Et fristed midt i frygtens skygge I Israels vestlige Negev, tæt på grænsen til Gaza, har livet i årtier været præget af raketangreb og konstante trusler. Midt i denne uro har Anima...
Et fristed midt i frygtens skygge I Israels vestlige Negev, tæt på grænsen til Gaza, har livet i årtier været præget af raketangreb og konstante trusler. Midt i denne uro har Animal Corner ved Kibbutz Urim været et åndehul — et sted med liv, håb og tryghed. Her har hundreder af børn og unge fundet trøst, glæde og en pause fra frygten gennem samværet med dyrene.
ICEJ’s støtte giver håb I de seneste år har Den Internationale Kristne Ambassade i Jerusalem (ICEJ) samarbejdet med Kibbutz Urim for at støtte opbygningen af en terapeutisk ridebane. Vores hjælp har omfattet donationer af terapiheste, rideudstyr og sponsorering af terapiforløb for både børn og voksne. Denne støtte kommer fra kærlige kristne venner over hele verden.
Efter den brutale terrorinvasion den 7. oktober, som efterlod dybe traumer i området, er behovet for denne form for terapi større end nogensinde. Derfor samles vi nu igen for at genopbygge og udvide Animal Corner til et endnu stærkere fristed for børnene.
Fra tryghed til forfald – og nu til genopbygning Animal Corner blev grundlagt i 1970 af Yoel Zeigler, hvis familie flygtede fra Nazi-Tyskland til Israel i 1933. Stedet blev skabt som et varmt og sikkert miljø, hvor børn kunne lære, lege og udvikle sig i kontakt med dyr.
Dyrene hjælper børn med at hele På trods af det mørke, som terroren har kastet over regionen, spirer håbet frem i mødet med dyrene. Noget så enkelt som at børste en hest eller holde en kanin kan hjælpe et barn med at finde ro og begynde at bearbejde de voldsomme oplevelser.
Men årene har sat sine spor. Det engang så livlige og elskede sted er med tiden forfaldet. Og efter den 7. oktober er efterspørgslen på terapeutisk hjælp eksploderet. Traumerne hos børn og familier i området er dybere end nogensinde før.
Familier fra hele Gazas grænseregion søger nu mod Kibbutz Urim for at få adgang til dyreassisteret terapi. Behovet er akut – og langt større end faciliteterne kan rumme i dag.
Fremtidens terapeutiske center – en ny begyndelse Sammen med Kibbutz Urim arbejder ICEJ på at skabe et moderne, fuldt udstyret terapeutisk center. Vi ønsker ikke blot at genopbygge det gamle Animal Corner – men at skabe noget endnu bedre:
Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 4 · August 2025.