. Derefter blev Envision-deltagerne inviteret til at plante græskar og squash i marken, inden de fortsatte deres rejse.
I tider med national krise er de mest stille ofre ofte de yngste. Da Iran sidste år affyrede massive missilangreb mod Israel, greb frygten hvert eneste hjem. Det gjaldt især arabiske og beduinske familier i Negev, som bor tæt på IDF-baser, der var blandt de specifikke mål for det radikale regime i Teheran.
I de afsides beduinsamfund i det sydlige Israel har de fleste familier ikke adgang til ordentlige beskyttelsesrum, hvilket efterlader dem med en følelse af at være helt ubeskyttede. For børnene blev den normale hverdag med skole og leg brat afbrudt og erstattet af lange, usikre timer indendørs mellem fire tynde vægge.
Da der kom en akut anmodning om hjælp, reagerede ICEJ ud fra overbevisningen om, at hvert barn i Israel fortjener en barndom. Vi uddelte hurtigt aktivitetspakker til arabiske og beduinske familier i Negev for at hjælpe børnene med at håndtere deres frygt. Sættene var allerede samlet og opbevaret på forhånd, så vi kunne begynde at dele dem ud i det øjeblik, IDF’s Home Front Command aktiverede sine nødprotokoller. Aktivitetspakkerne viste sig at være en vigtig hjælp for disse sårbare familier i en vanskelig situation.
Indholdet i børnenes aktivitetspakker blev udvalgt af specialister for både at støtte deres følelsesmæssige behov og gøre læring sjov. De var designet til at kunne bruges af små grupper og kom i sidste ende til gavn for i alt 640 børn i regionen. Sættene indeholdt blandt andet:
• Tegnematerialer, farverige oliekridt og modellervoks, som hjælper børn med at omsætte deres energi til kreativitet og giver et sundt udløb for spændinger og bekymringer.
• Læringsbøger og magnetiske byggeklodser, som holder børns nysgerrighed og læring i gang, så deres udvikling ikke går i stå på grund af krigen.
• Små bolde, kortspil og terningspil, som kan forvandle rum med en anspændt atmosfære til steder med latter og fællesskab.
Aktivitetspakkerene var også med til at skabe en daglig rytme, som gav bekymrede forældre en smule lettelse fra deres egne spændinger.
Et ekstra vigtigt aspekt ved dette initiativ er dets langvarige effekt. Selv efter at den mest intense fase af konflikten ebbede ud, fortsatte virkningen. Mange af disse pakker er blevet hos familierne og fungerer stadig som redskaber til leg, læring og udvikling. Andre er blevet givet videre til lokale daginstitutioner og børnecentre, hvor de styrker den pædagogiske infrastruktur i disse lokalsamfund på længere sigt. ICEJ er fortsat dybt engageret i trivsel for alle Israels borgere. Ved at støtte disse arabiske og beduinske familier gennem nogle af deres hårdeste tider investerer vi i den fremtidige balance og harmoni i Israels bredt favnende samfund Lørdag den 14. marts samledes omkring 160 deltagere i Betania Kirkecenter til en eftermiddag, der på én gang var oplysende, udfordrende og samlende. Overskriften var “Sammen om vores jødiske kulturarv”, men det stod hurtigt klart, at dagen også handlede om noget mere: Hvordan vi som kristne forstår en kompleks virkelighed, og hvordan vi vælger at handle i den.
Dagen begyndte med en andagt ved tidligere politiker, præst og debattør Naser Khader, der satte en enkel, men dyb ramme: menneskets sult og Jesus som Livets brød. Midt i en verden præget af konflikter, ideologier og modsætninger blev fokus rettet mod det, der mætter mennesket hjerte. Det blev et vigtigt udgangspunkt for resten af programmet.
Herefter fulgte en række oplæg, hvor særligt Naser Khader tegnede de store historiske linjer i Mellemøsten. Med afsæt i islams udvikling, spændingerne mellem sunni og shia og fremvæksten af islamistiske bevægelser blev der sat ord på nogle af de kræfter, der former regionen i dag. Hans analyse var skarp og til tider kontant, men samtidig båret af et ønske om at forstå og forklare – ikke forsimple.
Det blev tydeligt, at mange af de konflikter, vi ser i dag, ikke opstår ud af ingenting, men har dybe historiske og ideologiske rødder. Samtidig pegede oplæggene på, hvordan udviklingen i Mellemøsten ikke blot er en regional sag, men noget der i stigende grad påvirker Europa og vores egne samfund.
I løbet af dagen bidrog også Dag Juliussen og Henrik Chevitz med perspektiver på Israels situation og den voksende udfordring med antisemitisme – også i vores del af verden. Der blev tegnet et billede af et folk, der igen oplever pres, og af en virkelighed, hvor mange jøder i Europa i stigende grad overvejer deres fremtid.
Midt i denne kompleksitet blev spørgsmålet uundgåeligt: Hvad er kirkens rolle?
Her blev der ikke præsenteret enkle svar, men en tydelig retning. Hvis vi tager Bibelens ord alvorligt, må det også få konsekvenser. Ordene fra Salme 122 – “Bed om fred for Jerusalem” – stod som en samlende tråd for dagen. Ikke som en from formulering, men som en opfordring til aktivt engagement.
Det blev også tydeligt i responsen fra deltagerne. Der var ikke blot interesse for at forstå – men en vilje til at handle. Mange gav konkret udtryk for, at de ønsker at stå imod antisemitisme og engagere sig mere aktivt i at støtte det jødiske folk i Danmark.
Det peger på noget væsentligt: Det er ikke nok at have en holdning. Kærlighed, hvis den skal være troværdig, må finde sin form i handling.
Dagen i Blåhøj blev derfor mere end et informationsmøde. Den blev et spejl, hvor vi som kirke og som enkeltpersoner må stille os selv et ærligt spørgsmål: Hvad gør vi med det, vi ved?
Forståelse er nødvendig. Men uden handling forbliver den uforløst.
Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 2 · April 2026.
